Hvis man har oplevet en total solformørkelse, glemmer man det aldrig. Det er et fascinerende naturfænomen.
Pludselig bliver det mørkt og mærkbart koldere, fuglene holder op med at synge og stjernerne kommer frem på himlen.
Men der er forskel på solformørkelser, og i morgen kan man være vidne til en helt speciel af slagsen. Den er nemlig meget langvarig.
Man vil opleve en total solformørkelse på ikke mindre end seks minutter og 39 sekunder, hvis man befinder sig det helt rette sted ude på Stillehavet. De fleste vælger nu nok at se fænomenet fra det kinesiske fastland, hvor man da også kan komme op på næsten seks minutter.
Den totale solformørkelse starter i Indien og bevæger sig så østpå i et bælte, der er mellem 205 og 258 kilometer bredt. I løbet af tre timer og 25 minutter vil skyggen rejse 15.150 kilometer, før den forlader Jordens overflade igen.
Solen og Månen fylder det samme
Vi oplever en solformørkelse, når Månen befinder sig imellem Solen og Jorden, så Månen blokerer for en del af det sollys, der normalt ville nå Jorden.
Ved et tilfælde fylder Solen og Månen næsten lige meget på himlen.
Solens diameter er omtrent 400 gange større end Månens diameter, men den er også cirka 400 gange så langt væk fra Jorden. Så passer pengene - Månen kan blokere for lyset fra Solen.
Når Solen er bag Månen, er det nymåne. Solen oplyser Månens bagside, så vi ikke kan se Månen fra Jorden. Der kan altså kun være solformørkelse ved nymåne, men det sker ikke ved hver nymåne, hvilket man ellers godt kunne tro.
Det skyldes, at baneplanet for Månens bane om Jorden hælder fem grader i forhold til Jordens plan i banen om Solen. Og en solformørkelse kræver ikke blot nymåne, men også, at Månen er i nogenlunde samme plan som Solen og Jorden.
Derfor varer den så længe
Solformørkelser varer ikke lige længe, fordi himmellegemer bevæger sig i ellipsebaner frem for i perfekte cirkler. Månen bevæger sig i en forholdsvis aflang ellipsebane omkring Jorden, og derfor varierer afstanden til Månen en hel del.
Når den er tættest på Jorden, fylder den 14 procent mere på himlen, end når den er længst væk. Hvis Månen er langt væk, vil en solformørkelse ikke blive total, fordi Månen ikke kan dække fuldstændig for Solen. I stedet vil man opleve en ringformet solformørkelse.
Hvis vi skal opleve en langvarig total solformørkelse, skal Månen være tæt på, og Solen skal være langt væk. Og det er netop tilfældet i denne tid.
I nat vil Månen kun være 357.464 kilometer væk, og det er det tætteste, den kommer i år. I gennemsnit er der ellers cirka 384.400 kilometer til Månen.
Jordens bane om Solen er også en ellipse. Derfor varierer Solens størrelse på himlen med 3,4 procent. Når Jorden er længst fra Solen, hvilket sker i starten af juli, er den cirka fem millioner kilometer længere væk end i januar.
I år var Jorden længst væk fra Solen d. 4. juli, så solformørkelsen finder altså sted tæt på det tidspunkt, hvor Solen ser mindst ud.
Ved solformørkelsen vil Månen fylde otte procent mere på himlen end Solen, så derfor vil formørkelsen vare adskillige minutter.
Der er længe til den næste
Så langvarige solformørkelser er en relativ sjælden begivenhed. Faktisk skal vi frem til 13. juni 2132, før vi får en total solformørkelse, der varer endnu længere, så det bliver altså ikke i vores levetid.
Og den 16. juli 2186 vil den totale formørkelse vare syv minutter og 29 sekunder, og det vil være rekorden for de 10.000 år mellem år 4000 før vores tid og år 6000.
Der er også langt mellem totale solformørkelser i Danmark. Den seneste var i 1851, og den næste bliver først i 2142 på Bornholm.
Man bliver altså nødt til at rejse til udlandet, hvis man vil opleve en total solformørkelse i dette århundrede. Men hvis man går glip af den i Kina, er der faktisk en ny mulighed for at opleve fænomenet allerede til næste år - d. 11. juli i Sydamerika.
Her bliver Solen formørket i op til fem minutter og 20 sekunder, og det er jo heller ikke er så skidt endda. Solformørkelsesentusiasterne glæder sig allerede.
