ESA bekræfter: Rosetta smadret af kometen 67P

Rosetta har netop afsluttet sin mission, oplyser ESA. Det skete, da rumsonden ramte kometen, 67P, i dag klokken 13.19 dansk tid, hvor ESA samtidig mistede signalet.

Kometen 67P fra 15,5 kilometers højde (Foto: ESA/Rosetta/MPS for OSIRIS Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)

ESA har bekræftet, at de mistede signalet til Rosetta klokken 13:19 dansk tid.

Det var planlagt, at rumsonden skulle ende sin mission på kometen 67P, der også har det mere eller mindre mundrette navn Churyumov-Gerasimenko. Samme komet, som Rosetta for to år siden landede sin medbragte robot, Philae, på.

Læs mere om Rosetta-missionen i artiklen: Rosetta sendes i døden: nu kender vi kometen

Problemet er bare, at Rosetta slet ikke var designet til at lande. Nu har sammenstødet ødelagt rumsonden, og vi har mistet signalet.

Men der er en mening med galskaben.

Vi ville miste Rosetta uanset hvad

Rosetta var soldreven, og kometen som den kredsede om, er på vej væk fra Solen. Vi ville med tiden alligevel miste rumsonden, og derfor ville forskerne forsøge at få så meget data som muligt med, inden det sidste farvel.

»Rosetta har et godt kamera ombord, som måske endda vil give os bedre billeder af kometens overflade, end Philae kunne, Den har også spektrometre, der kan lave kemiske analyser af overfladen, samt en infrarød enhed, der kan måle temperaturer og give os en bedre idé om den kemiske struktur« fortalte institutleder og professor på Institute of Planetary Research Berlin-Adlershof Tilman Spohn til Videnskab.dk få timer før Rosettas landing.

Han var selv ledende forsker på sensorinstrumenterne(MUPUS) på robotten Philae.

Annonce:

»Vi får et større helhedsbillede, så kan vi kan sætte vores observationer fra Philae ind i en kontekst,« tilføjer han.

Du kan se de flotte billeder, som Rosetta nåede at sende på dens vej ned mod kometen, i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Rosetta-missionen: 5 spørgsmål, du virkelig gerne vil have svar på

Rosetta er væk, men den nåede at studere kometen

Rosetta landede i samme område som Philae på den store komet.

Rosetta nåede at studere kometens gas, støv og plasma-miljø meget tæt på overfladen, samt at tage billeder i høj opløsning af kometen, inden den ramte kometen.

LÆS OGSÅ: 10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet

Kometen 67P er tung at danse med, og selv robotten Philae, som var designet til en landing, løb ind i problemer.

Annonce:

»Philae havde harpuner, som den kunne sætte sig fast og trække sig ind til kometen med. Selv med den, var det svært at lande, og den hoppede også, før vi til sidst fik den til at lande,« siger Tilman Spohn.

Omvendt skal vi dog heller ikke forestille os, at Rosetta er hamret mod kometen med samme kraft, som man ville forvente her på Jorden.

»Tyngdekraften på kometen er så svag, at Philae, der vejer omkring 100 kilo på Jorden, vejer nogenlunde det samme som en chokoladebar på kometen.«

Det var en risikabel mission fra start af

På Rosettas rejse ud til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko har den været forbi Jorden tre gange og Mars en enkelt gang, før den blev slynget ud i det ydre rum og ind i kometens bane.

Rosetta’s vej til kometen ledte den blandt andet tre gange rundt om Jorden, og én gang rundt om Mars, før den fandt vej til 67P. (Grafik: ESA.)

Det har hele tiden været en svær opgave, og der opstod flere problemer undervejs. Forsinkelser med raketten gjorde blandt andet, at Rosetta blev nødt til at finde frem til en anden komet, end den forskerne oprindeligt havde haft i kikkerten fra Jorden.

Derudover landede den soldrevne robot Philae i 2014 uheldigvis i skyggen på kometen, og den var derfor ‘kun’ aktiv i 60 timer på ombord på kometen.

Spørger man Tilman Spohn om missionen har været en succes, får man to forskellige svar.

Annonce:

»Ja og nej. Jeg er på en måde skuffet, for vi fik ikke, hvad vi havde forventet med MUPUS-instrumenterne (sensorerne på Philae). Vi fik ikke temperaturer og andre data fra under kometens overflade, og det var selvfølgelig skuffende. Men vi fik målt temperaturerne på landingsstedet og nogle af sammensætninger fra overfladen,« siger han.

LÆS OGSÅ: Det forsvundne rumfartøj Philae er fundet – kan du se det?

Forskerne var i chok over kometens hårde overflade

Det virker dog mildest talt utroligt, at forskerne overhovedet har været i stand til at udpege en komet så langt væk, for derefter at gå i kredsløb om og lande på den, samt insamle en masse data – og set i det lys, har missionen været en klar succes.

»Alle vidste, at det var en meget risikabel mission. Vi havde ingen idé om, hvordan overfladen ville være, og vi blev chokerede over det hårde terræn. Vi tænkte, ‘Oh my god, hvordan lander vi på den her ting.’ Alligevel lykkedes det at operere på kometens overflade i 60 timer.«

»Overordnet set, synes jeg vi kan kalde Rosetta-missionen for en stor succes, for det var en højrisikabel mission, og vi fik en masse data om kometer, som vil holde forskere beskæftiget i mange år ud i fremtiden, og som giver os en bedre forståelse af kometerne.«

LÆS OGSÅ: Rosettas kamera fanger komet-udbrud helt tæt på

»Vi har tegningerne på lærredet, nu skal vi bare have malingen på«

Rosetta-missionen havde to overordnede formål:

Annonce:

At opnå en bedre forståelse af dannelsen af vores solsystem
At opnå en bedre forståelse af, hvordan kometer virker.

De to mål har missionen bidraget til, vurderer Tilman Spohn:

»Vi fandt mange af de elementer, vi havde forventet, såsom vandis, CO₂, silikat, men vi fandt også mange molekyler, som vi ikke havde forventet. Omkring 50 af dem indtil videre, og nogle af dem var ligeså komplekse som aminosyrer. Det fortæller noget om den komplekse kemi, som har været til stede i den stjernetåge, som den er blevet skabt i.«

LÆS OGSÅ: Science kårer Rosetta-missionen til det største videnskabelige gennembrud i 2014

Rosetta har givet indblik i, hvor Jordens vand stammer fra

Derudover har missionen også talt lidt imod en teori om, hvordan vandet er kommet til Jorden.

Enten har vandet nemlig allerede været i de dele, som Jorden er blevet sat sammen af, eller også har noget bragt vandet til Jorden – det kunne potentielt være kometer.

LÆS OGSÅ: Rosetta: Alt for tidligt at konkludere, at Jordens vand ikke kommer fra kometer

»Vand har det, der hedder et isotopisk fingeraftryk. Vand er som bekendt sammensat af H₂O, men isotoperne varierer. Deuterium er en tungere isotop af hydrogen, og sammensætningen af vandet siger noget om, hvor det kommer fra. Vandet på kometen viste sig at være væsentligt tungere, end her på Jorden, så det taler lidt i mod teorien om, at vandet skulle være kommet med kometer,« fortæller professor Spohn.

Spørger man til, hvor meget forskerne ved om kometerne nu, sammenligner professoren det med at være godt undervejs med et maleri.

»Vi har optegnet det hele, vi mangler bare at komme malingen på. Der vil uden tvivl blive malet mere og mere, efterhånden som vi får studeret vores data.«