10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet
I ugevis har rumfartøjet Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko. Her er de 10 bedste billeder af det dramatiske terræn på kometen før et rumfartøj for første gang i historien skal lande på en komet.

Onsdag lander et rumfartøj for første gang i historien på en komet.

Efter mere end 10 års rejse er rumsonden Rosetta nået ud til sit endemål, og i de seneste uger har Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko i en afstand af under 10 kilometer til overfladen.

Herfra har Rosetta fotograferet det barske landskab og dermed givet et unikt indblik i, hvordan der ser ud på en fjern komet.

»Dette udvalg af hidtil upublicerede 'pletskud', taget af Rosettas navigationskamera, præsenterer det varierede og dramatiske terræn i denne mystiske verden,« skriver den europæiske rumfartsorganisation ESA i en pressemeddelelse.

Du kan se de 10 billeder i galleriet øverst i artiklen.

Hægter sig fast på komet med harpuner

Selvom der ser ud til at være lyst på kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko på de nye billeder, så er det faktisk ikke helt rigtigt.

I virkeligheden er kometen »ekstremt mørkt – mørkere end kul,« oplyser ESA, men skriver samtidig, at billederne er blevet gjort lysere og har fået tilført mere kontrast »for at understrege visse detaljer og frembringe detaljer fra de skyggefulde områder.«

Over hele verden venter rumforskere i spænding på, at rumfartøjet Rosetta onsdag vil udløse landingsmodulet Philae.

Philae skal med en vovet manøvre forsøge at lande på 67P/Churyumov–Gerasimenko, som suser afsted i sin bane omkring Solen med 135.000 kilometer i timen.

Tyngdekraften på 67P/ Churyumov-Gerasimenko er yderst svag, så for at undgå at Philae flyver af og forsvinder ud i rummet, hægter den sig fast til kometen med to harpuner.

Følg landingen på Videnskab.dk

Videnskab.dk vil følge landingen tæt, og du vil blandt andet kunne se livestreamning af Rosettas billeder fra landingen.

På Aarhus Universitet vil blandt andre forsker Søren Vrønning Hoffmann ligeledes følge med i spænding.

»Det er ikke bare 10 års rejse ud til kometen, der kulminerer ved landingen. Det er også de mange års forberedelser, der ligger forud. Alle er sindssygt spændte.«

»Personligt har jeg det nok, som folk havde det dengang, vi landede på Månen,« har seniorforsker og fysiker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Han håber blandt andet, at 67P/Churyumov–Gerasimenko kan komme med nye svar på, om livet på Jorden er blevet bragt hertil af himmellegemer fra rummet – det kan du læse mere om i denne artikel.

Når landingsmodulet Philae lander på kometen 67P / Churyumov-Gerasimenko, vil et landingsstel absorbere kraften fra landingen. Isskruer i hver af fartøjets fødder vil sammen med et system af harpuner låse Philae fast til kometens overflade. Samtidig vil en 'thruster' oven på Philae skubbe fartøjet ned for at modvirke den impuls, harpunenerne bibringes i den modsatte retning. (Ilustration: ESA)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.