10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet
I ugevis har rumfartøjet Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko. Her er de 10 bedste billeder af det dramatiske terræn på kometen før et rumfartøj for første gang i historien skal lande på en komet.

Onsdag lander et rumfartøj for første gang i historien på en komet.

Efter mere end 10 års rejse er rumsonden Rosetta nået ud til sit endemål, og i de seneste uger har Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko i en afstand af under 10 kilometer til overfladen.

Herfra har Rosetta fotograferet det barske landskab og dermed givet et unikt indblik i, hvordan der ser ud på en fjern komet.

»Dette udvalg af hidtil upublicerede 'pletskud', taget af Rosettas navigationskamera, præsenterer det varierede og dramatiske terræn i denne mystiske verden,« skriver den europæiske rumfartsorganisation ESA i en pressemeddelelse.

Du kan se de 10 billeder i galleriet øverst i artiklen.

Hægter sig fast på komet med harpuner

Selvom der ser ud til at være lyst på kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko på de nye billeder, så er det faktisk ikke helt rigtigt.

I virkeligheden er kometen »ekstremt mørkt – mørkere end kul,« oplyser ESA, men skriver samtidig, at billederne er blevet gjort lysere og har fået tilført mere kontrast »for at understrege visse detaljer og frembringe detaljer fra de skyggefulde områder.«

Over hele verden venter rumforskere i spænding på, at rumfartøjet Rosetta onsdag vil udløse landingsmodulet Philae.

Philae skal med en vovet manøvre forsøge at lande på 67P/Churyumov–Gerasimenko, som suser afsted i sin bane omkring Solen med 135.000 kilometer i timen.

Tyngdekraften på 67P/ Churyumov-Gerasimenko er yderst svag, så for at undgå at Philae flyver af og forsvinder ud i rummet, hægter den sig fast til kometen med to harpuner.

Følg landingen på Videnskab.dk

Videnskab.dk vil følge landingen tæt, og du vil blandt andet kunne se livestreamning af Rosettas billeder fra landingen.

På Aarhus Universitet vil blandt andre forsker Søren Vrønning Hoffmann ligeledes følge med i spænding.

»Det er ikke bare 10 års rejse ud til kometen, der kulminerer ved landingen. Det er også de mange års forberedelser, der ligger forud. Alle er sindssygt spændte.«

»Personligt har jeg det nok, som folk havde det dengang, vi landede på Månen,« har seniorforsker og fysiker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Han håber blandt andet, at 67P/Churyumov–Gerasimenko kan komme med nye svar på, om livet på Jorden er blevet bragt hertil af himmellegemer fra rummet – det kan du læse mere om i denne artikel.

Når landingsmodulet Philae lander på kometen 67P / Churyumov-Gerasimenko, vil et landingsstel absorbere kraften fra landingen. Isskruer i hver af fartøjets fødder vil sammen med et system af harpuner låse Philae fast til kometens overflade. Samtidig vil en 'thruster' oven på Philae skubbe fartøjet ned for at modvirke den impuls, harpunenerne bibringes i den modsatte retning. (Ilustration: ESA)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker