Hvis vi forestiller os, at der omkring en anden stjerne i Mælkevejen kredser en planet ligesom Jorden, og at der på denne planet findes rumvæsner, der peger deres teleskoper mod Jorden. Hvad vil de så se? Vil de se en blå eller rød planet.
Lidt forsimplet er det dette spørgsmål, som Enric Pallé fra Tenerife har forsøgt at besvare. Når sådan et spørgsmål bliver formuleret i en videnskabelig artikel, kommer det dog til at lyde noget i stil med "Hvordan vil Jorden se ud, hvis den blev observeret, ligesom vi observerer planeter omkring andre stjerner?"
Mange læser af denne blog vil nok især kende Enric for hans målinger af Jorden albedo, og det er faktisk præcis samme metode, som Enric bruger til at måle Jordens albedo med, som han har brugt til at undersøge, hvordan Jorden ville se ud, hvis den blev set fra en exoplanet.
Grundstoffer kan røbe andre planeters liv
Jeg tidligere har beskrevet, hvordan langt de fleste exoplaneter enten blevet opdaget via transit-metoden eller via bump metoden. Disse metoder giver dog ikke megen anden information om planeterne end deres masse, radius og bane. Hvis vi virkelig vil undersøge mulighederne for liv på en given planet, er vi nødt til at prøve at observere, hvilke grundstoffer og molekyler der er i planetens atmosfære.
Den umiddelbare måde at gøre dette på ville være ved at tage et direkte billede eller spektrum. Problemet er bare, at alt lyset fra planeten kommer fra dens værtsstjerne - planeten reflekterer kun lyset fra stjernen.
Hvis man derfor bare åbnede sit teleskop og tog et billede, ville man kun se lyset fra stjernen, da stjernen lyser mange gange kraftigere end planeten. Rigtig mange forskere arbejder i dag på at udvikle metoder til at blokere lyset fra stjernen, således at det reflekterede lys fra planeten træder frem.
Der findes dog en lettere metode til at observere grundstoffer og molekyler i en exoplanets atmosfære, hvis planeten vel at mærke er opdaget via transit-metoden. Under en transit vil en stor del af lyset fra stjernen rejse igennem planetens atmosfære. Ved derfor at observere værtsstjernen under en transit har man således mulighed for at måle det lys, der er blevet transmitteret gennem planetens atmosfære og på den måde finde ud af, hvilke grundstoffer og molekyler der findes i planetens atmosfære.
Måneskin, solskin og jordskin
Det, som Enric nu har undersøgt, er, hvordan det reflekterede og det transmitterede lys fra Jorden ville se ud, hvis det blev observeret fra en planet omkring en anden stjerne. Da Enric selvsagt ikke har haft mulighed for at rejse ud til en anden stjerne og observere Jorden derfra, har han været nødt til at tage Månen i brug.
Når Enric til daglig observere Jordens albedo, observerer han faktisk reflekteret sollys fra Jorden - også kaldet jordskin. Dette gør han ved at observere den side af Månen, der ikke bliver belyst af Solen. Denne side kan dog stadig ses, inden det bliver rigtig mørkt, da noget af Solens blå lys vil blive reflekteret fra Jorden og ramme Månen.
Således kan Enric altså observerer det reflekterede lys fra Jorden. Det transmitterede lys derimod er straks sværere at have med at gøre. For at observere dette skal Enric bruge en måneformørkelse. Under en måneformørkelse, som optræder cirka to gange om året, kan man observere, hvorledes Jorden - så at sige - spiser sig ind på Månen.
Rumvæsener kan se jorden både rød og blå
Når Jorden er lige ved at have spist hele Månen, sker der det forunderlige, at månen bliver orangerød som en appelsin. Dette skyldes, at alt det sollys, som reflekteres fra månen og ned på Jorden, har været en tur igennem Jordens atmosfære, hvor alt det blå lys er blevet sorteret fra.
Således er vi fremme ved svaret. Hvis rumvæsnerne observerer Jordens reflekterede lys, ville de se en blå planet. Hvis de derimod observerede det transmitteret lys, ville de se en rød planet.
Derudover fandt Enric også ud af, at det transmitterede lys viser et fingeraftryk af ozon, oxygen, vand, karbon dioxcide og metan. Alle ingredienser, som vi regner med, er fundamentale for almindeligt liv, og som vi derfor også rigtig gerne ville finde i atmosfæren omkring en exoplanet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
