Nordlys over Danmark: Kraftigste partikelstorm fra Solen i 22 år

På sociale medier vrimler det i øjeblikket med farvestrålende billeder af nattehimlen over Danmark.

En voldsomt udbrud på Solen gav nemlig anledning til nordlys på de danske breddegrader mandag aften, og det fortsatte tirsdag.

»Partikelmæssigt var der tale om det kraftigste udbrud, vi har set siden oktober 2003,« siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, som forsker i rumsikkerhed ved Institut for Rumforskning
og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space.

Selve udbruddet på Solen skete søndag aften klokken 19 dansk tid, hvor en storm af stråling og partikler blev sendt afsted mod Jorden. Stormen af partikler ramte Jorden efter 25 timer, og det »gav anledning til det lysshow, som vi så på himlen i går aftes,« fortæller Michael Linden Vørnle.

Hvad skete der?

Men hvad var det mere præcist, der skete i forbindelse med det smukke nordlys, som mange danskere oplevede i går og i nat?

Det hele begyndte på vores nærmeste stjerne Solen.

»Vi havde eksplosion på Solens overflade, og efterfølgende blev der skudt plasma ud fra Solen – det, vi kalder for en CME,« siger solforsker og lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

En CME – en koronal masseudkastning (Coronal Mass Ejection) – er altså udsendelsen af en kæmpestor sky af ladede partikler og stråling fra Solen.

Når en sådan storm af partikler og stråling fra Solen rammer Jorden kan det medføre forstyrrelser i Jordens magnetfelt og atmosfære – og det kan netop give anledning til nordlys.

Nordlyset opstår, fordi de elektrisk ladede partikler fra Solen kolliderer med atomer og molekyler højt oppe i atmosfæren, og det kan få luften til at gløde – ligesom i et lysstofrør - og udsende lys i forskellige farver.

Selve soludbruddet var ikke rekordstort

Forstyrrelserne i Jordens magnetfelt var meget store, men ikke exceptionelt store ved dette soludbrud, understreger Michael Linden-Vørnle.

»Soludbruddet og de geomagnetiske forstyrrelser var ikke rekordstore. Men ser vi på partikelstrålingen fra soludbruddet, er der tale om det kraftigste, vi har set siden oktober 2003,« forklarer han.

I oktober-november 2003 gav soludbrud blandt andet anledning til strømafbrydelser i Sverige og skader på krafttransformatorer i Sydafrika.

Solen er på toppen i sin cyklus

At der i øjeblikket er heftig aktivitet fra Solen kommer ikke som nogen overraskelse for solforsker Christoffer Karoff. I øjeblikket befinder vi os nemlig i en periode med ekstra meget aktivitet på Solen.

Solen er kendt for at have en 11-årig cyklus med varierende aktivitet – og dermed også skiftende chancer for at opleve nordlys. Igennem den 11-årige cyklus skifter Solens magnetiske poler plads, det skete senest i 2024.

»Lige nu er vi på toppen af Solens 11-årige cyklus, som er det bedste tidspunkt, hvis man håber på eksplosioner på Solens overflade, som giver anledning til nordlys,« siger Christoffer Karoff.

»Solens magnetfelter byttede plads i slutningen af 2024, og det er netop i to-tre år efter, at det er sket, at vi forventer de største solstorme.«

Sidste gang, Solen var på toppen af sin 11-årige solcyklus, var det »generelt ikke særlig voldsomt,« tilføjer han. Og derfor giver det god mening, at det netop er 22 år siden, vi sidst så en storm af partikler som var lige så voldsom som den netop overståede – det skete altså, forrige gang Solen var på toppen af sin 11-årige cyklus.

Alvorlige konsekvenser af soludbrud

De voldsomme udbrud fra Solen kan ikke kun give anledning til det smukke nordlys. Det kan også have mere alvorlige konsekvenser såsom forstyrrelser af satellitter,, GPS-signaler og satellit-kommunikation. I øjeblikket kan konsekvenserne af Solens udbrud også mærkes, forklarer solforskeren.

»I dag vil du også opleve, at GPS’en i din mobiltelefon er mindre præcis, end den plejer at være. Det betyder ikke noget for almindelige mennesker, for vores GPS’er er i forvejen ikke særlig præcise. Men det har betydning for landbrugsmaskiner og landopmålere, som bruger meget præcise GPS’er til deres arbejde. De vil have svært ved at udføre deres arbejde i dag,« siger Christoffer Karoff.

Han forklarer, at vores GPS’er er afhængige af at modtage signaler fra satellitter for at bestemme vores præcise position. Men når GPS-signalet rejser ned igennem atmosfæren mod vores mobiltelefon, kan det blive påvirket af forstyrrelserne i Jordens magnetfelt – og dermed bliver GPS’en altså mindre præcis.

Ud over at forstyrre vores GPS-signaler kan soludbrud i værste fald også have langt mere alvorlige konsekvenser. Det kan potentielt lamme vores satellitter, kommunikation, flytrafik og potentielt også medføre nedbrud af vores elforsyning – og det kan være alvorligt for vores moderne, højteknologiske samfund. Derfor satte Beredskabsstyrelsen netop også soludbrud på listen, da de i 2017 kortlagde de 13 største trusler, som kan forårsage katastrofer og ulykker i Danmark.

Skal vi være bekymrede?

Men betyder det så, at vi skal være ekstra bekymrede for soludbrud lige nu, hvor Solen er på toppen af sin 11-årige cyklus?

Både ja og nej, lyder svaret fra Christoffer Karoff. Risikoen for soludbrud, som er alvorlige nok til at forstyrre satellitter, flytrafik og satellitkommunikation, er i øjeblikket højere end normalt, fortæller han. Men når vi taler om risikoen for den allermest alvorlige form for soludbrud med potentiale til eksempelvis at lamme vores elforsyning, behøver vi ikke være ekstra bekymrede lige nu, vurderer han.

Når man taler om de allerværste soludbrud, taler forskerne ofte om et ’Carrington-event’. Det henviser til historiens største, kendte solstorm i 1859, som blev observeret af en astronom ved navn Richard Carrington. Dengang var soludbruddet så voldsomt, at store dele af datidens telegrafnet brød sammen – og i dag vurderer mange forskere, at det ville have katastrofale konsekvenser for vores højteknologiske samfund, hvis et soludbrud af samme kaliber ramte Jorden.

»Et Carrington-event vil kunne lukke kraftværker og slå satellitter i stykker, så det vil være alvorligt. Men vi ved ikke, hvornår Carrington-events kommer i forhold til Solens cyklus. Så risikoen er der altid, men vi ved ikke, om risikoen er større lige nu end ellers. Men der er helt sikkert større risiko for mellemstore udbrud på Solen, som kan gøre vores GPS-system ubrugeligt, lukke lufthavne eller omdirigere flytrafikken,« fortæller Christoffer Karoff.

Selvom det kan lyde voldsomt, kan soludbrud generelt ikke direkte skade menneskers helbred. Jordens magnetfelt og atmosfære beskytter os nemlig mod den farlige stråling fra Solen, men for en astronaut kan strålingen derimod være farlig – og derfor holder man også øje med risikoen for soludbrud i forbindelse med eksempelvis rumvandringer på Den Internationale Rumstation.

Opdatering 20. januar klokken 21: Artiklen er opdateret med informationer om, at der tirsdag aften igen er spottet nordlys flere steder i Danmark.