Forskerne har fundet verdens eneste spor efter et dobbeltnedslag af asteroider på Jorden.
De to enorme kratere ligger i Sverige blot 16 kilometer fra hinanden og er blevet afdækket som et led i en række forskningsprojekter, der går 50 år tilbage.
Det største krater måler hele 7,5 kilometer i diameter, og det mindre krater måler 800 meter i diameter.
»Selvom der findes flere kandidater, er det første gang, vi endeligt kan bevise, at to asteroider ramte Jorden på nøjagtig samme tid,« fortæller Erik Sturkell, der er involveret i forskningen og professor ved universitetet i Göteborg.
Forskningsresultaterne er udgivet i det frit tilgængelige tidsskrift Scientific Reports.
Klippestykker fra rummet med kurs mod Jorden
Erik Sturkell forklarer, at to meteoritter kolliderede i et stort asteroidebælte mellem Mars og Jupiter. Det stødte flere asteroider ind i nye kredsløb og sendte to af dem på kurs mod Jorden.
De ramte Jorden lige syd for ækvator for cirka 460 millioner år siden, i hvad der dengang var et tropisk hav.
Området er i dag en del af det svenske fastland, og forskerne har studeret evidens, efterladt af det fascinerende dobbelte nedslag.
Signifikant evidens blev efterladt i aflejringer på bunden af havet, da de ramte – heriblandt en asteroidestump bevaret i et stykke rødt sandsten.
Landingen i havet bevarede evidens fra det dobbelte nedslag
Erik Sturkell forklarer, at vandet blev skubbet op af kraterne umiddelbart efter nedslaget. Men cirka et minut senere strømmede vandet ind igen og bragte frastødte klippestykker og iturevne aflejringsfragmenter op fra havbunden.
Havet dumpede klippestykkerne i kraterne, hvor de lå opbevarede de følgende 460 milloner år.
Ifølge Erk Sturkell blev størstedelen af evidensmængden bevaret, fordi asteroiderne ramte havet.
Blandt klippestykkerne fra havbunden fandt forskerne breccie – en grovkornet bjergart dannet af smeltede bjergartsfragmenter og sedimenter, som er kittet sammen af mineraler.
»Det hele indikerer et asteroidenedslag,« fortæller Sturkell og fortsætter:
»Prøv at forestille dig en 500 meter høj mur af vand, der strømmer ind i krateret, flår havbunden op og dumper alt det materiale, som asteroiderne afgav, og som så dannede en anden type breccie, der blev aflejret på havbunden.«
»Det er af afgørende betydning, at vi kan se præcis det samme lag af sediment i begge kraterne, hvilket kun kan ske, hvis begge kraterne blev dannet samtidigt i havet,« afslutter Erik Sturkell.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
