Efter et kort ophold i havnebyen Antofagasta går turen mod verdens bedste optiske teleskop – Very Large Telescope (VLT).
Teleskopet er en del af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), som Danmark er medlem af. VLT kaldes også for det største optiske teleskop, men det er kun gældende, hvis vi lægger de teleskoper, som VLT består af, sammen. VLT består af fire primære teleskoper, samt fire hjælpe-teleskoper.
Jeg får propper i ørerne, som vi hurtigt bevæger os fra 0 m over havoverfladen i Antofagasta og til en højde på mere end 2,5 km, hvor VLT befinder sig på toppet af bjerget Cerro Paranal.
På det sidste stykke af køreturen kan jeg tydeligt skimte de store bygninger på bjergtoppen, men før vi kan nå hele vejen op, mødes vi af en lukket port og en lidt kedelig grå betonbygning. På siden af den firkantede betonklods er et stort blåt skilt med teksten ‘Paranal Observatory’.
Bag bygningen ligger verdens bedste optiske teleskop!
Øjne så store som Rundetårn
Et optisk teleskop observerer nattehimlen, som vi mennesker også kan se den, altså i synligt lys.
ALMA, som sidste afsnit af rejsedagbogen handlede om, observerer i radiobølger, som vi mennesker ikke kan se. VLT kan både se synligt lys, og en lille smule af de infrarøde bølgelængder.
Man kan forestille sig, at VLT fungerer som et voldsomt forstørret øje. Hvert af VLT’s øjne er så store som Rundetårn! Hvert af VLT’s fire hovedspejl er nemlig 8,2 meter i diameter, mens Rundetårn har en diameter på 8 meter. Jo større et hovedspejl, des finere detaljer kan man observere.
De fire hovedteleskoper, som udgør VLT, stod færdige imellem 1999 og 2000 og kan bruges som fire separate teleskoper som i løbet af en nat kan observere hver sit objekt på himlen.
De kan dog også, sammen med hjælpeteleskoperne, gøre brug af interferometri-princippet, og fungere som ét stort teleskop. Præcis samme princip som ESO bruger på ALMA teleskopet.
Dette betyder, at der er mange flere observationsmuligheder, selvom alle fire teleskoper kun har observeret samlet enkelte gange og stadigvæk giver forskere og ingeniører tekniske udfordringer.
Efter at have ventet i 10 minutter udenfor porten, bliver vi lukket ind.
Før turen går op til selve teleskoperne, skal vi først igennem en sikkerhedsbriefing og så have en sikkerhedshjelm solidt monteret på hovedet. Men nu går turen endeligt mod toppen, og det sker med bus.
Landskabet omkring VLT er, om muligt, endnu mere goldt end ved San Pedro de Atacama. Jeg fortsætter med at have propper i ørene. De mange ture op og ned i højderne har vist sat sine spor. Det er koldt og tørt, og jeg kan mærke at mine øjne tørrer ud og det gør næsten helt ondt, at trække luften ind gennem næsen.
Yepun set indefra
Vi når toppen, og stiger ud af bussen. Desværre blæser det så meget i dag, at vi ikke kan få lov at bevæge os ud på platformen mellem de fire hovedteleskoper – øv!
Vi går ind ad en stor dør, og herefter går turen op ad trapper, igennem gange af kontorer, ned ad trapper, og igennem flere gange, indtil jeg ikke aner hvilken vej vi kom fra, eller hvor vi skal hen.
Gangene er lange og kælderagtige, men store servere, ledninger og en konstant summen kan høres alle steder.
Opkaldt efter Mapuche-folket
Pludselig åbnes døren til et stort rum, og det første, jeg får øje på, er, at den store konstruktion i midten af lokalet – det er det ene VLT-spejl!
I toppen af konstruktionen findes sekundærspejlet, og primærspejlet befinder sig flere meter oppe i lokalet, fastsat på et system af jernstænger, instrumentbokse og kilometer af ledninger – er mit gæt i hvert tilfælde.
Jeg står i det fjerneste af de fire hovedteleskoper, som kaldes for Yepun.
Alle de store teleskoper har fået et Mapuche-navn. Mapuche-folket er det oprindelige folkefærd i særligt den sydlige del af Chile. I dag er det cirka 10 procent af Chiles befolkning som identificerer sig som Mapuche.
Lokalbefolkningen, der hovedsageligt er af spansk afstamning, kalder ofte Mapuchefolket for ‘the Southern Vikings’, da de havde ry for at være så voldsomme i krigssituationer, at ikke engang Inka-riget med sin enorme magt kunne overvinde dem.
\ Besøg selv VLT
Hvis man befinder sig i Chile og i nærheden af Cerro Paranal, kan man hver weekend komme på en rundvisning og lære mere om ESO og om teleskoperne.
Det er ganske gratis, men man skal dog have meldt sin ankomst i forvejen her.
Inde i Yepun er ingeniører og teknikere i fuld gang med vedligeholdelsesarbejdet. Det kan kun foregå om dagen, da der skal observeres om natten.
Der er lang venteliste på at få lov til at observere med et eller flere af VLT-teleskoperne, og derfor er det vigtigt, at de er klar til arbejdet hver aften, året rundt.
Der er koldt herinde, køligere end det var udenfor. Teleskopet nedkøles, så det er samme temperatur i løbet af dagen, som det bliver om natten, hvor lugen åbnes, og teleskopet udsættes for ydre påvirkninger.
Ved at holde en konstant temperatur, undgår man, at spejlet deformeres, eller at der sker små udsving i instrumenterne. Man får altså de bedste og mest skarpe observationer.
Større er altid bedre: Extremely Large Telskope
På turen ned fra VLT og tilbage mod porten spotter jeg en bjergtop i det fjerne, hvor toppen er skåret af.
Det er Cerro Amazones, og grunden til, at toppen er flad, har ikke en geologisk forklaring.
Det er fordi den er blevet sprængt af. På Cerro Amazones er ESO lige nu i gang med konstruktionen af det største optiske teleskop, der nogensinde er bygget. Teleskopet med navnet Extremely Large Telescope vil have et hovedspejl på 39 meter i diameter, men der vil så kun være et enkelt teleskop.
ELT kommer til at stå færdigt i 2025, og med det vil man begynde at have mulighed for at observere objekter, som er så langt væk eller lyssvage, at vi ikke kan zoome nok ind på dem i dag til at se dem.
Det bliver enormt spændende at følge ELT og målingerne, for hver gang astronomerne har fået nye og bedre værktøjer, bliver der opdaget nye og spændende ting om vores univers.
Besøget på VLT har været noget af det, som jeg har set allermest frem til på denne tur til Chile!
Jeg har i årevis set billeder, videoklip og animationer af de store teleskoper.
Nu har jeg selv stået blandt de instrumenter, der virker som en port mellem os og universet!
