Teleskop tager det bedste billede af fremmed stjerne nogensinde
Et sandt stjernefoto. Fotoet af overfladen på den røde stjerne Antares er den bedste og mest detaljerede billede af en stjernes overflade, udover Solen, som nogensinde er blevet taget. (Foto: ESO/K. Ohnaka)
For menneskeøjet står den lysende røde prik stille på en klar nattehimmel, men for et avanceret teleskop i Chile er der masser af bevægelse.
Der er tale om en stjerne, nærmere bestemt superkæmpen Antares, som netop har fået taget nyt klassefoto.
Prangende ser det måske ikke ud, men de nye billeder er lidt af et gennembrud, fordi de har gjort det muligt for første gang at kortlægge stoffernes bevægelse i en atmosfære, der tilhører en anden stjerne end Solen.
Billederne er blevet taget ved hjælp af det føromtalte teleskop i Chile, som tilhører ESO og officielt går under navnet Very Large Telescope Interferometer (VLTI).
»VLTI er den eneste facilitet, som direkte kan måle gassers bevægelse i Antares’ atmosfære,« siger Keiichi Ohnaka, som er hovedforfatter af studiet, til ESO.
Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope Interferometer har astronomer konstrueret dette unikke kort over stoffers bevægelse i overfladen på stjernen Antares. Det er det første hastighedskort over en anden stjerne end Solen. I de røde områder bevæger stofferne sig væk fra os, og i de bllå områder nærmer de sig. De tomme områder viser, hvor hastighedsmålinger ikke var mulige.
Med de nye fremskridt kan videnskaben snart komme tættere på at løse dét problem, men vi er der ikke helt endnu.
Forskerne observerede turbulente gasser med lav densitet længere væk fra stjernens kerne, end de havde forudset.
Annonce:
Der er altså stadig masser af ukendte processer i stjernernes atmosfærer, som i fremtiden skal undersøges ved hjælp af kæmpeteleskopets teknologi.
Her ligger et element fra en tjeneste, der bruger cookies. Du skal derfor acceptere cookies for at se indholdet. Tryk her for at indstille cookies.
Denne video zoomer ind på stjernen Antares. Først ses Mælkevejen, hvor konstellationen, eller stjernebilledet, Skorpionen befinder sig. Til sidst ses et billede af overfladen på Antares, som er Skorpionens klareste stjerne. Billedet er taget af ESO’s Very Large Telescope Interferometer. (Video: ESO/K. Ohnaka/N. Risinger)n