Opdatering kl. 17.19: Lørdagens opsendelse er afblæst – ligesom mandagens første forsøg blev det.
Under optankningen af den store måneraket Artemis I opdagede NASA en lækage af flydende brint. Ingeniørerne forsøgte at løse problemet ved blandt andet at opvarme det område af brint-påfyldningssystemet, som lækkede, men efter tre fejlslagne forsøg besluttede NASA at droppe dagens opsendelse.
Opdatering kl. 23.40: NASA har opgivet at opsende raketten inden for de næste dage. Lækket karakteriseres som ‘stort’, og den utætte forbindelse skal repareres.
NASA undersøger, om reparationen kan foretages på selve affyringsrampen, eller om raketten skal rulles tilbage i hangaren. Uanset hvad når raketten ikke at blive klar til affyring i de næste opsendelsestidspunkter, der var mulige her i begyndelsen af september.
Næste mulige opsendelsesperioder er 19. september til 4. oktober samt 17. til 31. oktober.
Tidsplanen kompliceres af, at NASA allerede har planlagt en anden opsendelse 3. oktober fra den samme rumbase i Cape Canaveral i Florida, hvor astronauter skal opsendes til Den Internationale Rumstation.
Oprindelig artikel fra lørdag morgen:
Lørdag aften kan månemissionen Artemis I potentielt skrive rumhistorie, hvis det lykkes at sende NASA’s helt nye raket afsted på sin jomfrurejse.
Turen går til Månen, og opsendelsen er ventet med stor spænding blandt rumfartsentusiaster verden over.
Opsendelsen er planlagt til at ske fra klokken 20.17 dansk tid, hvor der åbner et to-timers vindue med mulighed for at påbegynde månefærden.
»Det er sindssygt spændende. I de næste år bliver den helt store opdagelsesrejse at vende tilbage til Månen,« har den danske astronaut Andreas Mogensen tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Nedtællingen til opsendelse begynder lørdag formiddag klokken 10.37 dansk tid, og fra klokken 11.45 vil du kunne følge forberedelserne live i videoen ovenfor.
\ Artemis-programmet
Artemis I er en ubemandet mission, som skal sendes i kredsløb om Månen og vende tilbage til Jorden.
Artemis II vil være en bemandet mission, som skal sende fire astronauter rundt om Månen uden at lande. Missionen er planlagt til opsendelse i 2024.
Artemis III skal foretage den første bemandede månelanding, siden Apollo-programmet senest landede i 1972. Ifølge NASA vil landingen tidligst ske i 2025.
Hvis de tre missioner går som planlagt, vil NASA oprette en mere permanent base på Månen med efterfølgende missioner.
NASA arbejder desuden på at etablere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway.
Mislykket forsøg
Oprindeligt var opsendelsen planlagt til mandag 29. august, men NASA endte med at afblæse missionen på grund af tekniske problemer. En af rakettens fire hovedmotorer fik ikke de ønskede temperaturer under nedtællingen, og NASA udskød afrejsen for at finde årsagen til problemet – læs mere her.
På et efterfølgende pressemøde oplyste NASA’s leder af raketten, John Honeycutt, at problemet højst sandsynligt stammede fra en sensor med fejlagtig visning.
Lørdagens opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida, USA, er den hidtil første rejse for NASA’s nye rakettype, kendt som SLS-raketten (Space Launch System).
SLS-raketten er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn 5, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen. Du kan læse meget mere om selve raketten og det medfølgende rumskib i denne artikel.
Ubemandet mission
Artemis I-missionen er ubemandet, men hvis missionen går godt, vil NASA gentage månefærden i 2024 med mennesker ombord.
Astronauterne skal i første omgang kun flyve rundt om Månen, men allerede året efter kan der ifølge NASA’s planer potentielt ske en bemandet månelanding for første gang siden 1972.
Et særskilt mål med Artemis-missionerne er desuden at sende den hidtil første kvinde og ikke-hvide person til Månen – læs mere i denne artikel.
Artemis-missionen ledes af amerikanske NASA, men europæiske ESA er ligesom de canadiske og japanske rumfartsorganisationer også partner på missionen.
