KORT NYT FRA UDLANDET:
På overfladen af Jupiters måne Europa, kan man se noget mørkt materiale. I over ti år har forskere fra NASA’s Jet Propulsion Lab forsøgt at finde ud af, hvad det mørke materiale kunne være. Nu har de måske fundet et svar. Det skriver NASA på deres hjemmeside.
Havsaltet skulle angiveligt stamme fra det hav, som forskerne mener, ligger gemt under Europas isede overflade.
Forskerteamet, som er ledet af Kevin Hand, har fundet frem til deres resultater ved at bygge en maskine, som genskaber de ekstreme forhold, som kan findes på Europa.
»Vi kalder det ’Europa på dåse’,« siger Kevin Hand på NASA's hjemmeside.
Forskerne udsatte almindelig salt (natriumklorid) for temperaturer på 173 minusgrader, radioaktiv stråling og næsten fuldstændig vakuum. Derefter kunne forskerne konstatere, at saltet blev gradvist mørkere jo længere saltet blev udsat for de ekstreme forhold.
Forskerne håber, at resultaterne på længere sigt vil kunne bidrage til viden om, hvorvidt forholdene på Europa er gode nok til at kunne understøtte liv.
Læs også:
Pladetektonik fundet på Jupiters måne Europa
Flydende vand på Jupiters måne Europa
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft

































