Hvad skal væk? Faktatjek! Denne dårlige beslutning fra Mark Zuckerberg, teknologimogulen med magt over blandt andet Facebook og Instagram, skærper behovet for værn mod polariserende og fordummende misinformation.
\ Automatisk oplæsning
Vi har alle mødt det derude på de sociale platforme. Hovedløse påstande uden hold i virkeligheden og aggressive angreb på dem, man er uenige med eller hvis værdier, man ikke deler.
De sociale platforme startede med løfter om at gøde og understøtte fællesskaber og en demokratisering af den frie debat. Men de er endt som giftige lossepladser, hvor man skal lede længe efter noget af værdi og ofte må holde sig for næsen i processen.
Nu vil Mark Zuckerberg, manden bag teknologikoncernen Meta, marchere i takt med Elon Musk, ejeren af den sociale platform X og bonkammerat med USA’s kommende præsident Donald Trump.
Han havde ellers med stolthed iværksat et system med moderatorer og eksterne faktatjekkere, der lagde låg over den værste råddenskab. Men det trækker han stikket på nu.
Samarbejdet med uafhængige faktatjekkere, som skulle modvirke misinformation, skal stoppe. Begrænsninger på, hvad man kan tillade sig af hadtale i politiserede og konfliktfyldte diskussioner om emner som immigration og religion, køn og seksualitet, fjernes.
På Videnskab.dk rykkede vi, som så mange andre, håbefulde ind på de sociale platforme i sin tid og bakser nu med at finde ud af, hvordan vi bedst agerer i forhold til dem.
Vi er stadig til stede primært på Facebook og Instagram. Vores mission er at udbrede forskningsbaseret viden, og det kæmper vi videre for at gøre også dér. Snart i skærpet konkurrence med trolde og tåber.
Mange forskere er aktive på sociale platforme, men stadig flere stempler ud, fordi tonen er for rå, angrebene for brutale, mis- og desinformationen for bastant.
Der er allerede grund til bekymring. Det bliver næppe lettere fremadrettet for eksempelvis kønsforskere, klimaforskere, immigrations- og religionsforskere at vove pelsen og dele viden i de aggressive rum på de sociale platforme.
Vi har i den grad brug for forskerne til at formidle deres viden, ikke mindst i de kanaler hvor borgerne rent faktisk er. Og de er stadig i stort tal på de sociale platforme.
Derfor er også brug for dig – og din nabo og dine venner. Til at bevare salontonen, også når holdninger brydes. Ved at deltage konstruktivt i debatterne og påpege, når noget er åbenlyst vrøvl. Ved at huske kildekritikken og ikke ukritisk bidrage til sprede misinformation.
Jorden er ikke flad, blåbær kurerer ikke kræft, holocaust har fundet sted, og klimaforandringerne er menneskeskabte. Andre påstande kan være sværere at gennemskue. Så må vi stille spørgsmål – hvem er du, og hvor ved du det fra?
Reaktioner på Mark Zuckerbergs beslutning har der været mange af.
Den danske digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen (M), var hurtigt ude med en kommentar på den sociale platform LinkedIn. Hun var »ærligt talt lidt i chok« over meldingen fra Meta, som - ud over at de vil stoppe med at indholdsmoderere - også har tilkendegivet, at de vil udfordre den europæiske regulering af store sociale medieplatforme.
»Jeg tager med glæde kampen op med dem og står fast på, at der, når det kommer til sociale medieplatforme, er behov for yderligere EU regulering - ikke mindre,« erklærede hun.
I Storbritannien har regeringen for nylig gennemført en række nye love, som skal gøre det tryggere at færdes på de sociale platforme.
De er ikke til forhandling, lød det fra blandt andre teknologiminister Peter Kyle i The Guardian i kølvandet af, at Mark Zuckerberg også har svoret, at han vil gå sammen med Donald Trump om at lægge pres på lande, som de anser for at ’censurere ’ indhold på de sociale platforme.
Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation på KU og Senior Research Associate ved Reuters Institute på Oxford University, påpeger på LinkedIn, at Meta for nylig selv var ude og bryste sig af deres samarbejde med uafhængige faktatjekkere. I en rapport fra august 2024 erklærer de, at det udgør en basis for at forhindre storskala-spredning af mis- og desinformation.
Ifølge Rasmus Kleis Nielsen har de ret. Forskere har dokumenteret, at faktatjek gør en forskel, og en ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionen har også rost det som et nyttigt tiltag. Han opfordrer politikere og fonde til at gå ind og støtte op på området, nu hvor Meta trækker sig.
Herhjemme er der heldigvis allerede politisk bevidsthed om nødvendigheden af at opruste i kampen for fakta mod misinformation og styrke organisationer, der imødegår de sociale platforme med seriøs formidling af viden.
Videnskab.dk kan fortsætte sit arbejde i 2025 med en bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og takket være enige forskningsordførere, som ved fordelingen af Forskningsreserven også prioriterede formidlingen af forskningsbaseret viden til den brede befolkning.
Her er vi bedre kørende i Danmark end for eksempel Sverige, hvor Vetenskapsrådet i sin plan for 2025 slet ikke har prioriteret formidling.
Tilsvarende støtter Kulturministeriet Lex.dk - Danmarks Nationalleksikon og også faktatjekmediet TjekDet, som er et af de uafhængige medier, Mark Zuckerberg og Meta nu afbryder samarbejdet med.
Også de store fonde er på banen med støtte til seriøs vidensformidling.
I de kommende år gør støtte fra Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, LEO Fondet, Augustinus Fonden og TrygFonden det for eksempel muligt for Videnskab.dk at hjælpe forskerne med at komme på banen med deres egen formidling – direkte til borgerne. Også her er vi godt stillet sammenlignet med vores nordiske naboer.
Der er stadig hårdt brug for både regulering af teknologigiganternes sociale platforme, hvis eksistens tillige udsulter de seriøse publicistiske medier, og for fortsatte investeringer i det bolværk, seriøse og troværdige aktører udgør i kampen for fakta og viden.
Men vi har et godt udgangspunkt for at få lagt låg på det værste fra de sociale platforme. Det inkluderer også, at bevidstheden hos de fleste danskere, ikke mindst unge, er stor og stigende, i forhold til hvordan vi bedst tackler dem.
