Pladetektonik fundet på Jupiters måne Europa
Jorden er overraskende måske ikke det eneste sted i solsystemet, hvor der findes pladetektonik. På Jupiters måne Europa har forskere set tegn på pladetektonik i de store isplader, der dækker månen.

Jupiters ismåne Europa kan være mere lig Jorden end førhen troet.
(Kilde: Noah Kroese, I.NK)

Jupiters ismåne Europa kan være mere lig Jorden end førhen troet. (Kilde: Noah Kroese, I.NK)

 

Jordens kontinenter er i evig forandring grundet pladetektonik - mekanismer, som man indtil nu kun troede fandtes på vores klode i solsystemet.

Forskere har nu set de første tegn på overfladeændringer, der skyldes geologisk aktivitet, på Jupiters måne Europa.

Astronomer har længe holdt et vågent øje med Jupiters fjerdestørste måne. Selvom overfladen er dækket af is, har der nemlig været teorier om et muligt flydende hav under isen.

Denne iskappe har forskerne set udvide sig, men de har indtil nu ikke set nogen områder på Europa, hvor isen blev ødelagt for at give plads til den nye is.

Gamle billeder fra rumsonde ledte forskerne på sporet

For at undersøge Europa nærmere, måtte astronomerne tilbage i arkiverne og grave observationer frem fra NASAs Galileo-rumsonde, der observerede Jupiter og dens måner for over 10 år siden.

I disse observationer så forskerne nogle usædvanlige geologiske tegn på grænser.

I flere år var de ikke sikre på hvad dette var, men de mener nu at være kommet med en god forklaring - pladetektonik!

Forskernes arbejde er offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.

Isplader i bevægelse

Det har længe været antaget blandt forskere, at Jorden var det eneste himmellegeme i vores solsystem med et pladetektonisk system. Nu mener forskere ogaå, at den isfyldte måe Europa har pladetektonik. (Billede: NASA/JPL/Ted Stryk)

Pladetektonik er en teori, der beskriver Jordens overflade som en række overfladeplader, der er i konstant bevægelse.

Pladetektonik er skyld i dannelsen (og ødelæggelsen) af kontinenter, bjergkæder, dybe kløfter i havet mm. På ismånen Europa ses tydelige tegn på plader, der er blevet revet fra hinanden. Hvor det overskydende materiale blev af, er stadigvæk et mysterium.

Ved sammenligning af observationer over længere tid, ser det nu ud til, at nogle af disse overskydende isplader har bevæget sig under andre isplader - og altså har samme opførsel som Jordens tektoniske plader.

 

Gemmer Europa på liv?

Hvis disse teorier holder, vil det betyde, at Europa er meget mere lig Jorden end førhen troet - og det kan have betydning for Europas chancer for, at indeholde liv, mener hovedforfatteren bag den nye undersøgelse, Simon Kattenhorn.

»Europa kan være mere jordlignende, end vi havde forestillet os, hvis det har et globalt pladetektonisk system.«

»Ikke alene gør denne opdagelse Europa til et af de mest geologisk interessante legemer i Solsystemet; det indebærer også en to-vejs kommunikation mellem det ydre og indre - en måde at flytte materiale fra overfladen ud i havet - en proces, der har betydelige konsekvenser for Europas potentiale som en beboelig verden,« udtaler den amerikanske planetgeolog Simon Kattenhorn fra University of Idaho i en pressemeddelelse fra NASA.

Der er dog brug for en række flere undersøgelser, hvorfor NASA er begyndt på en række missionsforslag, der i fremtiden skal en tur til Europa.

Jupiters måne Europa har påkaldt sig opmærksomhed i flere år, fordi dens geologi er så interessant og på mange måder minder om den, vi ser på for eksempel Antarktis her på Jorden. Det forklarer astrofysikere i videoen her, som er uploadet af 'Video from Space' på Youtube.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk