Danske forskere har tidligere påvist, at screeninger for brystkræft ikke har effekt. Nu viser en ny engelsk undersøgelse, at screeningerne oven i købet fører til, at hundredvis af kvinder hvert år får stillet en overflødig kræftdiagnose, skriver Dagbladet Information.
For hver kvinde, der bliver reddet af mammografiscreening, får tre kvinder stillet diagnosen brystkræft, selv om de i realiteten aldrig ville blive syge, viser den nye undersøgelse. Årligt får 500 kvinder en grundløs kræftdiagnose, vurderer danske forskere fra Det Nordiske Cochrane Center. I følge Information vil Sundhedsstyrelsen alligevel ikke ændre programmet.
De britiske forskere i UK Panel on Breast Cancer Screening har netop publiceret deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
»For hver kvinde, hvis liv bliver reddet afscreeningsprogrammet, får tre kvinder konstateret kræft, selv om tilstandenikke udvikler sig til sygdom i kvindens levetid. Tallene ligger meget tæt på detal, som vi selv er nået frem til i tidligere studier,« siger Karsten JuhlJørgensen,der er forsker og læge ved Det Nordiske Cochrane Center til Dagbladet Information.
»Mammografiscreening giver raske kvinder kræft. En stor delaf de kvinder, der bliver overdiagnosticeret, får fjernet brystet helt,mens resten får det fjernet delvist. Og en stor del får unødvendig stråle- og nogle også kemobehandling, der i værstefald kan koste kvinderne livet,« fortsætter han.
Det britiske panel har blandt andet gennemgået 11 omfattende studier om mammografiscreening:
»For hver gang, man inviterer 10.000 50-årige engelske kvinder til mammografiscreening, undgår 43 kvinder at dø af brystkræft, mens 129 brystkræfttilfælde vil blive overdiagnosticeret,« siger professor Michael Marmot fra University College i London, der har ledet studiet.
Karsten Juhl Jørgensen undrer sig over, hvorfor overdiagnostik ikke tidligereer blevet taget alvorligt i Danmark, da Det Nordiske Cochrane Center alleredefor 10 år siden påviste, at overdiagnostik påvirker langt flere kvinder enddem, der hjælpes. I 2000 satte Folketinget således forskningscentret til at undersøge problemets omfang, men valgte trods advarslen at indføre mammografiscreening ved lov.
Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm medgiver, at mammografiscreening fører til overdiagnostik, men pointerer i Dagbladet Information, at alle kvinder, som får stillet en kræftdiagnose, rent faktisk har kræft – også selv om tilstanden ikke udvikler sig til reel sygdom.
»Panelet vurderer, at man skal invitere 235 kvinder for at redde én kvinde fra at dø af brystkræft, hvilket viser, at det er et godt screeningsprogram. Medbaggrund i bl.a. det britiske panels vurderinger anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat mammografiscreening efter en samlet afvejning. Det er dog vigtigt, at den enkelte kvinde selv kan tage stilling til, om hun vil deltage, og vi vil gøre alt for at sikre, at kvinden kan træffe sit valg på et velinformeret grundlag,« siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
Læs også:
Staten brænder milliarder af på tvivlsom tarmkræft-screening
Ny bog: Mammografi-screening baseret på manipuleret forskning
Bryst-kræftscreening: Kan det betale sig?
Screening for brystkræft har ingen effekt
