Indtil nu har Alfred Russel Wallaces kort fra 1876 dannet basis for vores naturvidenskabelige forståelse af verden. Med moderne teknologi og data på flere end 20.000 arter har forskere fra Københavns Universitet nu skabt den næste generation af kort, der viser organiseringen af liv på Jorden.
Resultaterne, som er publiceret online i Science Express i dag, er grundlæggende for forståelsen af Jordens diversitet af liv og har stor betydning for fremtidig forskning på området, det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Hvorfor er Jordens arter fordelt på planeten, som de er?
Det er et af de helt fundamentale spørgsmål om liv på Jorden, som forskerne nu er kommet et skridt nærmere en forklaring.
Det nye globale kort inddeler verden i 11 store biogeografiske områder og er det første studie, som kombinerer evolutionær og geografisk information for alle kendte pattedyr, fugle og padder, i alt mere end 20.000 arter. Danmarks Grundforskningscenter for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet står bag studiet, som involverer 15 internationale forskere og 20 års dataindsamling.
Det første forsøg på at beskrive den naturlige verden i en evolutionær kontekst, blev gjort i 1876 af Alfred Russel Wallace, som også er kendt for at have udviklet evolutionsteorien samtidig med Charles Darwin.
»Vi kan nu præsentere en længe ventet opdatering af et af de mest fundamentale, naturhistoriske kort. For første gang siden Wallaces forsøg er vi i stand til at levere en bred beskrivelse af den biologiske verden baseret på utrolig detaljeret information om tusindvis af landlevende dyr«, fortæller en af hovedforfatterne bag artiklen, postdoc Ben Holt fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima i universitetets pressemeddelelse.
Tusindvis af optegnelser
Forskerne har skabt det nye kort ved hjælp af moderne teknologi som DNA-sekventering og en fantastisk indsamling af flere hundredtusinde data om udbredelsen af verdens pattedyr, fugle og padder fra alle kroge af verden.
»Kortet er et vigtigt udgangspunkt for fremtidig biologisk forskning med grundlæggende betydning for forvaltning af biodiversitet – især set i lyset af globale forandringer i jordens klima og økosystemer«, siger postdoc Jean-Philippe Lessard, den anden hovedforfatter til artiklen, som nu er ansat på McGill Universitet i Canada.
Seniorforfatter Carsten Rahbek, som er direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima runder af:
»På trods af at naturvidenskaben har gennemgået en fantastisk teknologisk udvikling, mangler vi stadig svar på fundamentale spørgsmål omkring, hvilke ‘naturlove’ der gælder for liv på Jorden. Den holistiske beskrivelse af den naturlige verden, som vi har publiceret, kan blive en ny milepæl for grundforskning i biologi.«
