Vulkanudbrud i Island: Er Katla ved at vågne?

Som det efterhånden er gået op for de fleste, er en af de islandske vulkaner vågnet op, og den sender store mængder aske op i atmosfæren.

Færre er klar over, at vulkanen Eyjafjallajökull, der er i udbrud, er nabo til den langt større vulkan Katla – og at der historisk set er en sammenhæng mellem udbrud af Eyjafjallajökull og Katla.

Et voldsomt udbrud af Katla vil være katastrofalt for Island, og det kan også påvirke resten af Jorden i et par år.

Når støv og aske fra vulkaner sendes mange kilometer op i atmosfæren, vil en del af Solens lys nemlig blive blokeret. Derfor bliver det koldere.

Det begyndte fredeligt

Den danske geolog Anders Schomacker og hans islandske kollega Ívar Örn Benediktsson, der begge arbejder som forskere ved Islands Universitet, har studeret vulkanerne i mange år, og de har fulgt de seneste voldsomme begivenheder på Island på tæt hold.

De har sendt denne beretning om det nuværende vulkanudbrud – og de følger, et større udbrud af Katla kan få: Ved midnatstid natten mellem den 20. og 21. marts 2010 begyndte et sprækkeudbrud i Fimmvörðuháls på siden af den isdækkede vulkan Eyjafjallajökull i det sydlige Island.

Sprækkeudbruddet viste sig at være af relativt begrænset omfang, og det døde ud efter lidt mere end to ugers aktivitet. Den 7. april dækkede den nye lava et område på ca. 1,3 kvadratkilometer ifølge Geologisk Institut på Islands Universitet.

Kort før midnat den 13. april blev der registreret kraftig jordskælvsaktivitet i Eyjafjallajökull-vulkanen ca. 10 km fra sprækkeudbrudsstedet. Om morgenen den 14. april blev en aske- og dampsøjle observeret over Eyjafjallajökull, og et nyt og eksplosivt udbrud var dermed en realitet.

Dette udbrud er et subglacialt udbrud. Det vil sige, at vulkanen går i udbrud – magmaen erupteres – under iskappen, som dækker toppen af Eyjafjallajökull.

Flugt fra floder af smeltevand og aske

Et sådant udbrud er af en helt anden karakter end sprækkeudbruddet. Det er den voldsomme reaktion mellem de varme udbrudsprodukter og is, som genererer de store mængder aske, der nu har nået Europa og har lammet flytrafikken.

Samtidig forårsagede udbruddet to såkaldte jökulhlaup på flodsletten Markarfljót. Et jökulhlaup er en voldsom flod af smeltevand, aske og jordmasser.

Endnu et voldsomt jökulhlaup strømmede ud i går aftes ved 19-tiden, og folk måtte evakueres fra området i al hast.

Katla kan gå i udbrud når som helst

Mange har spekuleret over, om Eyjafjallajökulls nabo, den store og langt farligere vulkan Katla, også er ved at vågne op. Historisk set er Katla nemlig et par gange kommet i udbrud kort tid efter Eyjafjallajökull – sidste gang i 1823.

Siden Island blev bosat omkring år 870, har der i gennemsnit været to Katla-udbrud pr. århundrede. Sidste gang var i 1918, og mange er derfor bekymrede over det ‘manglende’ udbrud.

Udbrud fra Katla er katastrofale: I 1918 blev der slynget store mængder aske op i atmosfæren, og jökulhlaup med vandføring flere gange større end Amazonflodens strømmede over de sydislandske sletter.

Der aflejredes så store mængder sediment, at kystlinien rykkede 3-4 km længere sydpå. Det står soleklart, at et nyt stort Katla-udbrud ville få langt større konsekvenser end det igangværende udbrud i Eyjafjallajökull.

Klimaet kan blive koldere

Et meget stort Katla-udbrud vil kunne give udbredt afkøling i et par år på grund af partikler i atmosfæren.

I første omgang vil det gå ud over den nordlige halvkugle, men efterhånden som partiklerne spredes, kan det give en global afkølende effekt. Jo større og længerevarende udbrud, desto større og mere udbredt effekt kan det give på klimaet.

Katla-vulkansystemet havde sit sidste gigant-udbrud i år 934, det såkaldte Eldgjá-udbrud. 1918 udbruddet var meget mindre end Eldgjá, men der er slet ikke umuligt, at et nyt udbrud i Katla kan få samme omfang som Eldgjá.

Selvom både Eyjafjallajökull og Katla overvåges nøje visuelt og med instrumenter, kan man ikke med sikkerhed forudsige, hvornår Katla får sit næste udbrud. Indtil videre er der ingen tegn på øget aktivitet i Katla.

At Katla kom i udbrud kort tid efter de tre seneste udbrud i Eyjafjallajökull betyder ikke nødvendigvis, at det sker denne gang. Meget tyder dog på, at der er en forbindelse mellem de to vulkansystemer.

Vulkanudbrud i 1783 gav dårlig høst

Store vulkanudbrud har konsekvenser for Jordens klima. Sprækkeudbruddet i Laki i Island i 1783-84 producerede nogle af de største lavastrømme, man kender i historisk tid – 13 kubikkilometer lava flød ud.

På grund af kontakt med grundvand var askeproduktionen også dengang stor i begyndelsen. I Island døde store dele af får- og kvægbestanden af fluorforgiftning fra askenedfaldet på græsningsområderne.

Aske, svovlsyre og aerosoler (fine partikler) i atmosfæren gjorde luften uklar og forårsagede kolde vintre og fejlslagen høst mange steder i Europa.

Fænomenet er velkendt fra andre store udbrud, for eksempel Mt. Pinatubo i 1991 på Filippinerne. Men for at få en længerevarende afkølende effekt på Jorden skal langt større mængder aske end fra de her omtalte udbrud kontinuerligt pumpes op i atmosfæren.