»Hej med dig, kunne du tænke dig en banan?«
Når en chimpanse kommunikerer en sætning som denne med tegnsprog, så bygger tegnene på nogle af de grundlæggende matematiske mønstre og lingvistiske (sproglige) love, som vores menneskesprog gør.
LÆS OGSÅ: Chimpanser kan lære hinandens dialekter
Det viser et studie ifølge the Telegraph.
»Primaters gestikulerende kommunikation er naturligvis meget forskellig fra menneskesprog, men vores resultater viser, at de to systemer understøttes af de samme matematiske principper,« fortæller leder af studiet, Raphaela Heesen, der er ph.d.-studerende ved University of Neuchâtel i Schweiz, til the Telegraph.
Forskerne har fundet ud af, at chimpansens tegnsprog bygger på to grundlæggende love, der også findes på tværs af menneskesprog:
- Zipfs lov: Ord, der bruges ofte er typisk korte (ja og nej)
- Menzeraths lov: Større lingvistiske strukturer består af kortere dele - så jo længere et ord er (f.eks. i antal stavelser), jo kortere er de stavelser
Det har forskerne konstateret efter at have observeret chimpanser fra Budongo Forest i Uganda.
»Vi håber, at vores arbejde vil bane vejen for lignende studier, så vi kan se, hvor udbredte disse love er i dyreriget,« siger Raphaela Heesen ifølge the Telegraph.
LÆS OGSÅ: Chimpanser efteraber hinandens tricks
Tidligere studier har også peget på, at chimpanser gør brug af mange af de samme kommunikationsværktøjer som babyer, når de vil have opmærksomhed, skriver the Telegraph.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
LÆS OGSÅ: Gabeskønt: Chimpanser smittes, når mennesker gaber
LÆS OGSÅ: Chimpanse-forsker: Alfahanner er bløde og empatiske væsner
fghs

































