Gabeskønt: Chimpanser smittes, når mennesker gaber
Chimpanser gaber, når de ser et menneske gabe, men først når de har en bestemt alder. Det giver ny forklaringer på udviklingen af empati, siger dansk forsker bag studiet.

Du kender det godt: Et gab smitter. Og ikke bare mellem mennesker, men også på tværs af arterne, viser forskning.

I et nyt studie har den danske evolutionspsykolog Elainie Madsen, ph.d. ved Lunds Universitet, demonstreret, at chimpanseunger gaber, når de ser mennesker gabe.

Men det kan de først, når de har nået en alder omkring fem år, viser hendes undersøgelse. Det antyder, at de smitsomme gab er et tegn på, at chimpanseungerne gradvist udvikler empati, dvs. evnen til at sætte sig ind i andres følelser, når de er små, siger Elainie Madsen.

»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem empati og smitsom gaben, men spørgsmålet er så, om det er empatien, som skaber den smitsomme gaben,« siger hun.

Med det nye studie, der netop er publiceret i tidskriftet PLOS One, håber Elainie Madsen at være kommet i hvert fald et lille skridt nærmere at kunne besvare det spørgsmål.

Forældreløse chimpanser skulle smittes med gaben

Tidligere har Elainie Madsen vist, at hunde begyndet at gabe smitsomt, når de er omkring syv måneder gamle, og for menneskebørn ligger skellet omkring fireårs-alderen.

For at finde ud af, hvornår chimpanseunger begynder den kopierende adfærd, rejste Elainie Madsen til et chimpansereservat i Sierra Leone. Her bor lidt over 100 chimpanseunger – de er forældre- og flokløse, fordi der drives krybskytteri på chimpanser.

Men ved reservatet får chimpanseungerne en surrogatmor, Mama Posseh, der leger med dem, fodrer dem, putter dem og endda nogle gange sover med dem, og på den måde har hun opbygget et meget nært forhold til chimpanserne.

Og det forhold gjorde chimpanserne særligt egnede til Elainie Madsens forsøg.

Gab smittede først chimpanser efter bestemt alder

33 chimpanser deltog i eksperimentet. 12 ’småunger’ i alderen 1 til 4 år og 21 mellem 5 og 8 år.

Hver chimpanse deltog i to undersøgelser: først en kontroltest efterfulgt af tre forsøgsrunder, hvor enten en fremmed, Elainie Madsen, og en velkendt, Mama Posseh, på skift gabte, åbnede og lukkede munden eller tørrede næsen.

Fakta

Hvorfor gaber vi overhovedet?

Vi har faktisk ikke nogen god forklaring på, hvorfor mennesker eller dyr gaber.

Rent evolutionshistorisk må der være en grund til det, men der er stadig et væld af ubesvarede spørgsmål, forklarer Elainie Madsen.

Derfor er der også et væld af forklaringer, men den bedste teori lige nu er, ifølge Elainie Madsen, at gabet fungerer som en temperaturregulering.

Undersøgelser har nemlig vist, at hjernens temperatur stiger, når vi bliver søvnige – blot en grad eller to – og når vi gaber, så har det faktisk en kølende effekt.

Chimpanseungerne under 4 år blev ikke smittet af ét eneste gab, mens den ældre gruppe i alt gabte 24 gange. Altså en indikation på, at den smitsomme gaben først indtræffer mellem 4 og 5-årsalderen i chimpanseungerne.

»Og det er næsten præcis samtidig med menneskebørn, som begynder at reagere på smitsom gaben omkring fireårsalderen,« siger Elainie Madsen og uddyber med, at fireårsalderen hos menneskebørn er en helt speciel periode, hvor børnene begynder at vise tegn på at forstå andres følelser, og hvad de tænker. Altså tegn på en form for empati, tilføjer Elainie Madsen.

Chimpanseunger var ligeglade med den gabende

Men forsøget viste også, at chimpanseungerne slet ikke skelnede mellem Elainie Madsen eller Mama Posseh.

Faktisk syntes det overhovedet ikke at have nogen indflydelse på chimpanserne, om de kendte personen eller ej, de var lige tilbøjelige til at blive smittet af gabene.

Og det er interessant, forklarer Elainie Madsen: 

»For mennesker er mere tilbøjelige til at gabe, når det er personer, som de kender, der gaber. Og det samme gælder for bonoboer, bavianer og ældre chimpanser,« forklarer hun.

Så hvorfor det ikke gjaldt for de unge chimpanser, rejser selvfølgelig nye spørgsmål.

Måske opfører chimpanser sig anderledes over for mennesker

Elainie Madsen mener, at der er to mulige forklaringer på, hvorfor de unge chimpanser ikke skelner mellem fremmede personer og personer tæt knyttet til dem.

»Enten er det et udviklingsmønster i de yngre chimpanser, at de simpelthen kopierer alles adfærd – hvilket er ganske sandsynligt,« siger hun.

Alternativt sker der det, at chimpanserne simpelthen opfører sig anderledes, når de har at gøre med mennesker, end når de har at gøre med artsfæller.

»Det er muligt, at chimpanserne bruger en mere generel empati over for mennesker, mens det over for deres egen art er mere målrettet at skabe tilhørsforhold,« siger Elainie Madsen.
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk