I mange årtier har videnskabsfolk, opdagelsesrejsende og andre nysgerrige ø-jægere været på jagt efter nye øer i et særligt område nord for Grønland.
Siden den danske opdagelse af verdens nordligste ø Oodaaq i 1978 er flere småøer blevet opdaget.
Seneste større opdagelse af en nordlig ø fandt sted i 2021, da en ekspedition, ledet af Morten Rasch fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, besøgte det, de troede var øen Oodaaq - men viste sig at være noget andet.
Ved en tilfældighed havde ekspeditionens deltagere nemlig landet helikopteren 800 meter længere nordpå og på den måde opdaget, hvad, man efterfølgende troede, var verdens nordligste ø, fortæller Morten Rasch til Videnskab.dk. Historien var så opsigtsvækkende, at den gik verden rundt til blandt andre BBC.
Men nu er det slået fast, at det slet ikke er en ø.
Hvad er det egentlig?
I august 2022 besøgte en opfølgende ekspedition, »Leister Go North 2022«, flere af de positioner, hvor der med årene er fundet og registreret småøer.
Ekspeditionen nåede også til øen, som Morten Rasch og hans forskerhold fandt i 2021.
På opfordring fra Morten Rasch blev den nye ekspedition gennemført med deltagelse af blandt andet Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt specialister fra DTU Space.
»Vi ville én gang for alle undersøge, om koordinaterne var rigtige, og om det var egentlige øer. Vi fandt ud af, at det er de ikke,« fortæller professor fra DTU-Space René Forsberg, som var med på ekspeditionen, til Videnskab.dk.
Ekspeditionen var forbi 10 forskellige positioner i området nord for Grønland, hvor der tidligere er fundet småøer for som noget nyt at undersøge havdybder omkring småøerne med ekkolod.
Det havde ingen gjort tidligere, da området er permanent dækket af to-tre meter tyk havis, fortæller René Forsberg.
»Vi fandt blandt andet ud af, at der er vand under ’øerne’, og at det, man troede var øer, i virkeligheden er isbjerge, som på overfladen er dækket af jord og grus,« forklarer René Forsberg, der selv er overrasket over fundet.
Naturen har snydt os i 44 år
Førhen har man troet, at isbjergene var småøer, dannet af såkaldt morænemateriale fra havbunden.
Det er småsten, jord og andet materiale på havbunden, som presses sammen og op mod overfladen af enorme stykker havis. På grund af lavvandede områder har det kunnet danne nye øer, der ofte kun stikker et par meter op over havoverfladen.
Det fænomen er forklaringen på »småøerne«, der i løbet af de seneste 40 år er blevet opdaget i området nord for Grønland.
»Jeg har flere gange været i området, og det var helt oplagt, at det er øer, som er blevet til af den tykke havis, der har lavet en bulldozer-effekt, når storme fra nord pressede isen mod land,« siger René Forsberg.
Morten Rasch stod i spidsen for ekspeditionen i 2021 og var videnskabelig koordinator for ekspeditionen i 2022. Han er også forbløffet over, at småøerne i virkeligheden er isbjerge. Eller isfjelde, som han kalder det.
»Der er særligt to overraskende fund i det her. Det første er, at vandet faktisk er relativt dybt meget tæt på land i det her område. Det troede vi ikke. Det andet er, at det, der nu viser sig at være isfjelde, kan danne noget, som ligner øer,« fortæller han til Videnskab.dk.
»De er helt flade på toppen og dækket af så meget mudder, kaldet supra-glacialt materiale, at de ligner helt almindelig jordoverflade. Begge dele ser vi meget sjældent på isfjelde, og det har altså snydt os alle siden 1978, hvor den første »ø« i området blev opdaget,« forklarer Morten Rasch.
Endelig kan man tegne et holdbart kort
Opdagelsen gør, at den grønlandske ø Kaffeklubben Ø (Inuit Qeqertaat) nu er verdens nordligste ø, og at Grønland fremover kommer til at se en smule anderledes ud på landkortet.
»At det er isbjerge og ikke småøer vil løse noget af det rod, de små øer har medført i forhold til kortlægning af Grønland, og også det geopolitiske, altså hvor stort kongerigets territorium egentlig er.«
»Nu kan man tegne et kort og være sikker på, at det holder i mange år fremover,« siger Morten Rasch, der i dag er chefkonsulent på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Geografi.
