Unge danske genier opfinder tangpap, mælk fra gær og en programmeret fejebakke
De unge forskere imponerer med deres vilde projekter, men nogle har fået spist deres forsøgsopstilling.
Unge Forskere finale

Den danske ungdom sprøjtede gode idéer ud i Unge Forskere-konkurrencen, som Videnskab.dk besøgte på finaledagen 26. april 2022. (Foto: Astra)

Den danske ungdom sprøjtede gode idéer ud i Unge Forskere-konkurrencen, som Videnskab.dk besøgte på finaledagen 26. april 2022. (Foto: Astra)

Det summer af børnestemmer. Forventningsfulde råb blander sig med snurrende, mekaniske lyde fra programmerede robotarme, og i det fjerne høres braget fra et kemiforsøg.

Videnskab.dk er taget til Science EXPO i Øksnehallen i København, hvor børn og unge fra hele landet over tre dage har dyrket naturvidenskab sammen.

Her, på tredje- og sidstedagen, kulminerer det hele med talentkonkurrencen Unge Forskere, hvor der skal findes en vinder i henholdsvis junior- og seniorkategorien blandt de 90 finalister.

Videnskab.dk har talt med en håndfuld, og du kan godt regne med at blive blæst bagover, når du hører, hvad de unge forskere kan.

Yngste finalister har bygget en automatiseret fejebakke

De største opfindelser er næsten altid svaret på et problem. Tobias Thorlund Andersen og Sylvester Louis Mouridsen fra 4. klasse har det problem, at det er svært at håndtere både kost og fejebakke, når man er klassens duks alene.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

Tobias og Sylvester går på Erritsø Fællesskole i Fredericia, og de må siges at have haft selskab på turen til København. Elever fra Erritsø Fællesskole står bag 8 ud af de i alt 50 junior-projekter i finalen. (Foto: Lars E. Andersen)

Derfor har de lavet ’Superbakken’, en automatisk fejebakke, der kan styres med én hånd og en app.

De har taget udgangspunkt i en helt almindelig fejebakke, hvorpå de har monteret børster, der drives af en motor.

På fejebakkens front sidder en sensor, der blandt andet kan skelne mellem perler i forskellige farver. Hvis man i den tilhørende app har bedt fejebakken om at feje røde perler op, vil børsterne blive aktiveret, når sensoren støder på en rød perle.

Det gør fejebakken særdeles velegnet til skoler og SFO, mener de to.

»Vi vil også gerne gøre det lettere for handicappede, ældre og pædagoger at samle skidt op fra gulvet, fortæller Sylvester,« mens Tobias demonstrerer Superbakken for en lille kreds af tilskuere.

Superbakken er også genial i kampen mod 'støvstregen', forklarer Tobias. Det er den streg af skidt, der altid bliver tilbage på gulvet, når man løfter en almindelig fejebakke. Superbakken efterlader ikke en støvstreg. (Video: Elisabeth Lønkjær Eskildsen) 

Tobias og Sylvester har testet deres automatiske fejebakke mange gange, fortæller de.

Udover små og store perler og viskelæderstumper kan den feje:

  • Små papirstumper
  • Lidt større papirstumper
  • Mikro papirstumper
  • Mega mikro små papirstumper
  • Ultra mega mikro papirstumper
  • Sandkornstørrelses papirstumper

Det fremgår af den planche, de to drenge har med i Øksnehallen.

Næste skridt for Tobias og Sylvester er at videreudvikle prototypen. De overvejer blandt andet at lave en funktion, hvor børsterne kan køre den modsatte vej, da det vil gøre det lettere at tømme bakken.

Fremtidens pap er lavet af tang

Hvornår har du sidst slæbt pap ned i din lokale papcontainer?

Det er sikkert sket for nylig, for de fleste af os bruger rigtig meget pap. Mad, sko og tøj kommer ofte i papemballage- og kasser, hvad enten varerne er bestilt over nettet eller købt fysisk i butikken.

Desværre bliver der brugt kemikalier i produktionen af pap, og det er skidt for miljøet.

Liva Sara Facklamm og Theis Wolfram, der går i 9. klasse på Bagsværd Gymnasiums Grundskole, vil derfor have os til at overveje, om fremtidens forsendelser i stedet kunne pakkes ind i et alternativ til pap, der er lavet af tang.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

Under COVID-19 oplevede man faktisk en mangel på pap, fordi internethandlen steg. Pap af tang kan imødekomme den store efterspørgsel - tang vokser, i modsætning til træer, meget hurtigt. (Foto: Lars E. Andersen)

»Papir og pap består af 70 til 100 procent cellulosefibre, der som regel bliver udvundet fra træ. Men alle planter består af cellulose, og derfor kan man i teorien lave pap af en hvilken som helst plantes fibre,« forklarer Liva.

Deres produkt, ’Tangpa’, skal ideelt set laves af den tang, kommunerne bruger tid og penge på at fjerne fra de danske strande, så de kan være indbydende for badegæster.

Tangen bliver knust og blandet med majsstivelse, der fungerer som bindemiddel. Det færdige produkt har en god tykkelse på grund af de tydelige fibre – og så lugter det ikke spor af tang.

Henriettes mælk har alt – undtagen ko

I Danmark bliver mælkeprodukter indtaget og nydt af rigtig mange mennesker.

Desværre er mejeriindustrien ret miljøbelastende. Køer udleder en del metan, der belaster klimaet, og den plads, dyrene optager på markerne, kunne måske bruges til at producere andre og mere bæredygtige fødevarer.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

'Gælk' startede egentlig med, at Henriette læste, at forskere ville producere mælkeproteiner ved hjælp af gær. Hvorfor ikke lave hele mælken på den måde, spurgte hun sig selv og gik i gang. (Foto: Lars E. Andersen)

Henriette Reumert, der går i 3.g på Nærum Gymnasium, har derfor udviklet et alternativ til mælk, der på sigt både skal smage som og have de samme næringsstoffer, som den mælk, der kommer fra en ko.

I stedet for en ko er det genmodificerede gærceller, der skal lave mælken, eller ’gælken’, som Henriette har navngivet mælkealternativet.

Henriette bruger CRISPR-teknologi til at få forskellige populationer af gærceller til at producere komælks forskellige bestanddele. Herefter bliver de blandet sammen til hendes efterligning af mælk.

Og hvis du sidder nu og spørger dig selv, hvilke ingredienser der giver mælk/gælk, så får du opskriften her. Du skal bruge:

  • Valleprotein
  • Laktose
  • Kaseinprotein
  • B12-vitamin
  • Kalciumkarbonat
  • Oliesyre
  • Glycerin

Gælk er en lille smule lyserødt på grund af det tilsatte B12-vitamin, men hvordan smager det så? Faktisk ikke værst, ifølge Videnskab.dk's reporter. Det er sødt, og hvis man nogensinde har smagt valle, så smager 'gælk' på dette stadie lidt derhenad. (Video: Elisabeth Lønkjær Eskildsen)

Metode til at rense gips løser flere problemer

I Danmark bliver tonsvis af affald fra private boliger, kontorer, butikker, virksomheder og institutioner sendt til forbrænding på et af landets forbrændingsanlæg.

Et restprodukt fra forbrændingen er gips, der er så forurenet med tungmetaller, at det ikke kan genanvendes.

I stedet sendes det til deponi i Norge. Deponi betyder, at affaldet blot aflæsses og opbevares, og det er bestemt ikke bæredygtigt, når der bare bliver mere og mere af det.

Det problem har 9. klasse-eleverne Alexandra Maria Cotiga, Sarah Elisabeth Møllmann Hostrup og Tobias Foldbjerg fundet en løsning på.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

Idéen til projektet opstod efter et besøg på Vestforbrændingen, der er et af Danmarks største affaldsselskaber. Her hørte eleverne om udfordringen med det forurenede gips. (Foto: Lars E. Andersen)

Faktisk løser de en række problemer gennem den proces, der kaldes af opslæmning.

Opslæmning betyder, at gipsen skylles med vand, så de metal- og klor-ioner, der før var bundet i gipsen, ender i vandet.

Når gipsen er renset, bruger de elektrolyse til at håndtere den giftige klorgas og tungmetaller, der er skyllet ud

Elektrolyse er en måde at adskille stoffer fra hinanden ved hjælp af elektricitet. To stænger - en negativt og en positivt ladet - vil i vandet tiltrække henholdsvis de positive metal-ioner og de negative klor-ioner.

På den ene stang vil der samle sig en legering af tungmetaller, og ved den anden vil der opstå klorgas.

Legeringen af tungmetaller bliver derefter smeltet og udsat for centrifugering, der separerer de forskellige metaller. De enkelte metaller kan herefter samles og genbruges. Ligesom den rensede gips.

Sammenhæng mellem dysleksi og rytmesans?

Apollonia Menhard Boll fanger Videnskab.dk’s opmærksomhed, da hun sidder ved sin stand og klapper.

Hun går i 9. klasse på Tibberupskolen og fik idéen til sit finaleprojekt, da hun hørte en bekendt med ordblindhed (dysleksi) synge med på en sang.

Vedkommende kunne teksten udenad, men havde svært ved at følge melodien.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

Apollonia har arbejdet med elever på alle skolens trin - indskoling, mellemtrin og udskoling. På alle trin så hun en lille forskel på, hvordan dyslektikere og ikke-dyslektikere klarede rytmeøvelserne. (Foto: Lars E. Andersen)

Rytmesans – for eksempel det at kunne klappe i en bestemt takt – hænger sammen med ens sproglige færdigheder, har forskere fundet ud af.

Med udgangspunkt i den forskning har Apollonia lavet sin egen undersøgelse af rytmesans for elever med og uden dysleksi.

Nogle af hendes testpersoner skulle klappe med på introen til ’Eye of the Tiger’ med bandet Survivor.

Her så hun blandet andet, at mens ikke-dyslektikere også kunne ramme forkert på slagene, så fandt de hurtigt ind i rytmen igen.

En dyslektisk deltager kunne derimod lave det samme fejl-klap flere gange.

Nu vil Apollonia undersøge sammenhængen mellem dysleksi og manglende rytmesans nærmere.

På sigt håber Apollonia, at der kan dannes grundlag for nye hjælpemidler til dyslektikere.

Chiliens hemmeligheder

Vi slutter hos Kirsten Ager Jensen og Anna Sofie Kloster Nørgaard. De havde oprindeligt pyntet deres stand med:

  • En blomstrende chiliplante
  • En model af molekylet capsaicin, der er den forbindelse, der får det til at brænde på tungen
  • Poser med chilier
  • Og, selvfølgelig, billeder af Chili Klaus

»Men der er simpelthen nogen, der har spist af vores chilier,« fortæller Kirsten.

Nu har de de to 2.g’ere fra Thisted Gymnasium, STX og HF stort set pakket deres stand sammen, selvom dagen ikke er ovre.

Og dem, der har forvekslet deres forsøgschilier med smagsprøver, har nok fået ild i munden. Det er nemlig de rigtig stærke chilier Kirsten og Anna Sofie har med.

Deres projekt går ud på at måle chiliers styrke ved hjælp af såkaldt spektrofotometri. Metoden kan vise, om der er capsaicin i en chili, og hvad koncentrationen i så fald er.

unge forskere 2022 naturvidenskab science STEM

Kirsten og Anna Sofie har undervejs i deres projekt besøgt Chili Klaus, der deler deres interesse for de stærke sager. Han har testet massevis af chilier på egen krop, og nu har han forsynet de unge forskere med chilier, de kan måle styrke på - dog med en lidt mere videnskabelig tilgang. (Foto: Lars E. Andersen)

Da det blev offentliggjort, at chili-projektet var i finalen, fremhævede juryen blandt andet, at Kirsten og Anna Sofie har en god laboratoriepraksis.

Det oplever vi ved selvsyn, da to drenge kigger forbi standen. Den ene spørger, hvor chilierne er blevet af og får et slag på skulderen af sin ven, der ikke vil afsløres.

»Det er jo chilier, vi har lavet forsøg med, og man må aldrig spise ting, der har været i laboratoriet,« forklarer Kirsten de to drenge, der pludselig virker en tand mindre kække.

Hun kan dog berolige dem med, at risikoen for, at chilierne har været forurenede er meget lille.

 
Vinderne af Unge Forskere 2022

I seniorkategorien for elever på ungdomsuddannelser gik hovedpræmien til Konrad Basse Fisker fra Roskilde Katedralskole. Den 19-årige gymnasieelev vil brødføde de mennesker, som sendes på missioner til Mars ved at ændre på generne i spiselige alger, så de beskyttes mod planetens skadelige stråler. 

Konkret vil Konrad Basse Fisker indsætte et gen fra det millimeterstore og ekstremt hårdføre bjørnedyr i en alge, så den bliver modstandsdygtig over for stråling.

Vinderen af juniorkategorien, der er for grundskoleelever, blev 15-årige Mimi Nielsen. Hun vil have os til at spise aflagte juletræer, der kan blive et billigt og lettilgængeligt kostfibertilskud, uden at det koster på klimakontoen.

»Jeg rengjorde stammen fra juletræet og skrabede og rengjorde overfladen. Siden savede jeg stammen til savsmuld, som jeg kogte og tørrede og til sidst granulerede til fine granfibre,« forklarer Mimi Nielsen om sit projekt, der af juryen bliver kaldt det »bedste nogensinde«. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk