Mælk indeholder mange vigtige næringsstoffer, og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have køer, der kan producere den til os, ikke også?
Nix. Hvis alt går vel, bliver det faktisk mindre og mindre nødvendigt, at landbrugets knap så klimavenlige køer leverer mælk til havregrynene eller fløde til sovsen.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Et hold forskere fra Aarhus Universitet går snart i gang med at afdække, hvordan man bedst kan skabe den perfekte kopi af komælk – komplet med calcium, B12 og hvad du ellers har hørt, du får – ud af mælkekirtelceller dyrket i laboratoriet. Det kaldes også in vitro-mælk.
Målet er, at du om 10 år kan drikke mælk, der er lige så sund som den, du kender. Bare langt mere bæredygtig, blandt andet fordi den kan laves, uden at køer bøvser den potente drivhusgas metan ud i atmosfæren.
»Vi har lang vej foran os, og der skal en masse teknologi indover, før vi er i mål, men vi er nødt til at gøre noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser ved at producere fødevarer mere bæredygtigt og klimavenligt,« siger projektleder Stig Purup, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Malkekøer er sammen med kødkvæg de husdyr, som udleder flest drivhusgasser, der skaber global opvarmning. Ifølge Stig Purup bøvser køerne så meget, at de står for 75 procent af metan-udledningen fra landbruget i Danmark.
Danmark er ét af de lande i verden, der drikker mest mælk pr. indbygger. På verdensplan produceres 800 millioner ton mælk om året. Det er dobbelt så meget som for 50 år siden. (Kilde og grafik: Our World In Data)
Hvad med smør, yoghurt og laktosefri mælk?
Hvis forskerne fra Aarhus Universitet finder ud af, hvilke celler man bedst kan dyrke og få til at producere mælk – og afdækker, hvordan man sørger for at få alle næringsstoffer og smagen med over i mælken – kan det muligvis ende med, at man også kan lave smør og yoghurt.
I første omgang kan projektet dog nok nærmere vise vejen til andre typer mælkeprodukter. Det kunne være laktosefri mælk eller mælk med udvalgte vitaminer eller mineraler til mennesker med særlige behov.
»Vi behøver ikke lave mælk, som er 1:1 med komælk. Vi får mulighed for at modificere, hvad vi fodrer cellerne med, og det vil påvirke, hvad der kommer ud i den anden ende. Faktisk er der ingen begrænsninger på det område, og det giver nogle perspektiver for at lave produkter, som sundhedsmæssigt er godt på forskellig vis,« forklarer Stig Purup.
\ Kigger mod Singapore
Andre steder i verden arbejder forskere og virksomheder også på at udvikle mælk uden om koen.
Forskerne fra Aarhus Universitet skeler især til firmaet Turtle Tree i Singapore. Firmaet er i gang med at udvikle teknologi til at producere modermælkserstatning til både mennesker og dyr.
Hvis projektet lyde, som noget, du har hørt om før, er det måske, fordi arbejdet minder om udviklingen af såkaldt kultiveret kød.
Forskere og virksomheder forsøger i øjeblikket at få celler til at vokse i store tanke, så du kan spise eksempelvis en bøf, der ikke har krævet klassisk produktion i landbruget.
Du kan læse mere om det arbejde i artiklen Stamcelle-bøffer: Her er udfordringerne for at producere kunstigt kød billigt.
Skal spille sammen med landbruget
Stig Purup understreger, at forskningen ikke nødvendigvis skal ses som en konkurrent til det eksisterende landbrug.
Han hæfter sig ved, at både mejerifonde og landmænd har støttet lignende projekter i udvikling af både cellebaseret mælk og kød med enten penge eller positive udsagn.
»Noget af det spændende her er jo, at hvis vi kan lave et fundament for en forretning med bioteknologi, og hvis det kan blive ført videre og blive opskaleret i vores mælkeproduktion, så kunne det blive supergodt for alle parter,« mener Stig Purup.
\ »Forbrugerne vil efterspørge det«
Mejeribrugets ForskningsFond er begyndt at lægge penge i forskningsprojekter, som fokuserer på klima og fødevarer, som er mere bæredygtige end i dag.
»Mejerierne forventer, at forbrugerne fremover i højere grad vil efterspørge plantebaserede produkter og produkter, hvor både animalske og plantebaserede ingredienser indgår,« forklarer chefkonsulent i Mejeribrugets ForskningsFond, Grith Mortensen, ifølge Mælkeritidende, lavet af mejeriindustrien.
»Mejeribruget står overfor store udfordringer i forhold til klima og bæredygtighed. Derfor er et tæt forskningssamarbejde med universiteterne essentielt for, at mejerierne kan lykkes med erhvervets ambitiøse klimamål,« uddyber hun.
Fødevarer er vores største klimaudfordring
Projektet er støtte af Novo Nordisk Fonden, som de seneste år har uddelt op mod to milliarder kroner til forskning relateret til den grønne omstilling.
Hos fonden bider man mærke i, at projektet kan være med til at sænke klimaaftrykket og samtidig frigøre landbrugsjord til at dyrke fødevarer til mennesker i stedet for foder til dyr.
»Den allerstørste, enkelte klimaudfordring er vores fødevarer. Vi skal være mere effektive og bruge mindre areal, hvis vi skal udvikle en bæredygtig fødevareproduktion og samtidig brødføde en voksende verdensbefolkning,« konstaterer Claus Felby, Senior Vice President for bioteknologisk forskning i Novo Nordisk Fonden.
Danmark kan gøre en forskel internationalt
Projektet på Aarhus Universitet er et forsøg på at skubbe verden i mere bæredygtig retning. Det vil Novo Nordisk Fonden vil støtte blandt andet forskning i, særligt inden for plantebaserede fødevarer, bæredygtigt landbrug og lagring af CO2 ved hjælp af bioteknologi.
Nogle gange lyder det fra kritikere, at det kan være lidt lige meget, hvad vi gør i Danmark, for vi er så lille en spiller i den store verden. Men det giver god mening at lægge pengene i lige præcis danske projekter, mener Claus Felby.
»Danmark er meget stærk inden for bioteknologi, landbrug og fødevarer. Som land har vi et godt udgangspunkt for at finde såvel forskningsbaserede som kommercielle løsninger, der for alvor kan bidrage til den grønne omstilling, både nationalt og internationalt.«
»Og den grønne omstilling en meget stor mulighed for landbruget og life science-industrien til både at udvikle nye produkter og nye forretningsområder,« mener Claus Felby fra Novo Nordisk Fonden.
Vi ved mere om kaffe end om komælk
I projektet skal forskere mere konkret finde ud af, hvordan man udnytter mælkekirtelceller fra køer til at skabe den bedst mulige mælk i laboratoriet.
Mælkekirtelceller er de celler i koens yver, som er ansvarlig for udskillelsen af mælk.
Forskerne håber at kunne dyrke cellerne og på den måde sætte gang i mælkedannelsen i laboratoriet.
Arbejdet skal blandt andet kaste lys over, hvornår det er bedst at høste cellerne fra køer, om man kan klare sig med celler fra mælk i stedet for fra ko-væv – det ville overflødiggøre, at dyr blev slagtet – og hvordan man bedst dyrker cellerne, så der bliver mange af dem.
»Jeg så en undersøgelse fra USA, der viste, at baseret på antallet af artikler ved vi meget mere om, hvad der findes i kaffe, vin og tomater, end hvad der findes i human mælk. Der er over 2.000 komponenter i mælk, så vi har lang vej foran os med at finde ud af, hvordan vi får cellerne til at vokse optimalt og udskille alle de her faktorer,« bemærker Stig Purup.
Projektet »What do we drink in 2030? In-vitro milk based on cultured cells« har indtil videre fået penge fra Novo Nordisk Fonden til de næste tre år.
Du kan læse mere om projektet og arbejdet med cellerne i en pressemeddelelse på Aarhus Universitets hjemmeside.
