Nytårsaften er der tradition for at drikke hjernen ud. Men det kan tage tid at konsumere så store mængder alkohol.
Og indtil hjernerne har forladt alle kroppe, bliver der set skævt til rallen, arytmiske hoftevrid og andre festindslag, som ellers er befriende lette at byde ind med.
Så for at undgå pinlig tavshed i tiden frem til, at hjernen er helt lammet, bringer Videnskab.dk her en god bunke mere eller mindre ligegyldig viden om nytår, som du kan underholde selskabet med. God fornøjelse!
Ved nytårstalen
Når gæsterne er samlet til dronningens nytårstale, har du heldigvis et øjebliks fred. Der er helt sikkert nogen i selskabet, som vil insistere på at høre, hvad monarken – og ikke du – siger. Så kan du til gengæld bruge tiden på at vurdere, hvorvidt talen er bygget godt op rent retorisk.
Hvordan man griber den slags an, kan du finde inspiration til i artiklen 'Nytårstalerne gennemanalyseret af retorikere'.
Kan du ikke finde noget at brokke dig over i dronningens tale, kan du altid daske lidt til Lars Løkke Rasmussen. I 2009 holdt han nemlig en sjusket nytårstale – i hvert fald ifølge analysen i kronikken 'Sjusk med metaforer i nytårstale'.
Nytårsløjer
Måske er det på dette tidspunkt, du hiver aftenens joker frem af ærmet. Hvis der er spilopmagere i forsamlingen – eller bare nogen, der har en holdning til spilopmagere – kan du fortælle om skomager Christen Simmesen, som i 1668 blev straffet for at skyde nytåret ind.
I artiklen 'Danmark i 1668: Mand straffet for at skyde nytåret ind' får vi fortalt, hvordan skomageren fik sig en omgang let tortur, fordi han havde fejret det nye år ved at skyde op i luften med sin bøsse.
Den historie kan hurtigt udvikle sig til en interessant snak om de alt for blødsødne restriktioner over for børn, som bruger nytårsaften til at lægge pruttepuder på stole og smøre håndtag ind i tandpasta.
Champagnetid
På et tidspunkt bliver det champagnetid. Men hvordan bevarer man bedst boblerne i drikken? Sådan et spørgsmål kan afstedkomme megen moro, og tiden vil løbe afsted. Men bedst af det hele er, at du til sidst kan bringe dig selv i centrum med svaret, som du har fundet her på Videnskab.dk:
- Glasset må ikke indeholde rester af sæbe fra opvaskemaskinen. Det kan du forvisse dig om i artiklen 'Opvaskemiddel ødelægger din boblende champagne'.
- Du skal skænke champagnen rigtigt. Hvordan man gør det, har franske forskere undersøgt, og svaret får du i 'Sådan skænker du det perfekte glas champagne'.
Raketterne fyres af
Nytårsaften er også raketternes aften. Hvis talen nærmer sig det faktum, kan du underholde med udsøgt viden om nytårskrudtets kemiske sammensætning. Den viden kan du finde i videoen 'Kemien bag fyrværkeri'.
Og i artiklen 'Sådan virker nytårsraketten' får du en fyrværkerimesters forklaring på, hvordan en raket virker, og hvad der giver fyrværkeriet de mange flotte farver.
Når raketterne begynder at fise om ørerne på jer, kan du indlede en samtale om, hvorfor vi overhovedet gider stå i kulden og se på farver på himlen. Svaret finder du i artiklen 'Hvorfor er vi vilde med fyrværkeri?'.
1. januar
På dette tidspunkt bør de andre gæster ved festen have drukket hjernen ud. Enten fordi de er meget tørstige, eller fordi de ikke kan holde dig ud, når du hele tiden kæfter op og ved bedre. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, er her et sidste emne, du kan lade din viden sive ud om: 1. januar.
For hvorfor begynder året 1. januar? Svaret er, at det er omkring den dato, dagene igen begynder at blive længere. Men til syvende og sidst er det i virkeligheden mest et tilfælde – og det kan du læse mere om i 'Hvorfor starter året den 1. januar?'
Har man sagt 1. januar, har man også sagt nytårsforsæt. Hvordan du overholder sådan nogle, kan du læse mere om i artiklen 'Sådan holder du dit nytårsforsæt'.
Her fra Vidnenskab.dk er der nu kun tilbage at ønske dig et rigtig godt nytår.
