Danmark i 1668: Mand straffet for at skyde nytåret ind
Nytårsløjer er en rigtig gammel skik. Læs historien om en skrædder, der i 1668 blev slæbt af sted, fordi han havde skudt nytåret ind.

Christen Simmensen blev sat på en træhest for sine nytårsløjer. Træhesten er nok mest kendt som et symbol på stavnsbåndet, som blev indført i 1733 og ophævet i 1788. (Planche efter akvarel af Rasmus Christiansen, ca. 1925)

Christen Simmensen blev sat på en træhest for sine nytårsløjer. Træhesten er nok mest kendt som et symbol på stavnsbåndet, som blev indført i 1733 og ophævet i 1788. (Planche efter akvarel af Rasmus Christiansen, ca. 1925)

Lyden af knald, den skarpe lugt af krudt og grænseoverskridende opførsel har været en del af vores måde at fejre nytår på i århundreder.

Faktisk stammer den første dokumentation for nytårsløjer helt tilbage fra 1600-tallet.

Folklorist og julearkivar på Rigsarkivet Charlotte S. H. Jensen fortæller, at arkivet blandt andet rummer rådstueprotokoller fra Helsingør i 1600-tallet. En af protokollerne rummer en ganske særlig historie fra nytåret 1667 – eller rettere nytårsmorgen 1668.

»Det er det ældste eksempel, vi kender, på, at en privatperson har skudt nytåret ind,« siger julearkivaren.

Sagen handler om en Christen Simmesen, som var skrædder. Skrædderen klagede til myndighederne, fordi han var blevet straffet i forbindelse med sin fejring af nytåret.

Straffet med kun én tøffel på

Nytårsmorgen var Christen Simmensen nemlig trådt ud af sin egen dør og havde med sin bøsse ’efter gammel manér’ skudt nytåret ind til ære for den kongelige majestæt og for det kongelige arvehus.

»Så kom soldaterne til hans hus og spurgte, om det var ham, der havde skudt. Det indrømmede skrædderen, og så slæbte de ham med,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Det gik så hurtigt, at skrædderen kun nåede at få sko på den ene fod. Den anden fod havde stadig tøffel på.

Den tidligste dokumentation for nytårsløjer i Danmark ligger på Rigsarkivet. (Foto: Charlotte S.H. Jensen)

Som straf for skyderiet blev Christen Simmensen sat på en såkaldt træhest – et strafferedskab, som er yderst ubehageligt at sidde på, fordi ryggen af hesten er spids. Skrædderen fik desuden hængt en ”kugle” om sine ben. Der sad han i halvanden time.

Måske en endnu ældre skik

Det var bestemt ikke en sjov omgang for skrædderen. I sin klage lagde Christen Simmensen vægt på, at han altid havde gjort sin pligt ved at betale sin skat.

»Han har virkelig været vred,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Når han i sin klage sagde, at han skød ud af døren ’efter gammel manér’ kan det betyde, at det i 1668 blev opfattet som en gammel skik at give det nye år et eller flere skud med på vejen.

»Men det kan måske også blot være sine egne eller lokale traditioner, skrædderen henviser til, « siger Charlotte S.H. Jensen.

Derfor kan vi ikke helt sikkert vide, om privat nytårsskyderi i Danmark stammer fra 1600-tallet, eller om det er en endnu ældre tradition. Men uanset hvad, så er historien om Christen Simmensen den første dokumentation for den jævne danskers nytårsløjer.

Denne artikel blev publiceret på Videnskab.dk første gang 31. december 2012

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk