Hvorfor er vi vilde med fyrværkeri?
Hvorfor kan vi ikke holde nallerne fra krudtet nytårsaften? Spørg Videnskaben har hentet bud fra to danske forskere, der fyrer deres svar af i denne artikel.

Fyrværkeri er ikke bare flot, det kan også være farligt - og netop derfor finder vi det spændende. (Foto: Shutterstock)

Fyrværkeri er ikke bare flot, det kan også være farligt - og netop derfor finder vi det spændende. (Foto: Shutterstock)

Hvert år ved denne tid bruger vi formuer på krudt, der eksploderer i et par sekunders fornøjelse på nattehimlen.

Børn løber rundt i gaderne og fyrer op for heksehyl, mens især voksne mænd imponerer festens gæster med gadens største raket. Men hvorfor er det lige, at vi er så vilde med krudtet?

Det spørgsmål stiller vores nysgerrige læser David Jakobsen, der også selv har svært ved at holde fingrene fra fyrværkeriet. Han skriver:

»Hvert år fejrer vi danskere nytår med fyrværkeri, men hvad er det, der får mennesker til at skyde fyrværkeri af? Hvorfor er der nogen, der bare skal have krudt? Jeg er selv en af dem, men hvad er det, fyrværkeri kan?«

For at finde et svar har vi hevet fat i Andreas Lieberoth, der er adjunkt ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og Mathias Clasen, der er ph.d. og lektor i litteratur og medier ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Fyrværkeri pirrer sanserne

Der er mange forskellige aspekter ved fyrværkeri, som appellerer til os, forklarer Andreas Lieberoth.

En af dem er, at fyrværkeriet er meget synligt, og alene af den grund drages vi mod det.

»Fyrværkeri appellerer meget stærkt til vores sanser. Det er meget farverigt på en mørk baggrund, og det laver høje lyde,« siger Andreas Lieberoth.

Mathias Clasen er enig i, at der er noget rent æstetisk ved fyrværkeri, som tiltrækker os – simpelthen fordi det er flot.

»Samtidig er det også symmetrisk, og både mennesker og mange dyr føler sig tiltrukket af symmetri. Det er nemlig et tegn på sundhed, hvis et ansigt er symmetrisk, og det overfører vi så til andre ting som arkitektur og fyrværkeri,« forklarer Mathias Clasen.

Vi er vilde med farlige ting

Samtidig med at fyrværkeriet virker dragende på vores sanser, så virker det også farligt, og derfor kan det fremkalde det adrenalin-kick, som de farlige dyr gav os i naturen i gamle dage.

»Dyr bryder sig ikke om fyrværkeri, fordi det signalerer, at der er fare på færde, men vi mennesker er fascinerede af det farlige, så længe det er på sikker afstand,« siger Mathias Clasen.

Evolutionært kunne man godt få den tanke, at det er dumt at tiltrækkes af fare, men ifølge Mathias Clasen er det også en måde at få erfaring på, så man er forberedt på de farlige situationer.

»På mange måder er det de samme mekanismer, der gør sig gældende, når man fyrer fyrværkeri af, som når man dyrker ekstremsport. Man opsøger det farlige, men forsøger at gøre det i kontrollerede rammer,« siger Andreas Lieberoth.

Unge drenge er mest optagede af farligt fyrværkeri

Der er vist ikke tvivl om, at fyrværkeriet typisk har sine største fans blandt unge drenge, men hvordan kan det lige være, at denne gruppe tiltrækkes mere af det farverige krudt end andre?

»Teenage-drenge og unge mænd opsøger adrenalin-kicket mere. Nogle psykologer mener, at drengene forsøger at overskride nogle af de grænser, der før har været forbudte,« siger Andreas Lieberoth.

Han tilføjer også, at det er bevist, at unge mænd konsekvent undervurderer risikoen ved egne handlinger. Det kan måske forklare, hvorfor det oftest er unge mænd, der rammes af fyrværkeriskader.

Hvem rammes af fyrværkeriskader?

Den typiske person, der rammes af fyrværkeriskader, er en mand mellem 17-35 år. Mænd og drenge er 10 gange hyppigere ramt end kvinder. Når kvinder rammes er det ofte som forbipasserende.

Kilde: Netdoktor.dk

Advarsler kan have omvendt effekt

Når kampagner advarer mod fyrværkeri for at få os til at holde os væk, så kan det ifølge Andreas Lieberoth have en omvendt effekt, paradoksalt nok, fordi vi ved, at det er farligt.

»Hvis vi ved, at noget er farligt, så kan det have en omvendt effekt, som gør det endnu mere spændende. Det kaldes også reversal theory,« siger han.

Det er måske endda derfor, fyrværkeriet er mere populært hos de unge drenge, der netop søger det farlige.

Voksne mænd køber store status-raketter

Men det er jo ikke kun de unge, der synes fyrværkeri er fedt. Voksne mænd får også lejlighed til at slå sig lidt på brystet, når de skal overgå hinanden i, hvem der har købt den største raket.

Andreas Lieberoth mener, at fyrværkeri rammer noget meget primitivt i os alle.

»De voksne mænd konkurrerer måske ikke så meget i at turde skyde fyrværkeriet af, men de kan til gengæld konkurrere på pengepungen, hvor de unge mænd ikke så godt kan være med,« siger Andreas Lieberoth.

Vi siger tak for svaret og sender straks en T-shirt med raketfart i David Jakobsens retning som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk