I denne uge forventes en stor, ukontrolleret raket-booster at styrte tilbage mod Jorden.
Forskere vil ikke afvise, at raketdelen kan lande i et befolket område.
Boosteren er 53,6 meter lang, vejer omkring 23 tons og er et levn fra en nyligt opsendt kinesisk raket.
Du kan læse mere om raketten nederst i artiklen Rumfarten i august: To vigtige raket-opsendelser, nye revolutionerende satellitter og udforskning af asteroider.
For nu siger forskere, at der er lav risiko for, at de løsslupne raketdele vil gøre skade, skriver ScienceAlert.
Der arbejdes dog stadig på at finde ud af, hvor og hvornår raketdelene vil styrte ned. Nyeste opdateringer kan læses her.
For nu er forskernes bedste gæt, at raketten vil styrte ned i tidsrummet mellem lørdag klokken 14 og søndag nat klokken 5, og at boosteren formentlig vil ramme jorden under de gule og blå linjer på billedet øverst.
»På grund af den ukontrollerede karakter af dens nedstyrtning, er der en sandsynlighed for, at [boosteren] lander i et befolket område,« fortæller Aerospace Corporation, der er sporer af boosteren, i en pressemeddelelse.
»En [nedstyrtning] af denne størrelse vil ikke brænde op i Jordens atmosfære, og den generelle tommelfingerregel er, at 20 - 40 procent af massen af et stort objekt vil nå jorden, selvom det afhænger af objektets design,« skriver de.
For nyligt publicerede forskere et studie, hvori de vurderede, at der var en ti procent risiko for, at nedfaldende raketdele vil forårsage dødsfald inden for de næste ti år. Det har Videnskab.dk beskrevet i denne artikel.
\ Læs mere
jg


































