Nyt studie: 10 procent risiko for, at nedfaldne raketdele vil slå nogen ihjel i det næste årti
Dansk astrofysiker mener dog ikke, at der er grund til bekymring.
10 procent risiko for, at nedfaldne raketdele vil slå mennesker ihjel i det næste årti, ifølge nyt studie

Raketdel, der styrtede ned i Saudi Arabien omkring 240 kilometer fra hovedstaden Riyadh, tilbage i 2001. (Billede: NASA)

Raketdel, der styrtede ned i Saudi Arabien omkring 240 kilometer fra hovedstaden Riyadh, tilbage i 2001. (Billede: NASA)

Dele af opsendte rumraketter, der falder tilbage mod Jorden, kan forårsage dødsfald i en meget nær fremtid. 

Sådan advarer en gruppe canadiske forskere i et nyt studie. 

Heri konkluderer de, at der med den nuværende praksis er ti procent risiko for et eller flere ofre inden for de næste ti år. 

Antallet af opsendte raketter har været støt stigende med 135 opsendelser i 2021 - rekorden for et enkelt år, skriver New Scientist

Ved mange af disse opsendelser kasseres en del af raketten højt over Jordens overflade, efter at en satellit, der bliver båret op, er sat i kredsløb eller skudt ud i rummet. 

Raketdelene falder derefter ofte tilbage mod Jorden, og mere end 1.000 raketdele anslås at være styrtet ukontrolleret ned de seneste 30 år.

Flere nedstyrtninger det seneste årti

Mange af disse vragdele ender sikkert i havet, men ikke alle. 

I maj 2020 ramte et 12 meter langt rør, der mistænkes for at stamme fra en kinesisk raket, ned i en landsby i Elfenbenskysten, skriver New Scientist. 

I april 2022 ramte endnu et stykke affald fra en kinesisk raket en landsby i Indien, ligesom vragdele fra en anden raket landede i Guizhou, Kina, i december 2014.

Nær ækvator, hvor befolkningstætheden er stor, er der en relativt større risiko for, at raketdele vil ramme ned, da de fleste raketter bevæger sig over netop ækvator, skriver forskerne i deres studie. 

Mulig løsning: Mere brændstof i raketterne

For at mindske risikoen for potentielt dødelige nedstyrtninger er der brug for øgede krav til raketopsendelser, mener forskerne bag studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy. 

Særligt de udsatte lande nær ækvator bør kræve, at der bliver sat nye standarder for sikre nedtagninger af raketdele, opfordres det i studiet. 

Hvordan ser forskernes regnestykke ud?


Forskerne har taget udgangspunkt i antal fartøjer, der bevæger sig under 600 kilometer over Jorden, som der er 637 af, og som har været i kredsløb i over syv dage. 

Forskerne har derefter kigget på de pågældende fartøjers bane og forholdt det med befolkningstætheden i disse baner. 

De har taget udgangspunkt i, at det gennemsnitlige nedfaldende fartøj vil ramme et område på 10 kvardratmeter. 

Ved at lægge disse variabler sammen fandt de frem til studiets resultat.

Forskerne nævner dog ikke nogen konkrete forslag til, hvordan sådanne krav kunne se ud. 

Men nogle organisationer, som SpaceX, lander deres booster-raketter, efter de har skudt satellitten afsted.

Det kan være et eksempel på, hvordan man mindsker risikoen for potentielt farlige nedstyrtninger, mener den danske astrofysiker, Mads Fredslund Andersen.

»Problemet, der bliver peget på, er jo de her ukontrollerede nedstyrtninger, hvor det er mere eller mindre tilfældigt, hvor raketdelene lander,« fortæller han til Videnskab.dk.

 

»En mulig løsning er derfor, at man efterlader lidt brændstof tilbage i raketdelen, efter at den har gjort sit job, så man har bedre mulighed for at styre, hvor den lander,« forklarer astrofysikeren og fortsætter:

»SpaceX-raketterne, der lander og er klar til brug igen, er den ekstreme løsning, men ellers er det også nok, hvis man bare kan sigte efter et ubeboet område i Stillehavet eller noget lignende.«

Problemet, fortæller Mads Fredslund Andersen, er, at sådanne løsninger er meget dyre, og det ville være svært at få alle med til en aftale. 

»Vi står midt i et nyt rumkapløb, hvor flere gerne vil tilbage til Månen eller bygge store konstruktioner i rummet. Jeg tror ikke, nogen nationer eller firmaer har lyst til at indgå aftaler, der kan være en hæmsko for det,« siger han.  

Politisk studie 

Mads Fredslund Andersen mener ikke, studiet giver anledning til at slå alarm.

»At der er 10 procent risiko for, at nogen kan blive ramt af raketdele indenfor de næste 10 år, lyder måske af meget, men det er det jo egentlig ikke. Der er masser af andre steder, hvor vores energi nok er brugt bedre,« fortæller han.

Mads Fredslund Andersen kalder studiet for politisk, da det fokuserer meget på, at der ikke er nogen lovgivning vedrørerende det nedfaldne raketter endnu, hvilket, han i øvrigt mener, er en god pointe.

Han tilføjer, at politiske studier heller ikke er unormale. 

»Al forskning, der eksempelvis relaterer sig til klimaforandring, er jo på en eller anden måde også politisk, da det gør opmærksom på en problemstilling. Men at det er politisk betyder ikke, at det ikke også samtidig kan være god og vigtig forskning.«

Adspurgt om han synes, at det er vigtig forskning, fastslår Mads Fredslund Andersen, at rigtig meget forskning ikke har en direkte konsekvens eller relation med vores hverdag, men at det ikke betyder, at forskningen ikke er vigtig.

»Jeg kommer nok ikke til at ligge søvnløs over dette studie, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg ikke synes, at det er vigtigt. Man kan jo mene, at hvis én person bliver ramt af rumskrot, så er det én for meget, og i den henseende er det godt at de belyser denne problematik,« fortæller Mads Fredslund Andersen.

»Men hvis man sammenligner med risikoen ved af være i trafikken, eller bare for at blive ramt af tordenvejr, så udgør rumskrald en forsvindende lille risiko,« konstaterer forskeren.

Så der er altså ikke nogen grund til lige at kigge op en gang imellem for en sikkerheds skyld? 

»Man må gerne kigge op - især på stjernehimlen. Der er masser af satellitter og andre himmellegemer, der er flotte at kigge på om natten. Men jeg synes ikke, man skal være bange for, at nogle af dem rammer dig i hovedet,« afslutter Mads Fredslund Andersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk