Tre pointer om klimamigration: Vil vi se en strøm af klimaflygtninge i Danmark?

I Oceanien ligger den lille østat Tuvalu, hjemsted for store kokospalmer, unikke koraller og et sammentømret øsamfund.

Men østaten synker. I 2050 forventes Tuvalu at forsvinde under havet på grund af vandstandsstigninger.

Over en tredjedel af Tuvalus befolkning har i sommer ansøgt om at komme til Australien som en del af et visumlotteri, hvor 283 borgere i en tilfældig lodtrækning vil få tildelt et klimavisum, så de kan bo og leve i nabolandet.

Det er den første planlagte migration, altså flytning af et helt lands indbyggere som følge af klimaforandringer.

Samtidig med åbningen af klimakonferencen COP30 i Brasilien forrige mandag har FN’s Flygtningeorganisation UNHCR offentliggjort en rapport om, at 250 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem på grund af vejrrelaterede katastrofer de sidste ti år.

Verdensbanken har i 2018 beregnet i fremskrivninger, at klimaforandringer risikerer at tvinge 216 millioner mennesker til at flytte indenfor deres egne landes grænser, inden vi når 2050. Til gengæld vurderer forskerne, at en global reduktion af CO2-udledninger og initiativer til bæredygtig udvikling kan reducere klimamigration med helt op til 80 procent.

I 2020 lød en overskrift i The New York Times: »Den store klimamigration er begyndt.«

For medierne The New York Times og ProPublica har forskeren, der har udviklet Verdensbankens fremskrivningsmodel præsenteret den mest skeptiske fremskrivning for klimamigration: I det mest ekstreme klimascenarie vurderer han, at 30 millioner migranter vil krydse den amerikanske grænse over de næste 30 år. Fremtidsscenariet er vurderet og godkendt af otte uafhængige forskere.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres har i 2023 advaret om en masseudvandring i »bibelsk skala« på grund af stigende havniveauer i lande som Bangladesh og Indien.

Men hvor mange klimamigranter vil komme og banke på hos andre lande i de næste tre årtier? Og banker de på i Danmark?

Videnskab.dk har talt med to danske forskere for at blive klogere på fremtiden. De kommer med tre pointer:

1. De fleste klimamigranter flygter indenfor egen landegrænse

I et studie fra 2024 i ScienceDirect tager forskere udgangspunkt i historisk udløste store migrationsbølger på grund af klimaforandringer. Studiet argumenterer for, at global opvarmning i dette århundrede sandsynligvis vil skabe en betydelig omfordeling af mennesker, økonomi og infrastruktur på tværs af kloden.

Studiet vurderer, at to milliarder mennesker ved slutningen af århundredet risikerer at leve i områder med ekstrem varme. De henviser til modeller for 'menneskelige klimazoner': Det er områder, hvor der er umuligt at leve. Troperne risikerer for eksempel at blive betydeligt mindre beboelige.

Men frygten for, at vi i 2050 vil se bølger af migranter fra det globale syd er overdrevet, da størstedelen af klimamigranter slet ikke når over landegrænsen, mener Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker i ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun har sammen med afrikanske og danske kolleger forsket i klimamigration i Etiopien og Ghana, som har ført til bogen ’Governing Climate Mobility in Africa’.

»Langt de fleste klimamigranter flygter indenfor deres eget lands grænser,« siger hun og henviser til et studie i Nature Climate Change, der har undersøgt migration i 72 lande fra 1960-2016.

Studiet viser, at klimaforandringer i højere grad fører til migration over korte distancer fremfor international migration.

Hun befinder sig i Etiopien, da Videnskab.dk taler med hende. Etiopien er et af de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Her oplever man blandt andet mudderskred, hvor landmænds afgrøder skylles væk, eller at folk bliver fanget i muddermasserne og dør.

Hendes forskning i Etiopien viser, at i områder med større klimakatastrofer flytter befolkninger sig sjældent særligt langt, medmindre staten genbosætter dem. Det vil sige, at staten planlægger, hvor folk fra klimasårbare områder skal flytte hen.

I Etiopien er der foreløbigt ikke en høj grad af migration til udlandet. I 2024 migrerede cirka 1,2 million etiopere til udlandet, som ikke nødvendigvis er klimarelateret, hvilket svarer til cirka 0,9 procent af befolkningen.

»Der er ikke noget, der tyder på, at klimaforandringer, som har haft store konsekvenser i Etiopien, har været med til at skabe en stor emigration ud af landet,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

Din forskning bygger på årene frem til i dag, hvordan kan det så sige noget om udviklingen de næste 30 år?

»Når vi ser på migrationsbevægelser over lange tidsstræk, er der altid et mønster. Folk tager hen, hvor de i forvejen har netværk eller kolonihistoriske forbindelser,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

»Da jeg ikke er fremtidsforsker, men migrationsforsker, ser jeg bagud og bygger mine antagelser på det. I forhold til fremtiden kan der bygges scenarier på baggrund af historien. Men selvfølgelig kan forudsætningerne ændre sig så meget, at helt nye scenarier kan opstå.«

Lily Salloum Lindegaard forsker i migration ved DIIS og er hovedforfatter til et kapitel om mobilitet og migration i den kommende hovedrapport fra FN’s klimapanel.

Hun ser heller ikke for sig, at der vil ske store menneskevandringer fra syd til nord som følge af klimaforandringer og henviser til studierne i bogen ‘Governing Climate Mobility in Africa’, som hun også er medforfatter på.

Et studie fra bogen viser for eksempel, at når høsten i Nordghana slår fejl på grund af en mere uforudsigelig regnsæson som følge af klimaforandringer, så vælger folk på landet for eksempel at flytte midlertidigt ind til byen for at tjene penge - og ikke til udlandet.

»I bund og grund ser vi i forskningen migrationsstrømmene internt i et enkelt land, og den næstmest hyppige migrationsstrøm er til nabolandene,« siger hun.

Det bakkes op af, at hovedparten af al global migration foregår inden for hjemlandets grænser, ifølge FN’s Global Centre for Climate Mobility, skriver EuroNews.

I 2024 var naturkatastrofer skyld i, at 45,8 millioner mennesker blev internt fordrevne, altså flygtning i eget land. Enten fordi de selv valgte at flygte eller er blevet tvunget til at evakuere på grund af ekstremt vejr.

Fordi klimaforandringer allerede påvirker folk i det globale syd, og vi ser de nuværende migrationsstrømme indenfor eget land, så mener Lily Salloum Lindegaard, at det er svært at forestille sig, at de mønstre skulle se markant anderledes ud indenfor de næste årtier.

»Om 30 år vil det også kræve både penge, ressourcer, netværk og potentielt visum, hvis man skal flytte på tværs af grænser,« siger hun.

Samtidig rammer klimaforandringer oftest de fattigste og mest marginaliserede hårdest:

»De er så ressourcefattige, at selvom de gerne vil, har de ikke mulighed for at prøve at komme væk og etablere sig et nyt sted.«

2. Få vil nå til Norden

Seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen siger, at »selvom det som bekendt er umuligt at spå om fremtiden, så kommer vi næppe til at se en strøm af klimaflygtninge ved den danske grænse.«

»Det er jo ufatteligt få, der når frem,« siger hun:

»Klimarelateret flugt er ofte sidste udvej for de mest sårbare. De har ikke ressourcer til at betale for lange rejser, eller de menneskesmuglere der skal til for at nå helt til Europa og søge asyl.«

Samtidig gør andre landes stramme migrationspolitik, at det ikke altid er så nemt at komme hertil, ifølge Ninna Nyberg Sørensen.

Klimamigranter er ikke anerkendt som flygtninge ifølge FN’s flygtningekonventionen. Det betyder, at man ikke kan søge asyl på et klimagrundlag.

»Medmindre konventionerne bliver ændret, som det ikke tyder på, så vil vi i Danmark nok ikke se mange flere klima-asylansøgere i den nærmeste fremtid,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

Så det er ikke en udfordring, vi skal bekymre os om i Danmark?

»Jeg tror, jeg vil vende den om og sige, at vi fra politisk hold kan vælge at ændre forhold, der er med til at forværre effekterne af klimaforandringer, hvilket kan få større effekt end at bruge ressourcerne på at standse migrationspres,« svarer Ninna Nyberg Sørensen.

At flytte sig på grund af klimaforandringer er ikke kun et eksklusivt problem syd for Ækvator.

Orkanerne Helene og Milton i USA sidste år, hvis intensitet er blevet kædet sammen med klimaforandringer, førte til 8,4 millioner interne flytninger eller evakueringer i landet.

Herhjemme i Danmark har en rapport fra DTU vist, at fremtidens oversvømmelser vil gøre visse dele af Danmark ubeboelig, hvis områderne ikke klimasikres.

3. Svært at isolere klima som eneste årsag til flugt

I en fremskrivning fra Verdensbanken lyder det, at mere end 216 millioner mennesker vil blive sendt på flugt i 2050 på grund af klimaforandringer.

Tænketanken Institute for Economics and Peace vurderer, at 1,2 milliarder mennesker vil være på flugt i 2050 generelt på grund af miljøforandringer og konflikter.

Så hvornår flygter mennesker på grund af klima, og hvornår er det fattigdom, konflikter, håbet om bedre fremtidsudsiger eller lignende årsager, der sætter folkevandringer i gang?

Derfor har der været forskellige vidtspændende estimater af, hvor mange klimamigranter vi vil se i fremtiden.

Lily Salloum Lindegaard mener, at estimatet fra Verdensbanken er det mest pålidelige, da man her undersøger, hvordan klimaforandringer vil reagere med andre udviklingsdynamikker i forskellige klimascenarier.

Men flere af de eksisterende analyser med helt store tal er »for enkle«, mener Lily Salloum Lindegaard.

»Selv når der er store klimapåvirkninger, prøver mange også at blive. Det er det, vi kan se indtil videre,« siger hun.

»Det modsiger de antagelser i nogle af de mere enkle analyser, nemlig at store klimapåvirkninger automatisk fører til, at folk flytter sig.«

FN’s generalsekretær Antonio Guterres har talt om en masseudvandring i »bibelsk skala« på grund af stigende havniveauer i lande som Bangladesh og Indien. Vil det sige, det ikke passer?

»Det er der ikke noget, der tyder på endnu, og der er hovedtendenser, der peger i andre retninger,« svarer Lily Salloum Lindegaard.

»De største ændringer ser vi i, hvordan folk flytter sig mere lokalt, og at der er mange, der også gerne vil blive i eget land.«

I et studie i Environmental Research Letters fremskriver forskere, at klimaforandringer vil føre til øget international migration, men at størstedelen af klimamigration formentlig vil foregå internt.

Lily Salloum Lindegaard medgiver, at der kan være nye dynamikker på spil, hvis verden ser markant anderledes ud om 50 eller 70 år. Samtidig er det vanskeligt at udregne præcis, hvor mange der vil blive fordrevet udelukkende på baggrund af klimaforandringer.

Folk flytter oftest af økonomiske, politiske og sociale årsager, og de årsager kan overlappe.

Hvis fattige menneskers levested påvirkes af klimaforandringer, er det for eksempel svært at sige, om de flytter sig på grund af klimaforandringer eller for at få en højere levestandard.

»Vi ser alle mulige andre steder i verden, at folk flytter sig for jobmuligheder og uddannelsesmuligheder. Så har man klimaforandringer oveni, som kan forstærke den migration,« siger Lily Salloum Lindegaard.

I et studie i Nature Communications skriver forskere, at klimaforandringer ikke er en direkte årsag til klimamigration - men at klimaforandringer kan forværre politiske konflikter og økonomien i et område, som i sidste ende kan føre til, at folk flytter.

Derfor skal man også være varsom med at sige, at der er en direkte kausal sammenhæng mellem klimaforandringer og migrationspres, mener Ninna Nyberg Sørensen.

Men kan man forestille sig, at vi endnu ikke ser en direkte sammenhæng, fordi vi ikke har set de endelige konsekvenser af klimaforandringer endnu?

»Det kan godt være, at vi ikke har set de endelige konsekvenser af klimakrisen,« svarer Ninna Nyberg Sørensen.

»Men vi har kunnet se de her migrationssammenhænge længe, så der er ikke så meget nyt der.«

Folk flytter ikke uden lige

Ninna Nyberg Sørensen mener, at forestillingerne om klimamigration opstår af frygt for konsekvenserne.

»Det er selvfølgelig naturligt nok, men det kan også blive selvforstærkende,« siger hun.

Hun mener, at det kan hindre politikere i at finde de rigtige klimaløsninger, hvis der fokuseres for meget på migrationspresset:

I sin forskning støder Lily Salloum Lindegaard ofte på en grundlæggende misforståelse i forhold til, hvorfor folk flytter. Migration er et kompleks fænomen, og store grupper rykker ikke teltpælene op uden lige, selv på grund af klimaforandringer:

»Det er et meget ekstremt valg at tage – for hele grupper at flytte sig – og generelt ikke den første mulighed eller valg, man vil træffe.«