Amazonas' træer vokser sig større end nogensinde: »Rigtig god nyhed«

Mens verdens ledere i disse dage mødes til COP-30-topmødet i Amazonas for at fikse klimakrisen, kan de i den omkringliggende regnskov finde noget så sjældent som en positiv klimanyhed.

I et stort, nyt Nature-studie konkluderer klimaforskere nemlig, at Amazonas træer i de uforstyrrede dele af regnskoven vokser sig større og tykkere, end forskerne nogensinde har set før.

Det giver potentielt mulighed for at binde mere CO₂ i træerne og Amazonas, end hvad regnskoven allerede nu bidrager til.

»De viser, at CO₂ i atmosfæren faktisk sørger for, at der kan optages endnu mere CO₂ i træerne,« fortæller Per Gundersen, der er professor i Skovøkologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Årsagen er, at atmosfæren fyldes med mere og mere CO₂ fra menneskers udledninger. Det fungerer som en slags kunstgødning for træerne, der så bliver uhørt tykke og store.

Overordnet er det en positiv nyhed, mener Per Gundersen, der ikke selv har deltaget i studiet.

Vores udledninger ændrer skovens logik

Forskerholdet har målt 188 udvalgte steder i Amazonas i knap 30 år. Over 60 universiteter og institutioner har deltaget og bidraget til det store studie.

Resultaterne viser, at de udvalgte skovområder er vokset med 3,3 procent i størrelsen hvert årti.

Skove kan som udgangspunkt suge et maksimalt niveau af kulstof, påpeger Per Gundersen.

En skov har på den måde en naturlig begrænsning for, hvor høje og store træerne kan blive, inden de dør og vælter sammen.

Men målingerne i det nye studie tyder på, at den begrænsning har rykket sig, i takt med at vores udledninger er steget, forklarer Per Gundersen.

»De højeste træer vil holde op med at optage ny CO₂ og med at vokse, medmindre der sker ændringer i de klimatiske forhold, som vi oplever med øget CO₂ i atmosfæren,« siger Per Gundersen.

Hele regnskoven mærker effekten

Det kan lyde en smule underligt, at vores CO₂-udledninger faktisk får Amazonas' træer til at blive større og stærkere.

Men for en forsker i skovøkolog er sammenhængen indlysende:

»Jo mere CO₂ der er i atmosfæren, jo mere kan der komme ind i bladene på træerne, og jo mindre energi skal træerne selv bruge i processen for at lave fotosyntese og vokse,« siger Per Gundersen.

Hvad det så betyder for Amazonas er sværere for ham og forskerne bag det nye studie helt at regne ud.

Forskerne bag studiet frygter, at det kan forårsage en vækst for de høje træer, som undertrykker mindre træer i regnskoven.

»Men det lader til, at hele skovarealet vokser,« siger Per Gundersen med henvisning til de udvalgte uforstyrrede områder, hvor forskerne har målt træerne.

Regnskovens areal krymper dog fortsat grundet skovfældning og brande.

Men den øgede mængde af CO₂ kommer umiddelbart alle træerne i Amazonas vækst til gode, hvilket altså er en god nyhed, mener Per Gundersen.

Kan binde mere CO₂ - måske

Anders Ræbild, lektor på Københavns Universitet, er enig i, at de større træer overordnet set er en god nyhed for Amazonas.

Men Anders Ræbild fremhæver også, at det er uklart, hvad det har af betydning for den samlede biomasse i Amazonas og for bindingen af CO₂ i regnskov.

»Du kan godt have en gennemsnitshøjde, der vokser, men hvis det skyldes andre ændringer i skoven, som gør, at der kommer færre træer generelt, er det ikke en god nyhed,« Anders Ræbild, der forsker i tropiske skove

Anders Ræbild forventer dog på baggrund af studiet, at biomassen formentlig stiger i skoven grundet menneskers tilføring af CO₂ fra atmosfæren. Og i så fald er det positivt, da regnskoven vil kunne spille en endnu større rolle for CO₂-binding.

»Lige nu holder Amazonas på mere end 15-20 års globale CO₂-udledninger. Hvis vi alene kan stabilisere det forhold, er det positivt. Hvis vi endda kan få skoven til at optage mere, er det en rigtig god nyhed,« siger Anders Ræbild.

Træerne skal bevares

Under alle omstændigheder sætter det nye studie endnu tykkere streger under behovet for at bevare tropiske regnskove, pointerer forskerne bag.

Det er de to danske forskere helt enige i. Hvis ikke fældningen af skoven stoppes, er det svært at fastholde glæden over den gode nyhed i studiet.

Amazonas har ifølge forskere et et kritisk vendepunkt i klimasystemet - også kaldet et tipping point - hvor store dele af regnskoven ikke vil være til at genoprette, hvis fældningen fortsætter.

Det vil sige, at hvis det overskrides, forventer forskere, at store dele af regnskoven kollapser og bliver til en slags ørkenslette med katastrofale konsekvenser for klima og miljø i Sydamerika og resten af verden. Det har Videnskab.dk tidligere skrevet om i denne artikel.

»Det vigtigste for Amazonas er, at man skal stoppe fældningen,« siger Anders Ræbild, forklarer, hvilken fare skovfældningen sætter Amazonas i:

»Hvis man fælder for meget, så ændrer man nedbørsmønstre, og så kommer man ind i en ond cirkel med mindre nedbør, mere tørke og flere brande.«

Af samme årsag har den brasilianske præsident, Lula, lovet at stoppe fældningen af skoven helt i 2030. Sidste år var tallet for fældning faldet med 30 procent.

På COP30 i Brasilien er bevaring af Amazona naturligvis et tema. Værtsnationen har taget initiativ til en fond kaldet Tropical Forests Forever Fund (TFFF). Her skal der samles hele 125 milliarder dollars til at bevare regnskoven.