Da atomulykken i 1986 i den ukrainske by Pripjat var en realitet, blev byens beboere evakueret. Hjem og kæledyr blev efterladt.
I dagene efter tog et mandskab retur til det forladte område for at aflive de tilbageblevne hunde.
Planen var at stoppe dem fra at sprede radioaktivitet.
Men flere hunde overlevede øjensynligt, og det kan vi i dag være glade for.
Det skriver Nature.com.
Et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Science Advances, er ifølge Nature.com første skridt mod at kortlægge, hvordan de tilbageværende hunde har tilpasset sig et af de mest radioaktive områder på Jorden.
Og vi har meget at lære af hundene.
»Det her er en gylden mulighed for at se, hvad der sker, når generationer af store pattedyr lever i et fjendtligt miljø,« forklarer Elaine Ostrander, der er genforsker ved US National Institutes of Health og en af forfatterne til studiet, til Nature.com.
Forskerne har indsamlet blodprøver fra 302 hunde, der lever omkring det tidligere atomkraftværk, og sammenlignet deres DNA med hunde, der bor et lille stykke derfra.
De har indtil nu fundet, at på trods af bekymringer om, at hundene ville migrere og sprede radioaktivt materiale, så har de fleste af disse dyr ikke rykket sig særlig langt.
Det er nemlig muligt at skelne genetisk mellem hunde, der lever tættest på atomkraftværket, og deres artsfæller, der lever et par kilometer derfra.
Det er håbet, at man på sigt bedre vil kunne forstå langtidseffekterne af radioaktivitet på menneskelig genetik og sundhed.
aeh
