I 1986 skete historiens største atomulykke. Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine eksploderede, og både mennesker og natur blev udsat for stråler fra radioaktive stoffer i store doser, og radioaktivt nedfald blev spredt over Rusland og Europa.
Men i dag er Tjernobyl nærmest et slags naturreservat, hvor vilde dyr kan leve i fred for mennesker, jagt og andre forstyrrelser.
En norsk læser har skrevet til 'Spør en forsker', som er forskning.no's version af Spørg Videnskaben, om dyr tåler mere radioaktivitet end mennesker.
Bliver de ikke syge af den fortsatte stråling?
Sandsynligvis ingen forskel på pattedyr og mennesker
Radioaktivitet skader cellerne i mennesker og andre pattedyr, fordi strålingen blandt andet påvirker cellernes DNA-molekyler.
Vores arvemateriale bliver hele tiden beskadiget, men kroppen har mekanismer, som reparerer vores DNA.
\ Fakta
Tjernobyl var et kernekraftværk i Ukraine med fire reaktorer. Tjernobyl-reaktortypen kan på grund af sin specielle konstruktion blive ustabil, og den har ikke som vestlige reaktorer en tryktæt reaktorindeslutning. Ved en rutinemæssig nedlukning af reaktor nr. 4 den 25. april 1986 blev der iværksat et eksperiment, som skulle vise, i hvor høj grad generatoren kunne levere strøm til nødkølepumperne, hvis værket mistede forbindelsen til højspændingsnettet. Flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet, og 26. april 1986 klokken 01:24 lokal tid steg reaktoreffekten fra 200 MW til 350.000 MW inden for få sekunder. Denne enorme effektstigning medførte en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand. Kilde: Den Store Danske.
Men til tider sker skaderne hurtigere, end kroppen kan nå at reparere. I værste fald kan der påstå ukontrolleret celledeling, bedre kendt som kræft.
Men er der forskel på, hvordan mennesker og andre pattedyr reagerer?
Ifølge Justin Brown, der er seniorforsker ved Norges statslige institut for strålebeskyttelse, er der ikke den store forskel.
»Måske er der overhovedet ikke nogen forskel. Vi plejer at se pattedyr som en helhed. Rådyr, rensdyr, elg og mennesker er helt ens, når vi taler om stråling,« forklarer han og fortsætter:
»Men krebsdyr og bløddyr kan faktisk tåle strålingen bedre. Vi er ikke helt sikre på, hvorfor det forholder sig sådan, men måske er det, fordi de simpelthen er mere primitive organismer,« siger han.
Vi kan godt tåle lidt radioaktiv stråling
Men der findes flere måder at blive udsat for radioaktiv stråling.
Mennesker, planter og dyr bliver konstant udsat for lidt stråling. Den stammer fra jorden under os og fra verdensrummet over os. Menneskekroppen indeholder også radioaktive isotoper i ganske små mængder.
Vores kroppe er tilpasset denne stråling, og vores celler kan håndtere den. Men udslip fra ulykker udsætter os for mere end den normale stråling. I de tilfælde er der tale om en akut strålingsvariant.
Lige efter en stor ulykke, som for eksempel Tjernobyl, bliver der sluppet store mængder stråling ud i området omkring reaktoren. Strålingen er så kraftig, at dyr, planter og mennesker risikerer akut stråleforgiftning.
Cellerne bliver bestrålet så meget, at det forårsager store skader på vores DNA og andre cellestrukturer. Det sker for alle levende organismer, som befinder sig i nærheden af den kraftige strålingskilde.
»I den første tid efter ulykken skete der stor skade på naturen omkring Tjernobyl-værket. Store skovområder døde, og mange dyr fik stråleskader, blandt andet køer, der var på græs,« forklarer Brown.
Skoven omkring Tjernobyl blev kaldt den røde skov, fordi alle fyrretræerne blev rødbrune, efter at de døde i hobetal.
\ Fakta
For mennesker og miljø var havariet i Tjernobyl det hidtil værste på et kernekraftværk. Under den ti dage lange brand steg gas, røg og rester af uranbrændsel mere end 1 km op i atmosfæren, og nedfaldet forårsagede omfattende skader. 31 mennesker omkom umiddelbart som følge af ulykken, og inden for en radius af 30 km blev en stor del af dyre- og plantelivet, bl.a. fyrretræerne i 'den røde skov', alvorligt skadet. Den radioaktive sky blæste med vinden flere tusinde kilometer bort. Hårdest ramt var områder i Centraleuropa, det sydlige Finland og det mellemste Sverige og Norge. Efter ulykken har man i Ukraine, Hviderusland og Rusland konstateret mere end 700 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft hos børn, der indåndede eller indtog radioaktivt jod-131 i 1986 med mælk og andre fødemidler. En øget hyppighed af andre former for kræft eller genetiske skader har derimod ikke kunnet eftervises. Kilde: Den Store Danske.
Cirka 30 mennesker døde på grund af ekstremt høje strålingsdoser i løbet af de første måneder efter ulykken. Omkring 100 brandmænd blev udsat for livsfarlige strålingsdoser, uden at de vidste det, skriver tidsskriftet Slate.
Akut strålesyge har grusomme følger. IFLscience publicerede et billlede af en japansk atomtekniker, der var blevet udsat for en dødelig strålingsdose i 1999. Læs om tilfældet her, men kun hvis du mener, at du kan klare synet.
Radioaktivt nedfald findes stadig i naturen
Udslip fra atomreaktorerne i Tjernobyl og Fukushima består af radioaktive isotoper, som forbliver i naturen i mange år.
Nedfaldet kan sprede sig over store afstande, og nedfald fra Tjernobyl er stadig til stede i den norske natur. Nedfaldet afgiver fortsat en smule stråling, men det er meget mindre end ved akutte tilfælde.
Isotoperne bliver optaget af dyr og planter og kan sprede sig genenm fødekæden, som man for eksempel så eksempler på i fiskene i Japan i årene efter Fukushima-ulykken.
LÆS OGSÅ: 'Fisk viser få tegn på radioaktivitet efter atomulykken i Japan'
Hvis man over lang tid bliver eksponeret for en smule mere stråling end normalt, kan man i teorien udvikle kræft. Strålingsskaderne sker bare langsomt.
Men er det en effekt, vi ser blandt dyrene i Tjernobyl?
»Det er meget sjældent, at vi ser kræft blandt vilde dyr, uafhængigt af stråling,« fortæller Brown. Han fortsætter:
»Kræft opstår som regel, når vi bliver gamle, og vilde dyr dør af andre årsager, før de når at udvikle kræft. De lever i et miljø, som er præget af kampen for at overleve. Moderne mennesker lever meget længere og har derfor også mere tid til at udvikle kræft end de fleste vilde dyr, som lever i naturen.«
Visse organismer tåler radioaktiv stråling bedre
Ifølge Brown lader det til, at nogle organismer tåler radioaktiv stråling bedre end andre.
»Nåletræer virker, som om de er særligt sensitive over for stråling, mens græs tåler det bedre. Det er komplicerede mekanismer, der styrer modstandskraften over for stråling,« forklarer Brown.
Visse bakterier og encellede organismer tåler store strålingsdoser, men det er primitive organismer.
Det hænger sammen med, at der simpelthen ikke er så meget, strålingen kan ødelægge, sammenlignet med mere komplekse skabninger som for eksempel en elg eller et menneske.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
