Tjernobyl er nærmest blevet et synonym for katastrofe.
Atomkraftulykken, der skete 26. april 1986 og er den værste nogensinde, er igen på dagsordenen takket være den anmelderroste miniserie 'Chernobyl' fra streamingtjenesten HBO.
Ulykken, der var skyld i en markant stigning af forekomsten af kræft, forvandlede et tætbefolket område til en spøgelsesby og tvang myndighederne til at oprette en 2.600 kvadratkilometer stor eksklusionszone.
Men i dag er der liv inden for Tjernobyls lukkede zone, og ulve, vildsvin og brune bjørne er vendt tilbage til skovene omkring det tidligere atomkraftværk.
Hvorfor er planter så modstandsdygtige over for stråling?
På nær det mest skrøbelige og udsatte planteliv overlevede vegetationen, der endda var ved at komme sig tre år efter ulykken.
Mennesker og andre pattedyr samt fugle ville omkomme, hvis de blev udsat for den samme stråling, som planterne i de mest kontaminerede områder.
Hvorfor er planter så modstandsdygtige over for radiation? For at kunne svare på spørgsmålet skal vi først forstå strålingen fra atomreaktorers effekt på levende celler.
'Forkludrer' DNA'en
Tjernobyls radioaktive materiale er ‘ustabilt’, fordi det konstant udsender stråling med så høj energi, at der dannes elektrisk ladede atomer, ioner.
De sætter gang i dannelsen af en række fremmede kemiske stoffer i vævet, som forårsager uoprettelige skader på cellerne.
De fleste dele i cellerne er erstattelige, hvis de bliver beskadiget, men DNA er en afgørende undtagelse.
Ved høje strålingsdoser bliver DNA’en 'forkludret', og cellerne dør hurtigt.
LÆS OGSÅ: Sådan skader stråler fra radioaktive stoffer
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Arbejde og samarbejde for overlevelse
Lavere doser kan være skyld i mindre skader i form af mutationer, der ændrer måden, cellerne fungerer; for eksempel rammes de af kræft, de formerer sig ukontrollabelt og spreder sig til andre dele af kroppen.
Det er ofte dødbringende for dyr, fordi deres celler og systemer er højt specialiserede og ufleksible.
Forestil dig dyrenes biologi som en kompliceret maskine, hvor hver celle og hvert organ har sin egen placering og formål, hvor alle dele skal arbejde og samarbejde for, at et individ kan overleve.
Et menneske kan ikke klare sig uden hjerne, hjerte eller lunger.
Planter udvikler sig derimod meget mere fleksibelt og organisk. Fordi de ikke kan bevæge sig, er de nødt til at tilpasse sig forholdene, hvor de befinder sig.
Planter 'tager tingene, som de kommer'
Planter har i modsætning til dyr ikke en defineret struktur, så de tager tingene, som de kommer.
Om de sætter dybe rødder eller anlægger en høj stamme afhænger af balancen af kemiske signaler fra andre dele af planten og det gigantiske biologiske netværk - ‘wood wide web' - samt lys-, temperatur-, vand- og næringsforhold.
Ganske afgørende er næsten alle planteceller (i modsætning til dyreceller) i stand til at skabe de nye celler, som planten har brug for.
Det er derfor, vi kan dyrke nye planter fra stiklinger og aflæggere, som slår rødder i jord eller vand.
Planterne kan altså erstatte døde celler eller væv meget lettere, end dyr kan, uanset om de er blevet skadet af et dyr eller stråling.
LÆS OGSÅ: Elge, vildsvin og ulve flokkes i Tjernobyl
\ Kræft hos planter
Inden for plantepatologien er 'kræft' også en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der forårsages af svampe og bakterier. Men denne betegnelse har ingen relation til cancer hos mennesker og dyr, som denne artikel omhandler.
Beskyttet af stive cellevægge
Selv om stråling og andre former for DNA-skade kan forårsage tumorer i planter, er de muterede celler almindeligvis ikke i stand til at sprede sig fra en del af planter til den næste på samme måde som kræft takket være plantecellernes stive cellevægge.
Desuden er eventuelle tumorer sjældent dødbringende, fordi planten oftest finder en måde at overleve på trods af det beskadigede væv.
Interessant nok lader visse planter i Tjernobyl-eksklusionsområdet til at have ekstra mekanismer, der beskytter deres DNA, som forandrer planternes kemi og gør dem mere modstandsdygtige over for skade eller igangsætter reparationsmekanismer, hvis planterne ikke er det.
Strålingsniveauet på Jordens overflade var meget højere i forhistorisk tid, hvor de første planter udviklede sig, så planterne i ekskluderingszonen trækker muligvis på adaptioner fra den tid for at overleve.
Nyt liv
Dyre- og plantelivet pibler i dag frem omkring Tjernobyl. Andre plante- og dyrearter er nu mere mangfoldige end før atomulykken.
Denne genopblomstring er måske overraskende, når man tænker på de tragiske konsekvenser, katastrofen har haft for menneskerne.
Stråling har en påviselig skadelig effekt på planteliv og kan forkorte enkelte planters og dyrs liv. Men hvis der er rigelige livsopretholdende ressourcer, og effekten ikke er fatal, så fortsætter dyre- og plantelivet ufortrødent.
Menneskets tilstedeværelse i naturen er angiveligt til større fare for dyrelivet end strålingen efter atomulykken.
Ét af Europas største naturreservater
I dag er Tjernobyl i bund og grund ét af Europas største naturreservater, og økosystemet understøtter mere liv end før, selv om hver enkel livscyklus er forkortet.
Tjernobyl-ulykken afslører det sande omfang af menneskelige aktiviteters miljøpåvirkning på kloden.
Menneskets tilstedeværelse forvoldte større skade på det lokale økosystem end atomulykken. Fraværet af mennesker og menneskelige aktiviteter har igen givet plads til naturen.
Stuart Thompson har modtaget støtte fra MAFF og Nuffield Foundation og har konfereret med Københavns Universitet. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Tjernobyl er blevet et tilflugtssted for vilde dyr 33 år efter ulykken
LÆS OGSÅ: Tjernobyl: Vi kender stadig ikke rigtig de helbredsmæssige risici ved en atomulykke
