Havet er et bugnende spisekammer. Men langt hen ad vejen spiser vi for koncentreret og smalt af havets menukort, og vi overser alle de andre gode ting, som havet også har at byde på:
- For eksempel det næringsrige og kaloriefattige tang, der ofte optræder som fiskernes ufrivillige bifangst.
- Fiskerogn, den næringsrige umamibombe, som fiskehandleren sælger til fiskemelsproduktion.
- Eller hele fisk, som den ansjoslignende sildefisk brisling og den arktiske loddefisk, der både er rige på calcium, protein og sunde fedtstoffer.
I denne udgave af podcasten ‘Hvordan ved vi det?’ forsøger vært Torben Sangild at blive klog på mad fra havet, og om det at spise blåt også er grønt.
I den forbindelse har han besøg af Aviâja L. Hauptmann, lektor i mikrobiologi og afdelingsleder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Ole G. Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved KU FOOD, Københavns Universitet.
\ Om podcasten
I podcastserien ‘Hvordan ved vi det?’ forsøger værten Torben Sangild at gøre os klogere på havet gennem samtaler med vidende gæster.
I denne sæson kan du blandt andet blive klogere på:
- Hvordan Danmark så ud for 10.000 år siden
- Danmark som søfartsnation
- Havet som apotek
Podcastserien er fra Videnskabernes Selskabs formidlingsindsats VidenSkaber og Det Unge Akademi.
Videnskab.dk bringer podcasten med økonomisk støtte fra Videnskabernes Selskab.
Formidlingsindsatsen VidenSkaber er støttet af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
Grønlandsk kost ændrede koks tarmbakterier
Da den engelsk kok og kajak-entusiast Mike Keen besluttede sig for at ro 2.000 kilometer i kajak fra Sydgrønland til Nordgrønland, var han samtidig en del af et forskningsprojekt. Han måtte kun spise en grønlandsk diæt uden frugt og grøntsager.
Undervejs skulle han indsamle afføringsprøver og sende til Grønlands Universitet, og her opdagede forskerne noget interessant:
Allerede på den første dag med en grønlandsk diæt havde hans tarmbakterier totalt ændret sig markant.
På én dag.
Men betyder det, at fibre og at fodre mikrobiomer ikke er vigtige? Og hvorfor sælger fiskehandleren ikke søpindsvin, rogn og fiskelever fra fiskene, nu hvor det – ifølge Ole G. Mouritsen – er en sund, smagfuld og bæredygtig umamibombe?
Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i podcasten, hvor de officielle kostråd også diskuteres i inuit-perspektiv.
For giver det mening at anbefale inuitter at indtage en halv liter mælk om dagen for at dække deres calcium-behov, når så stor en del af inuitterne er laktoseintolerante?
Og hvor vigtigt er det egentlig at få fibre fra grøntsager, når den grønlandske befolkning i hundredvis af år har spist op mod 98 procent animalsk, uden at den grønlandske befolkning havde tarmproblemer?
Det kan du blive klogere på i denne episode af ‘Hvordan ved vi det?’.
