Vi kender alle anbefalingen om 600 gram frugt og grønt om dagen. På Knud Rasmussens ekspeditioner i Arktis levede man ikke efter disse råd, men spiste derimod hovedsageligt kød, uden at skørbugen meldte sig.
De fleste kender Knud Rasmussen. Den karismatiske polarforsker, der som barn på Grønlands vestkyst drømte om at besøge inuitstammer og gennem kulturen og sproget søge rødderne til deres opståen.
Den drøm blev senere virkelighed på den 5. Thuleekspedition. De indsamlede kulturskatte fra rejsen finder du på Nationalmuseet, hvis du selv vil opleve historiens vingesus den dag i dag.
Samme sted besøgte vi seniorforsker Bjarne Grønnow i Plantejagtens 6. afsnit i 2024 til en snak om grøntsager eller måske rettere manglen på samme.
Kosten på disse mange Thuleekspeditioner har ikke mindet om, hvad du og jeg spiser ved middagsbordet. Filosofien på rejserne var, at man ’levede af landet’ og jagede og sankede, som inuitbefolkninger gjorde. Fødevarestyrelsens råd om 600 gram grønt per dag havde Knud Rasmussen nok set stort på, havde han fået det råd med på vejen.
Og så trænger spørgsmålene sig jo på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner?
På trods af en meget begrænset adgang til grønt var kosten i de arktiske egne fyldestgørende og sund. Mattak (hvalhud med spæk) indeholder for eksempel store mængder C-vitamin som kan supplere vitaminer fra bær.
Holdet havde altså ikke tænder, der raslede ud af munden, som vi ser det i sørøverfilm. Det krævede selvfølgelig adgang til fangst, og manglen på samme fik sendt holdmedlemmer ud i hungersnød ved flere lejligheder.
Plantejagten er en podcastserie, som i løbet af 2024 når op på i alt 31 afsnit. Den handler om alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
På Instagram kan du se billeder af de planter, der indgår i hvert enkelt afsnit.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er postdocer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Plantejagten er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Videnskab.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Faktisk giver det slet ikke mening at bekymre sig om, hvorvidt den oprindelige kost i Grønland indeholdt nok grøntsager, for på trods af manglen på samme er den ekstremt næringsrig.
Aviâja Hauptmann, adjunkt ved Grønlands Universitet, sidestiller det at tro, at den grønlandske kost mangler planter, med, at den danske kost skulle mangle sæl.
Det mikrobiom, altså puljen af mikroorganismer, vi har i vores tarme, skal ses som et økosystem, der blandt andet er tilpasset føden.
En plante-rig kost hos de oprindelige inuitbefolkninger ville da også være spildt, da de formegentlig ikke har haft det nødvendige mikrobiom til at nedbryde planterne og udnytte de gavnlige biprodukter. Men det har for eksempel rensdyr kunnet, og at spise maveindholdet fra rensdyr har derved været kilde til nedbrudt plantemateriale.
I Plantejagten sæson 2 afsnit 6 rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland.
Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på 1. og 5. Thuleekspedition. Øen blev hans base, og de hvalkæber, han satte på øens højeste punkt, er bare et af øens beviser på en spændende fortid.
For at holde sulten og skørbugen for døren tog vi på jagt efter salturt, også kaldet kveller. Kveller er en sukkulent spiseplante.
Den er en kilde til C-vitamin og er rig på andre vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand.
Den er en interessant substitut for andre saltkilder, da mindre urtesalt fra blandt andet kvelleren giver samme smagsmæssige oplevelse. Det kan være relevant, da så godt som hele verdens befolkning spiser for meget salt i sin diæt.
Lyt med i podcastafsnittet, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi endte med ren animalsk kost.
Er denne artikel så en blåstempling af, at vi kan fylde køleskabets grøntsagsskuffe med spegepølse og leverpostej? Bestemt ikke. Blandt andet fordi den animalske kost, inuitbefolkningerne levede af, ikke var industrielt produceret.
I undersøgelser af tørret fisk ses ændringer i mikrobiomet på overfladen af kødet ved bare let forarbejdning. Så fyld du alligevel grøntsagsskuffen med grøntsager.
Hver tirsdag aften sendes naturnyhedsbrevet til dig, der er vild med dyr og planter.
