Madens rejsetid fra kæft til kumme har betydning for vores sundhed

Tarmens bakteriesamfund skal være mangfoldigt. Sådan har budskabet i de seneste år lydt, når det handler om tarmbakteriers indflydelse på vores helbred. Men en høj diversitet i tarmbakterierne er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed.

Et nyt dansk studie publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology viser, at madens rejse gennem os - nærmere bestemt rejsens varighed - har betydning for vores sundhed.

Jo hurtigere, maden når gennem systemet, des bedre, lyder budskabet.

»Transittiden har væsentlig større betydning end faktorer som taljeomkreds og alder, som tidligere har været sat i forbindelse med anderledes tarmflora,« siger en af studiets forfattere, Tine Rask Licht, som er professor på Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet.

Faktisk finder forskerne, at transittiden er den mest betydningsfulde faktor for sammensætningen af tarmbakterier og for hvilke nedbrydningsprodukter, som findes i urinen.

»Jo længere transittiden er, des færre får vi af de stoffer, som vi gerne vil have, og jo flere får vi af dem, vi ikke vil have,« siger professoren, som dog understreger, at det gælder til en vis grænse, da det naturligvis heller ikke er sundt at være plaget af galoperende diarré.

Nedbrydningsstoffer fra protein er skadelige

Når tarmbakterier nedbryder vores mad, begynder de med at spise de næringsstoffer, som er lette for dem at omsætte. Det betyder, at bakterierne begynder med kulhydraterne, hvis nedbrydningsprodukter regnes for at være sunde for immunsystemet og tarmen.

Er maden dog lang tid om at finde vej gennem maven og til toilettet, vil bakterierne formentlig løbe tør for kulhydrater at mæske sig i. Derfor begynder tarmbakterierne at omsætte proteiner, og det er her, det begynder at blive problematisk.

»Mennesker, som har en lang transittid i tarmen, har flere stoffer i deres urin, som hidrører fra bakteriers omsætning af proteiner. Det er relevant, fordi stoffer, som kommer fra omsætning af proteiner, meget ofte tilhører en gruppe, som er mistænkt for at give øget risiko for cancer og andre sygdomme,« siger Tine Rask Licht og fortsætter:

»Overordnet set bliver de stoffer, som bakterierne producerer, mere gavnlige, hvis man har en kort transittid og mere skadelige, hvis man har en lang transittid.«

LÆS OGSÅ: Følg pillens vej gennem tarmen

Skadelige stoffer forbundet med cancer

Når nedbrydningsprodukterne i de 98 testpersoners urin er interessant, skyldes det, at stofferne, før de havner i urinen, er gået via tarmen og ud i blodet.

Det betyder, at de skadelige stoffer fra nedbrydningen af protein, har været ude og påvirke kroppen.

»Når de her produkter er i urinen, betyder det, at de har været i cirkulation i kroppen. Man ved, at nogle af de her stoffer har været sat i forbindelse med skadelige virkninger. De har for eksempel været relateret til kræft, nyresygdom og autisme. Det er nogle stoffer, som tilhører en gruppe, man normalt regner for nogle, man helst ikke vil have,« siger Tine Rask Licht.

LÆS OGSÅ: Danske forskere bruger stamceller til at lappe tarmene

Mængden af tarmbakterier bestemmer ikke alene vores sundhed

Forskerne bag studiet fandt også, at de personer, som var længe om at få maden gennem tarmen, også var dem, der havde mange forskellige bakteriearter i tarmens bakteriesamfund. Det samme så man i et studie, som blev offentliggjort af belgiske forskere sidste år.

Bakterierigdom i tarmen regnes normalt for en god ting, og dermed er studiet med til at nuancere den pointe, som ellers har været gennemtrængende de seneste år - nemlig at høj diversitet af tarmbakterier er afgørende for vores sundhed.

»Det, som man har læst meget de sidste år, er, at det er rigtig godt at have en høj diversitet og bakterierigdom i sin tarm. Det siger vi heller ikke er forkert, men samtidig kan vi se, at det at have en høj bakterierigdom i tarmen, også er koblet til at have en lang gennemløbstid. Vi afviser ikke, at det er godt at have et komplekst bakteriesamfund i sin tarm, men hvis det mest er et udtryk for, at man er meget lang tid om at få maden gennem tarmen, er det ikke i sig selv sundt,« siger Tine Rask Licht.

Den pointe bider Christian Lodberg Hvas også mærke i.

»Det er en vigtig pointe i studiet, at det, man hidtil har tænkt som det universelt gode - altså høj mikrobiel diversitet - er relateret til lang transittid, som vi på den anden side tænker som noget, der er relateret til sygdom eller til noget, vi ikke tilstræber. Det er et vigtigt budskab, og det kalder på, at vi udforsker andre måder at belyse tarmhelbred på. Det er et vigtigt første skridt til at sammenkoble tarmfunktion med mikrobiom,« siger Christian Lodberg Hvas.

LÆS OGSÅ: Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed

Forsker: Spis de rigtige kulhydrater

Ifølge Tine Rask Licht kan studiet ses som et råd om ikke at trække madens rejse gennem systemet i langdrag. Det kan blandt andet gøres ved at spise kulhydrater.

Selvom det måske kunne lyde som et fripas til at gå amok i kagebuffeten, er der dog et meget vigtigt men:

»Budskabet er: Spis nogle svært nedbrydelige kulhydrater. Det er dem, som kroppen ikke selv kan fordøje. Hvis du bare spiser sukker eller drikker en Coca Cola, er tarmbakterierne ret ligeglade med det. Det er bare sukker, som går direkte i blodet fra tyndtarmen. Det når aldrig ned og gør en forskel for bakterierne i tarmen,« siger Tine Rask Licht.

I stedet kan du med fornøjelse kaste dig over broccoli, porrer, blomkål og løg, som er kulhydrater, vi ikke selv kan fordøje, og som derfor kommer ned og bliver delvis omsat af tarmbakterierne.

»Det er rigtig sundt, fordi bakterierne så er beskæftigede. Dels giver omsætningen af dem nogle gode stoffer, som er sunde for os, og samtidig er bakterierne beskæftigede med dem i stedet for at nedbryde proteiner.«

Flere studier skal afgøre kostanbefalinger

Forskningen har dog endnu ikke nået et punkt, hvor vi kan lave endelige anbefalinger, påpeger ekstern lektor på Institut for Medicin på Aarhus Universitet, Christian Lodberg Hvas, der har læst det nye studie, men ikke bidraget til det.

For at forskerne kan lave anbefalinger er der behov for interventionsstudier, mener han.

»Vi mangler behandlingsstudier. Når der bliver sagt, at man skal gøre dit og dat for at ændre sit mikrobiom (tarmbakteriesammensætning, red.), så ved vi dels ikke, om det er rigtigt, men det her studie peger også på, at det ikke er sikkert, det kun er mikrobiomet, vi skal undersøge. Mikrobiomet er ikke nødvendigvis facitlisten, men det er en vigtig medspiller,« siger Christian Lodberg Hvas, som også er overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Forsker: Vi er endnu ikke nået ind i kernen af problematikken

Studiet høster ros fra sundhedsdekan på Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

»Det er en fin artikel, og den er godt lavet rent videnskabeligt. Hele området med, at bakteriesammensætningen i tarmen måske associerer med systemisk sygdom, synes jeg er super spændende, selvom vi ikke er kommet helt ind til kernen af problematikken,« siger Allan Flyvbjerg, der har læst det nye studie, men ikke deltaget i arbejdet.

Ifølge Allan Flyvbjerg, vil det være interessant, hvis fremtidig forskning kan grave mere i årsagssammenhæng til sygdom.

»Det er ikke noget, der kan bruges til patienter i morgen, men det er et bidrag til et område, som er virkelig spændende. Hvis man kan dreje det ind i, at det kan bruges til bedre forståelse for sygdomme, kunne det være rigtig spændende,« siger Allan Flyvbjerg.