Vi er ikke langt fra sommerens bryllupssæson, hvor lykkelige, nygifte par kommer væltende ud af de danske kirker og rådhuse i en regn af ris og hurraråb.
Bryllupsinvitationerne til 2018 er givetvis allerede sendt ud, og måske har vores læser Randi fået netop sådan en invitation, for hun er i hvert fald kommet i bryllupshumør.
Med det samme blev hun dog også bekymret, for hun har hørt, at de danske bryllupper har fugleliv på samvittigheden, og det har fået hende til computertasterne.
»Er det rigtigt, at man ikke må kaste ris efter brudeparret, fordi fugle kan dø af at spise ris?« skriver Randi i sin mail til ‘Spørg Videnskaben’.
Hold fast i bryllupstraditionerne
For at kunne besvare Randis spørgsmål – og potentielt set redde en masse fugleliv – har vi sendt det med brevdue videre til senior-fugleforsker Thomas Bregnballe fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (det med brevduen passer ikke. Vi ringede ham op).
Thomas Bregnballe fortæller, at som han har forstået det, siger myten, at når ris bliver fugtige, som de gør i den første del af fuglens mave (kroen), svulmer de op. Har fuglen proppet sig med ris, kan de udvidede ris i værste fald give forstoppelse ud over bristepunktet, og det kan fuglene dø af.
Han siger dog også, at det absolut ikke er en bekymring, som man snakker meget om i ornitologkredse.
»Det kan virkelig ikke dreje sig om mange fugle, der dør om året på grund af kast med ris til bryllupper,« vurderer Thomas Bregnballe.
Spurgt direkte, om forskeren mener, at vi skal stoppe med at kaste med ris til bryllupper, svarer han:
»Nej, det bør man ikke stoppe med, selvom det kan være, at der dør et par gråspurve af det,« siger Thomas Bregnballe.
\ Læs mere
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
600 elever testede myte
Udgangspunktet for myten stammer efter sigende fra Connecticut i USA, hvor en ansat i staten i 1985 fremsatte et lovforslag om at forbyde riskastning ved bryllupper, fordi fugle kan ‘eksplodere’ af det, når deres maver svulmer op. Det skriver videnskabsmediet LiveScience.com.
Myten blev så forankret i folks bevidsthed, at den amerikansk biolog James Kupra i 2002 satte 600 biologistuderende til videnskabeligt at undersøge sagen. Det gjorde de ved at finde ud af, hvor meget ris udvider sig, når de bliver våde.
Eleverne fandt ud af, at ris først udvider sig, når de bliver kogt, og at kombinationen af fugle og ris slet ikke er farlig for fuglene. De udgav deres resultater i det videnskabelige magasin American Biology Teacher.
Efterfølgende lavede James Kupra et dyreforsøg, hvor han fodrede duer med ris, og her fandt han ligeledes ud af, at duer hverken eksploderer eller dør af at spise ris. Rent faktisk elsker duerne de små hvide korn.
Tag en kost med til bryllup
Randi kan altså roligt begynde at indsamle et forrådskammer af ris til sommerens bryllupssæson.
Hvis hun fortsat er bekymret for fuglene, kan hun jo også vælge at tage en kost med til brylluppet og så samle risene op, efter hun har tyret dem i hovedet på brudeparret.
Så er hun i hvert fad sikker på, at ingen fugle kommer til at lide overlast.
Mens vi har fat i fugleforskeren, kan Randi jo også lige så godt få at vide, om hun i relation til fugle gør andre ting, som hun bør stoppe med:
- Fodre ænder
- Opstille fuglebræt i haven
- Sætte fuglekasser op
\ Læs mere
Folk overfodrer ænderne
Hvis vi starter med ænderne, skal Randi ifølge Thomas Bregnballe ikke gøre det for deres skyld.
Fuglene kan nemlig sagtens klare sig uden Randis gamle brød, og faktisk kan fodringen af ænderne betyde, at der kommer flere ænder til søen og mere gødning i form af fuglelort og ikke spist brød i vandet.
Det får alger i vandet til at vokse, og vandet bliver grønt og uklart.
Er der tale om meget fodring, kan nedbrydningen af de mange brødrester og af andeafføringen forbruge vandets ilt.
Det kan bidrage til, at der opstår iltsvind i søen, og det kan gå ud over undervandsplanterne, som producerer ilt og giver skjulesteder for smådyr og fisk.
Dyrenes beskyttelse: Nej til andemad
Dyrenes Beskyttelse ser da også helst, at danskerne slet ikke fodrer ænderne, fordi det også tiltrækker flere fugle til samme områder, og det gør det lettere for sygdomme at sprede sig mellem dem.
»At fodre vandfugle udgør en sundhedsrisiko, fordi der samles rigtig mange ænder og svaner ved fodringsstederne, hvilket giver mulighed for, at syge fugle kan smitte de raske,« fortæller biolog ved Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen og fortsætter:
»Helt grundlæggende øger man risikoen for spredning af sygdomme mellem dyr, når man begynder at fodre dem og tiltrække dem til et lille område, eksempelvis et hjørne af en sø.«
Desuden har fugle det med at skide i vandet, og mange fugle på samme sted gør vandet til én stor suppe af afføring, som fuglene fisker Randis gamle brød op af. Igen gør det det lettere for sygdomme, som eksempelvis fugleinfluenza, at blive spredt.
Du kan læse mere om farerne ved fodring af ænder i artiklen: ’Kan det virkelig passe, at ænder ikke kan tåle brød?’
Thomas Bregnballe er dog lidt mere afslappet i forhold til at fodre ænder.
»Hvis det er skiltet, at man ikke må fodre ænderne, skal man selvfølgelig lade være. Man skal også kun gøre det for sin egen fornøjelses skyld og i moderate mængder. Man skal kun tage en smule brød med, og brødet bør rives i små stykker. Og så skal man huske, at brødet skal smides på græsset og ikke i vandet. Men så skal man også være opmærksom på, at fodring af ænder kan være en vigtig måde for børn at få gode oplevelser med dyr på,« siger Thomas Bregnballe.
Foderbræt skubber til konkurrencen
Når det drejer sig om at fodre fugle i Randis egen lille have med et fuglebræt, ser Thomas Bregnballe heller ikke, at det bør give store problemer.
Skulle der være nogle problemer ved det, kunne det måske være, at fodringen gav nogle fugle en konkurrencefordel over andre.
»Det kan da godt være, at fodring skubber lidt til konkurrencen mellem ringduen og tyrkerduen, men det kan ikke være meget, og det er også kun ren spekulation,« siger Thomas Bregnballe.
Fugle kan sagtens finde mad andre steder
Thomas Bregnballe har hørt argumentet, at det kan skabe problemer for fuglene, hvis man fodrer dem, og så eksempelvis tager på vinterferie, hvor de så ikke har mad i en uge. Præmissen køber han dog ikke.
»Fuglene kan godt finde rundt mellem de forskellige fuglebrætter, og de fleste fuglearter flytter sig bare, hvis der opstår mangel,« forklarer Thomas Bregnballe.
Faktisk mener forskeren, at det for nogle arter kan have et positivt bidrag på fuglebestanden, at folk fodrer dem. Specielt kan fodring gavne bestanden, hvis det har være koldt længe og sneet meget, især i den sidste del af vinteren, hvor det ofte er sværere for fuglene at finde frø eller insekter under barken på træer.
Det er formentlig lokale bestande af arter som solsort, spurve og mejser, der kan drage fordel af folks foderbrætter.
Igen fortæller forskeren, at man dog ikke skal tro, at man gør en forskel for fuglene ved at fodre dem.
»Man skal som med ænderne kun gøre det for sin egen fornøjelses skyld,« siger Thomas Bregnballe.
Vælg foderautomat eller spred æbler i haven
Hos Dyrenes Beskyttelse har man dog den bøn, at folk tænker over, hvordan de fodrer fuglene i deres egne haver.
Klassiske foderbrætter, hvor fuglene står på en plade og spiser frø, har nemlig det samme problem som andefodringen – altså at fuglene skider samme sted, som de spiser, og dermed kan sprede smitte
Derfor opfordrer Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse folk til at vælge foderautomater over foderbrætter, eventuelt hænge foderkugler op i træer eller kaste nogle æbler ud på græsplænen.
»Samtidig kan man med fordel flytte sin fodermaskine rundt i haven og købe rene frøsorter og ikke blandingsprodukter, så man derved gavner de fuglearter, som ligger lavest i hierarkiet og normalt ikke har adgang til fodermaskinen,« fortæller Michael Carlsen.
Årsagen er, at fuglearter, som eksempelvis musvitterne, ofte dominerer foderbrætterne eller fodermaskinerne, men de holder sig lidt tilbage, hvis tingene ændrer sig, og det giver plads til andre fugle.
Fuglekasser hjælper fuglene
Så er vi kommet til fuglekasserne, og her er der ikke så meget tvivl: Det er en god idé.
Ifølge Thomas Bregnballe kan redekasser være en betydelig hjælpende hånd til de fuglearter, som skal bruge et hul i en træstamme eller lignende for at kunne bygge en rede.
Mange steder kan det være svært for dem at finde et naturligt hul, og så kan folks redekasser give ynglende par et sted at lægge deres æg og dermed være medvirkende til at øge fuglebestanden.
»Jeg ved, at man i blandt andet Skanderborg er begyndt at sætte redekasser op til natugler, fordi man regner med, at uglerne kan være med til at holde bestanden af rotter nede. Fuglekasser kan øge bestanden for en lang række af de her arter,« siger Thomas Bregnballe.
Tak for spørgsmålet
Vi håber, at Randi kan bruge vores svar til noget.
Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og sender hende en af vores flotte ‘Spørg Videnskaben’-T-shirt, som vi på det kraftigste vil opfodre til, at hun tager på til sommerens bryllup.
Vi takker også Thomas Bregnballe og Michael Carlsen for at hjælpe os med at besvare spørgsmålet.
Sidder du inde med et spørgsmål, som, du mener, at videnskaben bør kunne svare på, er du altid mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.
