Biologer over hele verden skal forenes i en samlet indsats for at forstå, hvordan klimaet påvirker Jordens dyre- og planteliv. Kun på den måde kan vi forebygge permanente skader på miljøet. Det mener lektor i biologi David Nogués-Bravo fra Københavns Universitets biologiske institut.
David Nogués-Bravo har sammen med den anerkendte professor Carsten Rahbek fra samme institut netop offentliggjort en artikel i det velansete videnskabelige tidsskrift Science. Artiklen peger på problemer og løsninger i den nuværende tilgang til forskningen på klimaområdet.
»Vi er nødt til at ændre på den måde, forskere arbejder sammen på. For at forstå klimaændringernes indflydelse på miljøet i fremtiden, er det nødvendigt, at videnskabsfolk over hele verden samarbejder som en enhed. Hvis det ikke kommer til at ske snarest muligt, er jeg bange for, at vi for sent opdager, hvordan biodiversiteten på Jorden kan reddes,« fortæller David Nogués-Bravo.
Forskningen er spredt i små enheder
På nuværende tidspunkt er forskning i klimaets indflydelse på miljøet styret decentralt. Det vil sige, at små forskningsgrupper får penge fra små fonde og bedriver forskning i det små.
Samtidig er det op til den enkelte forskningsgruppe at definere deres måde og metode til at kigge på klimapåvirkningerne.
»Med den nuværende tilgang til forskningen oplever vi, at vores resultater er forskellige og ikke kan sammenlignes. Det sker, fordi vores tilgange er forskellige. Nogle kigger på fysiologi, mens andre kigger på interaktioner mellem arter,« fortæller David Nogués-Bravo.
Forskningen på området er usammenhængende, og det er meget svært at danne sig et overblik over problemet og problemets omfang. Derved er det også umuligt at anvise løsninger til, hvordan vi redder dyrene og planterne på vores lille planet.
Globale konsortier bør uddele penge fra centralt hold
Det er meget svært at se, hvilken sammenhæng der er mellem fysiologiske skader på fisk, der oplever temperaturstigninger på 1 grad i havet vest for Grønland og kuldioxids indflydelse på biodiversiteten i koralrevene i Australien.
Begge forskningsområder er relevante for at forstå, hvordan arter tilpasser sig ændringer i klima og miljø, men der er ingen sammenhæng mellem dem, der gør forskere i stand til at fortælle noget om, hvordan fremtiden kommer til at forme sig.
»Forskning i biologi er baseret på individuelle bevillinger. Hvis vi skal gøre os håb for fremtiden, bør der indledningsvist ske en ændring, i den måde bevillinger bliver uddelt på. Jeg foreslår, at man etablerer globale konsortier, der strømligner retningen for forskningen, så den bliver lavet ud fra samme præmis og forståelse,« siger David Nogués-Bravo.
Fysikken viser vejen
Der er allerede videnskabelige områder, der har fundet sammen omkring en mere koordineret forskning.
Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag.
David Nogués-Bravo
Tag for eksempel CERN i Schweiz. CERN har formået at samle nogle af de bedste forskere fra hele verden i en indsats for at belyse centrale områder inden for astronomi og partikelfysik.
Resultaterne fra CERN taler for sig selv. Herfra er der kommet nogle af de mest banebrydende forståelser af universet og fysikken - netop fordi forskerne arbejder sammen.
Senest på CERN's imponerende resultatliste er opdagelsen af partikler, der måske kan rejse hurtigere end lyset. Det opdagelse var aldrig gjort, hvis der ikke var sket en koordineret indsat og samlet økonomisk bevilling til etableringen af det meget omkostningstunge CERN.
På samme måde som fysikerne og astronomerne på CERN, bør biologerne også gå sammen omkring belysningen at det store klimaspørgsmål.
»Forestil dig, at vi koordinerer forskningen i et globalt konsortium. På den måde kunne vi kigge på 1000 forskellige økosystemer samtidig og på den samme måde. Resultaterne kunne sammenlignes, og på den måde ville vi få det mest komplette overblik over problemets størrelse. Herefter kan vi kigge på løsninger,« siger David Nogués-Bravo.
Der er problemer, der skal løses først
Før et konsortium kan etableres, er der helt konkrete problemer, der skal løses.
Kreditering af resultater er meget vigtige for forskere, og hvorledes de individuelle biologer skal krediteres for deres arbejde i den store sammenhæng skal ligge fast.
Et andet problem er bevillingerne, som skal samles i ét styrende organ, der udstikker retningen for forskningen og bevilger finanser derefter.
»Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag. På nuværende tidspunkt foregår der pilotprojekter, som forsøger at koordinere forskningen inden for klimaændringernes indflydelse på bjergregioners biodiversitet, og resultaterne er fornuftige. Nu er det på tide, at vi bringer dette og andre projekter op på global skala,« foreslår David Nogués-Bravo.
Forhåbningen er, at indsatsen kan blive samlet inden for de næste fem til ti år. Efterfølgende vil verden stå med en langt bedre forståelse af, hvordan vi kan modvirke den skadelige indvirkning af klimaforandringerne på miljøet.
David Nogués-Bravo håber, at artiklen i Science er det første skridt i den rigtige retning.
