Sådan bekæmper du gåsebiller i din græsplæne
Få forskernes råd til, hvordan du bedst kan forebygge og bekæmpe angreb fra gåsebillelarver i din græsplæne – og få aflivet flere myter om, hvordan du slipper af med de små skadedyr.

Få forskernes råd til, hvordan du bedst kan forebygge og bekæmpe angreb fra gåsebillelarver i din græsplæne – og få aflivet flere myter om, hvordan du slipper af med de små skadedyr.
Få forskernes råd til, hvordan du bedst kan forebygge og bekæmpe angreb fra gåsebillelarver i din græsplæne – og få aflivet flere myter om, hvordan du slipper af med de små skadedyr.
Gåsebillen er en helt almindelig og ufarlig bille, som lever over hele Danmark.
Men for haveejere, golfbaner, parkanlæg, fodboldklubber og andre med hang til velplejede græsplæner kan gåsebillens larver være en plage.
Som beskrevet i en tidligere artikel på Videnskab.dk kan problemet med gåsebillelarver være særligt slemt, når der har været tørre, varme vejrforhold.
Så hvad kan du gøre for at bekæmpe eller forebygge, at din græsplæne bliver angrebet af gåsebiller?
»Du kan finde mange gode råd på nettet. Men det er ikke alle sammen, som holder vand eller er lige effektive,« siger Hans Peter Ravn, som er lektor emeritus på Københavns Universitet og har forsket i bekæmpelse af gåsebiller i flere årtier.
I denne artikel kan du lære mere om gåsebillen, og hvordan du identificerer den – og så gennemgår vi trin for trin fordele og ulemper ved en række forskellige metoder til bekæmpelse af gåsebiller – herunder:
Men først lidt om gåsebillerne, deres leveforhold og livscyklus.
Gåsebiller (Phyllopertha horticola) er en almindelig billeart, som er udbredt over hele Europa og Asien. De kan bedst lide at leve i sandet, porøs jord, og dermed er det især midtjyske haveejere og golfbaner, som klager over skader fra gåsebillelarver, fortæller Hans Peter Ravn.
Larverne gnasker løs på rødderne fra græs og andre planter, og det kan medføre pletter på plænen, hvor græsset er dødt. Herudover er særligt råger og andre fugle vilde med at spise larverne. De kan derfor gøre græsplænen endnu mere trist at se på, når de hakker løs med næbbet for at fange larverne, der gemmer sig i jorden.
»Problemet er dels, at græsset kan gå ud, men i høj grad også at larverne tiltrækker fugle. Det ser frygteligt ud bagefter, når fuglene har hakket løs efter larverne,« siger Birte Boelt, seniorforsker ved institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Gåsebillelarver lever også på enge, overdrev og andre naturområder med græs, men her kan man ikke betegne dem som skadedyr, da de færreste bekymrer sig om velfriserede græsplæner eller fugleangreb i naturområder.
»De udgør kun et problem, hvis man går op i at have en pæn græsplæne. Derfor er det særligt golfbaner, som er trætte af dem, og det er på golfbaner, vi har udført forsøg med at fjerne dem,« siger Peter Hartvig, forsøgsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Gåsebillelarverne kan dog også gøre skade på en mere usædvanlig vis. Norske forskere har rapporteret om, hvordan en lille fly-landingsplane af græs blev voldsomt angrebet af gåsebillelarver. Larverne tiltrak måger – forskerne fandt 281 larver i maven på en enkelt død hættemåge – og de mange måger var ifølge forskerne til fare for flytrafikken.
Alt afhængig af, hvornår på året du leder efter gåsebiller, skal du kigge efter vidt forskellige kendetegn.
De voksne gåsebiller kan du kun møde sent på foråret eller tidligt på sommeren. De lever nemlig kun i få uger, hvor de flyver rundt og lægger deres æg. De voksne biller er omkring 8-12 milimeter lange, fortæller Hans Peter Ravn.
»De voksne gåsebiller lever af at spise løvet på træer og buske. Men det er ikke af betydning og slet ikke noget, man kan betragte som en skade, ligesom når larverne spiser græsset,« siger Hans Peter Ravn fra
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Gåsebiller er i familie med andre velkendte billearter såsom oldenborrer, skarnbasser og næsehornsbillen – den såkaldte torbistfamilie.
»Hvis man har set et godt billede af gåsebillen, burde den være nem at genkende. Der er ikke så meget, den kan forveksles med,« mener Hans Peter Ravn.
»De ligner lidt oldenborrer, men de har grønligt metalskinnende bryst og hoved, mens dækvingerne er kastanjebrune. Den sammensætning af farver er der ikke andre lignende biller, som har.«

Gåsebiller (Phyllopertha horticola) gennemgår i alt tre udviklingsstadier, mens de er larver.
På første stadie er larverne ganske små (1-1,5 mm), grålige og lettere hårede – og kroppen har form som et C.
Snart efter vokser larverne sig større og bliver mere hvide. De fuldvoksne larver måler cirka 1,5-1,8 cm.
Larverne findes mest i den øverste del af muldlaget, men de ældre larver graver sig typisk længere ned i jorden i slutningen af oktober for at overvintre.
De små første-stadie larver lever primært af dødt organisk materiale i jorden, men i andet larvestadium begynder larverne at gnave i de fine, hårtynde græsrødder.
De ældre larver gør størst skade på græsset og gnaver større græsrødder over.
Kilde: Naturbasen
Gåsebillerne lægger deres æg fra slutningen af maj til midten af juni. Hunnerne flyver rundt og finder passende steder, hvor de graver sig lidt ned i jorden og lægger deres æg.
I juli måned klækker æggene og bliver til små larver.
»Gåsebillens livscyklus er på et år, og de voksne biller lever kun få uger. Så den lever størstedelen af sit liv som larve,« fortæller Hans Peter Ravn.
I begyndelsen er larverne små – omkring en halv centimeter – og deres farve grålig, ligesom kroppen kan være lettere behåret. Men omkring sensommeren er larverne knap to centimeter lange, kroppen hvidlig og hovedet gulbrunt.
Det er på dette store larvestadie, som forekommer i august-september, at larverne gør mest skade. Mens de overvintrer tager larverne ikke føde til sig og guffer altså ikke løs på din græsplæne, men gemmer sig nede i jorden under den, oplyser Hans Peter Ravn.
Omkring marts-april begynder larverne at forpuppe sig, og i slutningen af maj kommer de voksne larver ud af puppen.

Tidligere brugte mange golfbaner og andre større parkanlæg gift, hvis de havde problemer med gåsebiller. Giften krævede professionel håndtering, men kunne til gengæld standse problemet med gåsebillerne, fortæller forskerne.
»Giften virkede særdeles effektivt, men i dag er den forbudt på EU-niveau, og generelt vil man gerne gå væk fra at sende kemi ud på græsset. Derfor har vi været involveret i forskningsprojekter i samarbejde med Dansk Golfunion til at finde alternative bekæmpelsesmidler,« siger Peter Hartvig fra Aarhus Universitet.
»Men det er ikke nemt. Indtil videre har vi simpelthen ikke et godt alternativ, som fjerner gåsebillerne rigtig effektivt,« tilføjer han.
Der findes dog en række gode råd og bekæmpelsesmetoder, som måske ikke fuldstændigt kan fjerne gåsebillerne, men dog reducere dem.
Her får du en lynguide med forskernes bedste råd, og derefter går vi i dybden med de enkelte metoder.
Før du går i gang, skal du sikre dig, at dine græsplæneproblemer nu også skyldes gåsebiller.
Døde, udgående pletter i græsplænen kan have flere årsager – herunder også stankelbenslarver, som dog nemt kan skelnes fra gåsebillelarver.
Tjek billeder af gåsebillen og dens larver i denne artikel (eller andre steder) for at sikre dig, at det er gåsebiller, som har indtaget din have. Vær obs på, at den voksne bille kun lever få uger om sommeren, mens du resten af året primært skal lede efter larverne i jorden.


En oplagt metode er ifølge forskerne at bruge nematoder – rundorm – mod gåsebillerne.
Køb nematoderne i et byggemarked og følg brugsanvisningen nøje. Det er vigtigt, at nematoderne opløses i vand, og at græsset vandes i tiden efter behandlingen.
Videnskabelige forsøg med nematoder mod gåsebiller viser blandede resultater, så forvent ingen mirakler, men behandlingen kan
formentlig reducere antallet af larver i din have.
Behandlingen med nematoder bør gives i juli-august for at have den bedste effekt.
Hold øje med, hvornår de voksne gåsebiller flyver og lægger æg i dit lokalområde – typisk de første to uger i juni og især om formiddagen på solrige dage.
Når de flyver, kan du holde din græsplæne våd/fugtig, eksempelvis ved at stille en sprinkler på steder, hvor du ikke ønsker gåsebillelarver.
Dermed forhindrer du, at gåsebillerne lægger æg i lige netop din have, da de ikke kan lide fugt.
Vær dog opmærksom på at overholde vandingsforbud og lignende varsler fra dit lokale vandværk.


Gåsebillerne lever primært i sandet, tør jord. En drastisk men effektiv bekæmpelsesmetode kan derfor være at skifte den sandede jord ud med muldjord, som bedre kan holde på fugt.
En hurtig – men dyr og arbejdskrævende – effekt får du, hvis du graver det øverste jordlag væk og skifter ud med muldjord og nyt græs.
En mindre drastisk tilgang kan være at strø et par centimeter muldjord – en topdressing - ud over din græsplæne hvert år.
På sigt vil jorden blive bedre til at holde på fugt, men det kan tage år, før du vil bemærke en effekt på gåsebillerne.
En udbredt metode til bekæmpelse af gåsebiller er at sende små rundorm – også kaldet nematoder - ud over græsset.
Metoden er oprindeligt udviklet af den tyske professor Ralf-Udo Ehlers, og i dag kan du købe kommercielle produkter i byggemarkeder, som indeholder nematoder til bekæmpelse af gåsebiller.
De små orme, som produktet indeholder, er omkring 0,5-1 mm lange og er naturligt specialiserede i at angribe arter som gåsebiller. De trænger ind gennem larvens åndehuller, mund eller lignende. Inde i kroppen frigiver de bakterier, som slår larven ihjel, og herefter opformerer de små orme sig, så endnu flere nematoder kan forlade den døde larvekrop og søge efter andre, levende gåsebillelarver.
Det lyder dejlig drabeligt, hvis du har set dig sur på gåsebiller. Men forskerne understreger, at metoden langt fra er en mirakelkur mod gåsebillelarver.
»Vi har lavet en række forsøg på forskellige golfbaner, hvor vi har afprøvet nematoder. Men indtil videre har vi desværre ikke kunnet se en effekt af indsatsen. Så der er dårlig dokumentation for, at det virker, men det betyder ikke nødvendigvis, at det slet ikke virker,« siger Hans Peter Ravn.
I forsøgene på forskellige golfbaner har han afprøvet forskellige bekæmpelsesmetoder på greenen, og efterfølgende talt antallet af gåsebiller per kvadratmeter.
Nematoderne har i flere tilfælde medført en lille reduktion af antallet af larver, men resultatet har ikke været en statistisk signifikant – det kan altså have været rent tilfældigt, at der var lidt færre larver på områder, som var blevet udsat for nematoder end på ubehandlede områder.
»Men problemet med den slags forsøg er også, at antallet af gåsebillelarver svinger naturligt fra år til år alt efter vejret, og hvor gode forhold gåsebillerne har det enkelte år. Jeg tror faktisk på, at nematoderne kan have en effekt,« siger Hans Peter Ravn og henviser til, at udenlandsk forskning får blandede resultater, hvor nematoderne nogle gange virker, andre gange ikke.
»Det virker i laboratorieforsøg, men det er bare ikke veldokumenteret, i hvilke situationer det virker ude i virkeligheden.«
Spørger man forsøgsleder Peter Hartvig mener han også, at nematoderne på nuværende tidspunkt er det »mest oplagte alternativ til gift mod gåsebiller.«
I 2021 udførte han en række forsøg med blandt andet nematoder på golfbaner til en rapport til Miljøstyrelsen. Her fandt han en »lav til moderat effekt« af at bruge nematoder mod stankelbenslarver – et andet skadedyr, der ligesom gåsebillelarver kan gnaske løs på din græsplæne. (Læs mere om stankelbenslarver i faktaboksen)
»Vores forsøg blev udført med stankelbenslarver, men vi formoder, at metoden vil have en lignende effekt på gåsebillelarver,« fortæller Peter Hartvig.
»Når vi brugte giften, som tidligere var tilladt, fandt vi en effekt på 70-80 procent – det vil sige, at de fleste stankelbenslarver forsvandt. For nematoderne var effekten på omkring 40-50 procent,« fortæller han.
Hvis du har lyst til at kaste dig ud i at afprøve nematoder mod gåsebillelarver, viser Hans Peter Ravns forsøg, at nematoderne tilsyneladende har størst virkning, hvis de sendes ud på græsplænen i juli-august måned.
På dette tidspunkt er gåsebillelarverne mellemstore og mere sårbare overfor angreb end de store larver, lyder forklaringen. Samtidig gælder det om at holde jorden fugtig i tiden efter behandlingen, fortæller forskerne.
»Nematoderne skal opløses i en vandkande og vandes ud på græsset. Det skal ikke være på den varmeste tid af dagen, for det største problem for nematoderne er udtørring,« siger Hans Peter Ravn.
Vandet og fugten i jorden er også vigtig, fordi det hjælper de små nematoder med at trænge ned i jorden, hvor gåsebillelarverne gemmer sig, fortæller forskerne.
»Man skal være meget nøje med at følge instruktionen og huske at vande og holde jorden fugtig i dagene efter,« siger Peter Hartvig.
Ingen af forskerne, Videnskab.dk har talt med, har oplevet eller hørt om, at brugen af nematoder på græsplæner skulle have bivirkninger for andre end larverne.

Gåsebillelarverne foretrækker som tidligere nævnt at leve i tør, sandet jord. Derfor er en anden mulig bekæmpelsesmetode simpelthen at skræmme gåsebillerne væk med vand.
Hvis du vælger denne metode bør du imidlertid være meget opmærksom på, om der er vandingsforbud eller opfordringer til at spare på vandet i dit lokalområde. I år, hvor der er udbredt tørke, kan rådet ikke anbefales, medmindre du selvfølgelig har din egen vandboring eller selv har opsamlet regnvand eller lignende.
Når det er sagt, så kan det faktisk være ganske effektivt at udnytte billernes vandskræk som bekæmpelse, fortæller Hans Peter Ravn.
»Jeg har set metoden anvendt i Sverige, og det er ganske effektivt, men du skal sørge for at ramme lige nøjagtig de par uger, hvor de voksne gåsebiller flyver rundt og lægger deres æg. Det er som regel de to første uger af juni, men det kan variere, så du skal holde øje med, hvornår de dukker op,« fortæller Hans Peter Ravn.
Når du har spottet de første flyvende gåsebiller, gælder det altså om at holde jorden fugtig i din have, for så flyver gåsebillerne udenom og vælger i stedet at lægge æg et andet sted, forklarer Hans Peter Ravn.
»Man kan sætte et sprinkleranlæg op på de steder, hvor man ikke vil have gåsebillelarverne. De flyver som regel kun rundt på solrige dage og kun om formiddagen indtil klokken 13. Så man kan slukke for vandet om eftermiddagen,« fortæller Hans Peter Ravn.
Han påpeger dog, at det i år med det varme, tørre vejr i år er »illusorisk« at holde sin græsplæne fugtig. Samme melding kommer fra Peter Hartvig.
»For at det giver mening skal man have adgang til en hel del vand, og det har de fleste ikke i øjeblikket,« siger han.
Har du set dig meget sur på gåsebiller, kan du ty til en lidt større indsats; nemlig at udskifte jorden på din græsplæne.
»Gåsebillerne er glade for sandet, tør jord. Derfor kan man vælge at skifte jorden ud til muldjord, som holder bedre på fugten og derfor ikke er lige så attraktiv for gåsebillerne. Det kan man godt have held med, men det er en meget voldsom og kostbar manøvre, så problemet skal være meget stort, før det giver mening,« siger Hans Peter Ravn.
Han fortæller, at han kender til eksempler, hvor private med held har fået fjernet al jorden fra græsplænen ned til 20 centimeters dybde for herefter at køre nyt, humusholdigt jord på.
Forsøgsleder Peter Hartvig vurderer også, at det klart vil gøre en forskel at udskifte sandet, porøs jord på græsplænen med muldjord, som kan indeholde mere vand.
Hvis du ikke orker den helt store operation, hvor du fjerner sandet jord i haven og lægger nyt muldjord ud, kan du flere steder på nettet læse, at du i stedet kan smide et par centimeters muldjord – en topdressing - ud over græsplænen hvert år.
På den måde får du med tiden opbygget et muldlag, som bedre kan holde på fugten end den sandende jord – og som derfor ikke er så attraktiv for gåsebillerne.
»Det burde have en effekt over tid, hvis man løbende strør græsset med lidt muldjord eller jord fra sin kompostbunke. Det vil løbende øge jordens vandkapacitet og gøre det mindre attraktivt for gåsebillerne,« vurderer Peter Hartvig.
»Men det vil tage år, før det batter, så hvis man virkelig vil gøre noget, skal man grave 20 centimeters jord af og skifte til muldjord. Men det er et kæmpe arbejde.«
Mange steder på nettet kan du læse, at det kan bidrage til at bekæmpe gåsebiller, hvis du sætter stærekasser op i din have. Simpelthen fordi stærene spiser gåsebillelarverne, lyder det.
Et gammelt britisk studie rapporterer også om en mark, hvor »fugle reducerede larvebestanden med 50 procent mellem 1. september og 1. november.«
Spørger man Hans Peter Ravn, mener han imidlertid ikke, at stærekasser virker mod gåsebiller.
»Det er en udbredt påstand, at stærekasser virker mod gåsebiller, men jeg anser det for at være en myte. Råger har stort held med at fange gåsebiller, men jeg tillader mig at tvivle på, at stære er særlig effektive til at fange gåsebiller. Der er i hvert fald ikke dokumentation for, at det hjælper at sætte stærekasser op,« siger Hans Peter Ravn, som dog understreger, at der kan være mange andre gode grunde til at sætte stærekasser op.
Han påpeger blandt andet, at hvis man har problemer med stankelbenslarver – som bor længere oppe i overfladen end gåsebillelarver – kan det måske give mening at sætte stærekasser op. Du kan imidlertid ikke være sikker på, at stærene fanger sine biller i lige netop din have, påpeger Hans Peter Ravn.
Googler du gode råd til bekæmpelse af gåsebillelarver kan du flere steder finde en påstand om, at du kan sætte hvide skåle eller tallerkener med vand op i din have i maj og juni, når de voksne biller er blevet udklækket.
Argumentet lyder, at fælderne med vand kan fange de voksne biller, som drukner i vandskålen.
»Det giver ikke nogen mening, at billerne skulle kravle op i vandskålen. Jeg har aldrig hørt om, at det skulle virke, og jeg har også svært ved at forestille mig, hvorfor det skulle virke,« siger Hans Peter Ravn.
Dermed anbefaler seniorforskeren ikke, at du tester dette trick mod gåsebillelarver.
Han påpeger dog, at der findes specialiserede duftlokkefælder – feromonfælder – som kan tiltrække de voksne gåsebillelarver, som drukner i fælderne.
»Men det kan man ikke bruge til at bekæmpe gåsebillerne. Det er kun til at overvåge dem, hvis man for eksempel gerne vil være helt sikker på, hvornår de voksne biller begynder at flyve,« fortæller Hans Peter Ravn.
Vil du gerne have en feromonfælde til overvågning af dine lokale gåsebillers flyvetrafik, fortæller Hans Peter Ravn, at et hollandsk firma forhandler fælderne.
Hvis du er alvorligt træt af gåsebiller, som ødelægger din pæne græsplæne, kan det føles fristende at gøre noget drabeligt mod dem – såsom at køre en pigtromle henover græsset som kan spidde larverne.
Men det virker bare ikke, fastslår Hans Peter Ravn.
»Er man rigtig fortvivlet, kan man måske godt få lyst til at køre instrumenter henover jorden, som vil kunne spidde eller skære larverne over. Det kunne være en pigtromle eller en vertikalskærer, som skærer ned i græsset og bryder rødderne op,« siger Hans Peter Ravn.
»Men det er desværre bare vores erfaring, at det ikke har nogen effekt,« tilføjer seniorforskeren.
I danske forsøg har forskerne også testet, om det kan have en effekt at udnytte sygdomsfremkaldende svampe til at bekæmpe gåsebiller. Svampe af slægterne Beauveria og Metarhizium lever eksempelvis af insektlarver.
»Det er nogle små svampe, som naturligt er tilpasset til at inficere larver, der lever i jorden, blandt andet gåsebillelarver,« fortæller Nicolai Vitt Meyling, som er lektor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
»Det fungerer ved, at svampesporer kommer i kontakt med larven. Svampen spirer på overfladen og vokser ind i larven og mangfoldiggør sig derinde. Til sidst dør larven,« tilføjer han.
Ifølge Nicolai Vitt Meyling findes der flere kommercielle produkter baseret på disse svampe, men de er ikke godkendt til bekæmpelse af gåsebiller. I et forsøg udført på Give Golfbane fandt forskerne, at det tilsyneladende kunne have en effekt at vande græsset med svampesporer af arten Metarhizium anisopliae.
»I forsøget fandt vi en tendens til, at mængden af gåsebillelarver blev reduceret af svampesygdommen, men resultatet var ikke statistisk signifikant, så vi kan ikke sige med sikkerhed, at det virker,« siger Hans Peter Ravn.
Peter Hartvig tilføjer, at han har fået lignende resultater i forsøg med Beauveria bassiana-svampe mod stankelbenslarver.
Med andre ord skal der altså mere forskning til, før vi ved, om sygdomsfremkaldende svampe virker og kan godkendes til bekæmpelse af gåsebiller.

Tidligere kunne professionelle skadedyrsbekæmpere sprede gift mod gåsebiller, når der var tale om golfbaner, parker og lignende.
»Man brugte insektgiften imidacloprid til at bekæmpe gåsebiller. Det virkede meget effektivt, men det er ikke tilladt at bruge længere,« siger Peter Hartvig.
Imidacloprid er i dag forbudt at bruge udendørs i hele EU, da giften blandt andet kan gå ud over bier og andre bestøvere i naturen.
Så selvom gift er det mest effektive, kendte middel mod gåsebiller, anbefaler forskerne altså ikke, at man forsøger at skaffe sig kemiske midler til bekæmpelse af gåsebillerne.
»Det anbefaler jeg bestemt ikke. Det er slet ikke tilladt at bruge gift mod gåsebiller i dag og slet ikke for private haveejere,« fastslår Hans Peter Ravn.