Regnskovene pumper vand rundt i troperne som et hjerte, men hjertet slår langsommere og langsommere

De tropiske skove bliver ofte kaldt ‘verdens lunger’. Navnet beskriver den måde, træerne udveksler drivhusgas med atmosfæren.

Ved at ‘indånde’ kuldioxid og ‘udånde’ ilt i løbet af fotosynteseprocessen hjælper de tropiske skove med at bremse klimaforandringerne ved at fjerne omkring 15 procent af den menneskeskabte CO₂-udledning.

Det er dog ikke den eneste måde, de tropiske skove påvirker klimaet.

Alle, der har gået gennem en skov på en varm dag, har mærket, at træerne har en øjeblikkelig kølende effekt.

Ud over at danne skygge for jorden trækker træerne vand op af jorden og udleder det gennem små huller i deres blade kaldet stomata.

Ikke bare lunger, men også et hjerte

På denne måde afkøler træerne deres omgivelser, på samme måde som vores svedfordampning afkøler vores kroppe.

Ved at pumpe vand fra landet til luften fungerer tropiske skove også som et hjerte.

Vand, der suges op af trærødderne, bliver pumpet tilbage i atmosfæren, hvor det danner skyer, som til sidst frigiver vandet som regn, som så bliver absorberet igen af træerne.

Denne cyklus, som kan forekomme flere gange, mens luften bevæger sig over de store skove, er faktisk afgørende for overlevelsen af skovene, der ligger langt fra havet.

I Amazonas og Congo-flodbassinerne kommer et sted mellem 25 og 50 procent af al nedbør fra fordampning pumpet fra selve skoven, og på den måde genererer skovene en stor del af deres egen regn.

Denne genanvendelse af fugt hjælper med at opretholde de store mængder nedbør, som de tropiske skove har brug for.

Miljøforskeren Antonio Nobre var den første til at beskrive, hvordan regnskoven fungerer som et hjerte.

I følge den biotiske pumpeteori, udtænkt af fysikerne Anastassia Makarieva og Victor Gorshkov, pumper skovene vandfyldte luftstrømme dybt ind i kontinenternes indre og hjælper med at styre vind- og regnmønstre langt væk.

Træfældning stopper denne udveksling af vand mellem jorden og luften og opvarmer det omkringliggende område.

Folk, der bor i nærheden af tropiske skove, er bevidste om denne effekt, og forskere har siden bevist det ved hjælp af jord- og satellittemperaturmålinger.

Verdens hjerteslag bliver langsommere

Forskerne har længe forstået teorien, der kobler skovrydning og faldende nedbørsmængder, men nok så frustrerende har evidens været sværere at fastlægge.

Nedbørsmængden varierer så meget fra år til år og mellem regioner, at det har været en udfordring at påvise konsekvenserne af skovrydning.

I et nyligt studie publiceret i Nature brugte vi satellitmålinger til at undersøge, om nedbørsmønstrene ændrede sig, efter at tropiske skovområder blev ryddet.

Ved at sammenligne nedbørsmængden over afskovede områder med nedbørsmængden over naboskovene var vi i stand til at isolere konsekvenserne af skovtab.

Nedbørsmængden blev reduceret efter skovrydning

Vi fandt, at nedbørsmængden blev reduceret efter skovrydning i alle tropiske områder, inklusive Amazonas, Congo og i Sydøstasien.

Efterhånden som arealet med ryddet skov blev udvidet, faldt nedbørsmængden yderligere.

Vores arbejde indikerer, at så meget tropisk skov er blevet ryddet globalt i løbet af de seneste to årtier, at den tropiske skovs hjerteslag er begyndt at aftage, hvilket resulterer i mindre nedbør i de omkringliggende regioner.

Vi vurderer, at nedbørmængden risikerer at falde med yderligere 10 procent inden 2100 over de mest ryddede områder, hvis de tropiske skove fortsætter med at blive ryddet.

Hvis nok skovområder bliver ryddet, og nedbørsmængden falder for meget, risikerer vi at nå et tipping point, hvor der ikke er nok regn til at opretholde de resterende skove.

Sådan værner vi om tropiske skove

Tropiske nationer har til opgave at bevare deres skove på samtidigt med at de udvikler deres økonomier.

Bevaring bliver ofte opfattet som en studehandel, men sunde skovmråder leverer lokale og regionale klimafordele, dom reducerer varmestress, øger afgrødeudbyttet og opretholder stabile vandstrømme, som pålideligt genererer hydroelektricitet.

Det giver mere økonomisk mening at beskytte skovene i stedet for at rydde dem.

Hvis afskovningen af Amazonas fortsætter uformindsket, vil reduktionen af nedbørsmængden reducere vandkraftproduktionen i regionen til 25 procent af dens potentiale.

Et nyligt studie viser, at en reduktion af skovrydning i Amazonas for at opretholde nedbørsmængden kan afværge tab af afgrødeudbyttet på 1 milliarder amerikanske dollars om året.

I takt med at de tropiske skoves afgørende rolle i at opretholde et køligere og vådere klima bliver bedre forstået, vil incitamentet til at bevare dem vokse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.