På jagt efter hormonforstyrrende stoffer i danskeres blod

Professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet tager telefonopkaldet fra videnskab.dk i sin bil mellem Odense og Ringe.

Hun er på vej hen til den bus, hvor danskere i denne tid lægger vejen forbi for at få et sundhedstjek i forbindelse med den såkaldte KRAM-undersøgelse, som omhandler kost, rygning, alkohol og motion og gennemføres i 13 af landets kommuner. Hos fem af kommunerne har Tina Kold Jensen og hendes kolleger fået lov til at være med.

Er danskere fyldt med hormonforstyrrende stoffer?

De fynske forskere vil tage blodprøver fra i alt 8.000 danskere, og tilbage i deres laboratorium vil de så undersøge, hvad indholdet er af forureningsstoffer som bly og kviksølv og hormonforstyrrende stoffer som 'perklorerede forbindelser', PCBer og bisphenol A, som man for eksempel finder i legetøj, stegepander, regntøj, fisk og plasticflasker.

»Man har en hypotese om, at de hormonforstyrrende stoffer har deres kedelige indvirkning på børn, mens de er i morens mave. Men vi ved faktisk ikke, hvordan det reelt tager sig ud i danskernes blod. Hvad er det for nogle hormonforstyrrende stoffer, vi bærer rundt på, og hvor høj er koncentrationen?,« siger Tina Kold Jensen.

Undersøgelsen er også tænkt som en måde for Danmark at komme på omgangshøjde med andre lande, der allerede har overvågningsprogrammer, hvor man årligt tester befolkningen for forureningsstoffer.

Skal føre til gode råd om sund livsstil

Når undersøgelsen er i hus, kan forskerne blandt andet sammenholde koncentrationen af de hormonforstyrrende stoffer med den livsstil, som den enkelte fører, og der bliver en naturlig udløber af KRAM-undersøgelsen.

»Det kan give os et klart billede af, hvordan danskere kan føre en sund livsstil uden at komme i berøring med for mange hormonforstyrrende stoffer,« siger Tina Kold Jensen til videnskab.dk.

Mere slemt at mor ryger

Men Tina Kold Jensen ved af erfaring, at det bliver en stor udfordring. For eksempel har hun været med til at gennemføre en stor undersøgelse af unge værnepligtige, hvor 2-400 deltog årligt. Her spurgte hun blandt andet ind til deres rygevaner, og andre livsstilsfaktorer. Men hun kunne ikke spore en sammenhæng mellem livsstilen og mændenes frugtbarhed.

Det så derimod helt anderledes ud, da de fik den gode idé at undersøge mødres livsstil og så sammenholde den viden med deres drengebørns frugtbarhed.

»Her fandt vi ud af, at gravide mødres rygning skader drengenes sædkvalitet mere end hvis de selv ryger. Altså endnu et bevis på, at kimen til den dårlige frugtbarhed kan blive lagt i fostertilstanden,« siger Tina Kold Jensen.

Reagensglasbørn har dårligere sædkvalitet

Tina Kold Jensen har også opdaget, at ægtepar, der får hjælp til at blive gravide gennem hormonbehandling, har en større risiko for at få sønner med en dårlig sædkvalitet. I øjeblikket undersøger de, om det er de kunstige hormoner eller om det er et arveligt element, der gør udslaget. De kigger bl.a. på børn, der er blevet til med donorsæd.

»På den måde kan vi afsløre, om det er genetisk betinget, at barnet arver faderens dårlige sædkvalitet, eller om det er den massive hormonpåvirkning i forbindelse med den kunstige befrugtning, der gør udslaget,« siger Tina Kold Jensen.

Kim til fedme

Lige nu er det ikke kun de hormonforstyrrende stoffers påvirkning af frugtbarheden, der er i søgelyset. Amerikanske undersøgelser har vist, at det stof, der hedder Bisphenol A, som man bruger til at sikre, at indersiden af sutteflasker og sodavandsflasker ikke bliver snaskede, gør rotters afkom fede.

»Den store fedmeeksplosion kan måske ikke kun forklares ud fra, at vi spiser mere og bevæger os mindre. Påvirkningen fra hormonforstyrrende stoffer kan måske også være med til at forklare den ekstreme fedmeudvikling, vi ser lige nu,« siger Tina Kold Jensen.

Forbrugerboykot af sutteflasker i plastic

Amerikanske kvinder har ifølge Tina Kold Jensen allerede taget konsekvensen af den nye undersøgelse. Efterspørgslen på sutteflasker lavet af glas er steget markant.

»Jeg kan godt forstå de amerikanske kvinders reaktion. Men måske er det lidt tidligt at tage en så hurtig beslutning, for resultaterne hviler stadig kun på dyreforsøg. Og hvis alle kvitter sutteflasker af plastic, så finder vi aldrig ud af, om det virkelig forholder sig sådan, hvis jeg vælger at se på det med forskerøjne alene,« siger Tina Kold Jensen og bliver nødt til at afslutte samtalen. Hun er nået frem til bussen.

Tina Kold Jensen har netop modtaget Fyens Stiftstidendes Forskerpris 2008. Prisen går under navnet 'Den fynske nobelpris'. Med prisen fulgte en check på 15.000 kr.