Kæntrede både, oversvømmede kældre og ødelagte sommerhuse var konsekvensen, efter at en såkaldt 100- års-stormflod for nyligt rasede i Sydøstdanmark.
Så voldsomme stormfloder har i mange tusinder år været en hændelse, man kun kunne forvente at opleve en enkelt gang i sit liv hvis overhovedet.
Men det vil se anderledes ud i fremtiden. I takt med at vandstanden stiger, vil 100-års-stormfloder blive langt mere almindelige, fortæller Kristian Kjellerup Kjeldsen, der er klimaforsker på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
»Det er i virkeligheden et ret simpelt,« siger han til Videnskab.dk.
»En stormflod er defineret ved, at havspejlet (vandoverfladen; red.) når en vis højde. I takt med, at basisniveauet for havvandet stiger, skal der mindre og mindre til, før der opstår stormfloder, der er så kraftige, at vi i dag kender dem som 100-års-stormfloder,« fortæller Kristian Kjellerup Kjeldsen.
\ Definitionen på en 100-års-stormflod
Hvad der defineres som en '100-års-stormflod' varierer rundt om i landet.
I Sydøstdanmark kaldes det en stormflod, når vandet når en højde på 160 til 180 centimeter over den vandstand, som var normal i perioden mellem 1981 til 2010.
100-års-stormfloder kan forekomme hvert 5. år i år 2100
I de mest optimistiske scenarier vil havniveauet på tværs af Danmark stige med 29 til 55 centimeter mod år 2150, konkluderer en rapport fra GEUS, som Kristian Kjellerup Kjeldsen er medforfatter på.
Rapporten er baseret på data fra FN’s Klimapanel og beskriver flere mulige fremtidsscenarier for vandstandsstigningen i Danmark relativt til 1990-niveauet:
I det mest pessimistiske scenarium, som vil opstå, hvis vi ikke reducerer vores drivhusgasudledning markant, vil vandstanden stige med 99 til 123 centimeter frem mod år 2150, beskriver rapporten.
Hvis det sker, kan vi forvente, at stormfloder, der i dag bliver betegnet som 100-årshændelser, vil »forekomme hvert år til hvert femte år i de fleste danske havne ved 2100,« står der i rapporten.
Rammer danske byer forskelligt
Martin Olesen, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), advarer også om hyppigere stormfloder i Danmark i fremtiden og henviser til DMI’s Klimaatlas, der indeholder data om forventede fremtidige klimaændringer, herunder stormfloder.
Klimaforskeren fortæller, at det dog ikke er alle danske byer, der vil opleve samme stigning i 100-års-stormfloder.
Ved eksempelvis kyststrækningen ved Falster og Møn og i Aarhus Bugt skal vandstanden stige med 162 centimeter over middelvandstanden i 1981-2010 for at blive defineret som en 100-års-stormflod af DMI.
Ifølge Klimaatlasset, vil middelvandstanden her stige med omkring 60 centimeter frem mod år 2100 som konsekvens af global opvarmning.
Hvis det sker, skal der således kun ske en midlertidig stigning af vandspejlet på omkring 102 centimeter, for at det kan betegnes som det, vi i dag kalder en 100-års-stormflod.
Hvilket sker cirka en gang om året.
Ved Esbjerg skal vandet derimod stige med omkring 4 meter for at blive betegnet som en 100 års-stormflod.
Derfor vil der i fremtiden ikke opstå lige så mange 100-års-stormfloder i Esbjerg som i eksempelvis Aarhus eller på Falster.
\ Hvad stiger vandet med i de mere optimistiske scenarier?
Ved et lavt- og mellemhøjt udledningsscenarie stiger vandet med omkring 30 og 40 centimeter i Aarhus og på Falster.
Ved Esbjerg stiger vandet omkring 30 centimeter ved et lavt udledningsscenarie og 45 centimeter ved et mellemhøjt udledningscenarie.
Men selv en vandstandsstigning på 30 centimeter vil kunne mærkes, understreger Martin Olesen:
»Man skal tænke på, at der flere steder i Danmark faktisk ikke er mere end omkring 10 centimeters forhøjet vandstand mellem en 20-års-stormflod og en 100-års-stormflod, så 30 - og 60 centimeter ved et højt udledningsscenarie - kan betyde en del,« fortæller Martin Olesen videre.
Martin Olesen tilføjer i øvrigt, at fremtidens storme vil have samme kraft som i dag, men fordi vandstanden stiger, vil de medføre flere stormfloder - altså oversvømmelser.
Vandet stiger ikke ens overalt
Der er flere årsager til, at havniveaustigninger med risiko for voldsomme oversvømmelser ikke rammer ens overalt, hverken på globalt eller dansk plan.
Der er nemlig en lang række variable, udover smeltende havis, der har indflydelse på højden af havspejlet.
Blandt andet spiller tyngdekraften en rolle, forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen:
Når Grønland mister masse i form af indlandsis, der smelter, mindskes massetiltrækningen mellem isen og havet.
Denne mindre tiltrækning resulterer i, at vandet trækker sig længere væk fra Grønland.
Samtidig betyder massetilførslen til havet en ændring i Jordens egen-rotation, som igen påvirker fordelingen af vandet.
Det betyder som tommelfingerregel, at afsmeltning af Indlandsisen resulterer i lavere og højere vandstand end gennemsnittet på henholdsvis den nordlige og den sydlige halvkugle.
Det modsatte er så tilfældet ved afsmeltning af det antarktiske isskjold og andet landfast is, der smelter på den sydlige halvkugle.
Dertil vil 30 til 40 procent af den globale havniveaustigning på tværs af klimascenarierne kunne tilskrives øget havtemperatur og den medfølgende udvidelse af vandet og ændringer i havstrømme.
Landhævning modvirker stigende vandspejl
I Danmark vil de oplevede havniveaustigningerne også variere fra by til by, som vi var inde på tidligere i artiklen.
Årsagen til variationen er primært forskel i 'landhævning', som vi har oplevet siden sidste istid for cirka 12.000 år siden.
Under sidste istid dækkede det skandinaviske Isskjold Nordjylland og Østdanmark, og de mange tons sne og is pressede jorden ned, som så langsomt har hævet sig igen siden da med et par millimeter om året.
Dette betyder, at selvom havspejlet stiger, vil det i Nordjylland og Østdanmark mærkes i mindre grad. I bunden af Den Botniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland, vil man ligefrem opleve et fald i vandniveauet de kommende år - trods de stigende vandstande - fordi landet hæver sig så meget.
I Hirtshals i Nordjylland vil vi også se virkninger af landhævning. Ikke i så høj grad som i Den Botniske Bugt, men nok til, at havstigningerne vil reduceres en smule, i takt med at havet løfter sig, fortæller Kristian Kjellerup Kjeldsen.
I Esbjerg længere mod syd - og i øvrigt resten af Sydjylland - er sagen dog en anden. Det område, hvor den sydjyske by i dag ligger, var ikke dækket af isskjoldet, og derfor sænker landmassen sig faktisk nogle millimeter hvert år.
»Man kan forestille sig, man presser en hånd mod en gammeldags skolesvamp. Der, hvor man presser, sænker svampen sig, men ude i siden hæver den sig en smule,« fortæller Kristian Kjellerup Kjeldsen.
»Når man så fjerner hånden igen, hæver midten af svampen sig igen, mens den sænker sig i siderne. På samme måde ser vi landskabet hæve og sænke sig i respons på isskjoldet fra sidste istid.«
Af den grund lyder vurderingen fra DMI, at vandstanden faktisk vil være 70 centimeter højere frem mod år 2100 i et højt udledningsscenarie - også selvom vandspejlet alene kun stiger med 60 centimeter.
Kommer ikke udenom at tilpasse os
Vi kan selvsagt afdæmpe konsekvenserne af de forhøjede vandstande og i forlængelse af de hårdere og hyppigere stormfloder ved at reducere vores drivhusgasudledning, påpeger Martin Olesen.
»Men selv i det allermest optimistiske scenarie, regner vi med, at vandstanden kommer til at stige med 30 centimeter. Det vil også betyde flere våde kældre og oversvømmede sommerhuse, så vi kommer ikke udenom at prøve at tilpasse os i fremtiden,« siger han.
Kristian Kjellerup Kjeldsen stemmer i:
»Selv i de bedst tænkelige scenarier, kommer vi til at se havvandsstigninger, som er højere, end vi oplevede gennem det 20. århundrede,« siger han til Videnskab.dk.
»Dertil kommer, at et fremtidigt højere havniveau kan påvirke vores åers evne til at aflede vand fra land samt påvirke vores grundvandsstand, hvilket begge dele også kan give oversvømmelser. Så implikationerne kan være mange,« afslutter seniorforskeren.
