Nyt studie: Danmark er en forgældet klimasynder 

Fortællingen om, at Danmark er en klimaduks, bliver igen slået i jorden i et nyt studie.

Målet om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 er langt fra nok til, at vi - som et af de lande, der historisk har udledt mest per indbygger - lever op til vores moralske ansvar for den globale opvarmning, argumenterer forskerne.

Danmark er snarere en forgældet klimasynder end et grønt foregangsland, konkluderer de.

»Vores klimagæld er så stor, at den er umulig at betale tilbage. Så det er vores etiske pligt at gøre meget mere, end vi gør. Vi skal være meget mere solidariske, end vi er i øjeblikket,« siger Joachim Peter Tilsted, der er ph.d.-studerende og forsker i grøn omstilling på Lunds Universitet i Sverige, til Videnskab.dk.

Hvis vi skal leve op til Paris-aftalen og adressere den klimagæld, vi har opbygget, skal vi betale meget mere til fattigere lande og reducere vores udledning yderligere, end den danske klimalov foreskriver.

Ellers er det misvisende at bryste os af at være et grønt foregangsland, argumenterer Joachim Peter Tilsted og hans medforfatter Anders Bjørn fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i det nye studie, som er publiceret i tidsskriftet Climatic Change.

Klimapolitiske aftaler bygger på etiske principper

Ifølge Paris-aftalen, som Danmark har skrevet under på, bør arbejdet med at løse klimakrisen fordeles globalt ud fra et princip om, at verdens lande yder efter evne og reducerer CO₂-udledningen relativt i forhold til, hvor meget de historisk har belastet klimaet.

Den danske klimalov understreger også, at vi har et særligt ansvar, fordi vi bor i et udviklet land, der ligger i den absolut høje ende målt på CO₂-udledning per indbygger.

Begge klimapolitiske aftaler bygger på etiske principper, som forudsætter, at rige lande, der har udledt flest drivhusgasser, bærer den største del af byrden. Det betyder, at de har pligt til at gøre mest for at nedbringe udledningen og betale for de skader, klimaforandringerne forårsager.

99,7 procent af de mennesker, der fremover kommer til at lide under ekstrem varme, hvis verden ikke skærer drastisk ned på CO₂-udledningen, bor i udviklingslande, viser et andet studie, der er publiceret i Nature Sustainability.

Det er dybt uretfærdigt, påpeger Jason Hickel, der er professor på Institut for Miljøvidenskab og Teknologi på Barcelonas Uafhængige Universitet i tweetet herunder:

This image breaks me. At 2.7 degrees of warming, which is our present policy trajectory, two billion people will be exposed to extreme heat.

99.7% of those people live in the global South. People who have done nothing to cause this crisis. The injustice is staggering. pic.twitter.com/ncL3IOVyvb

— Jason Hickel (@jasonhickel) August 6, 2023

De vigtigste etiske principper i klimapolitik

Overvejelser om, hvordan verdens lande skal fordele omkostninger og arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser, bygger især på de følgende tre etiske principper i international klimapolitik:

• Ansvar: Fordeles efter princippet om, at forureneren betaler. Lande, der har bidraget mest til klimaforandringerne, har størst ansvar for at håndtere dem. Et land som Danmark er derfor langt mere ansvarlig, end lande der ikke blev industrialiseret i det 20. århundrede og derfor historisk har udledt langt mindre CO2.
• Behov: Beslutninger om klimapolitik og fordeling af byrden skal tage hensyn til basale behov for mad, vand, sundhed og sikkerhed. I et land som Danmark har vi langt bedre mulighed for at skære ned på vores forbrug og CO2-udledning, uden at det går ud over vores basale behov, end i fattigere lande.
• Kapacitet: Forskellige lande og befolkningsgrupper har forskellige evner til at handle på klimaforandringerne. I et land som Danmark har vi gode forudsætninger, fordi vi har en sund økonomi, en høj teknologisk standard og velfungerende offentlige institutioner.

Danmark har en kæmpe klimagæld

I det nye studie har Joachim Peter Tilsted og Anders Bjørn analyseret den danske klimaindsats i lyset af blandt andre de tre nævnte etiske principper.

De danske mål er alt for uambitiøse, uanset hvilket etisk princip man bruger til at vurdere, hvordan klimabelastningen bør fordeles globalt, konkluderer de.

»Nogen skal stå til ansvar. Danmark er hverken bedre end andre eller noget helt særligt, når vi ser på, hvordan vi lever op til vores moralske ansvar. Vi er nødt til at anerkende, at vi har en kæmpe klimagæld, ellers er det problematisk at omtale Danmark som et grønt foregangsland, uanset hvor ambitiøse vores reduktionsmål er,« siger Joachim Peter Tilsted.

.

Danmark bliver ofte fremhævet som en global frontrunner i den grønne omstilling blandt andet på grund af en relativ ambitiøs klimalov, påpeger Joachim Peter Tilsted. Men man bør også vurdere den danske indsats ud fra de etiske principper om, hvordan vi bør fordele byrden retfærdigt, argumenterer han.

Etik er afgørende for retfærdig handling

Etiske overvejelser er helt afgørende, når verdens lande skal håndtere klimakrisen, lyder det også fra Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik og forfatter til bogen Klima og Etik.

»Klimaforskere kan beregne, hvad der kommer til at ske. Ingeniører kan udvikle teknologier. Men der er også brug for etiske overvejelser for at finde ud af, hvordan vi kan løse krisen på en retfærdig måde,« siger Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

»Hele verden skal udlede mindre, og alle lande skal tilpasse sig det nye klima. Spørgsmålet er, hvem der skal betale hvor meget. De fleste vil sige, at der her er noget etisk på spil,« fortsætter professoren, som har læst det nye studie for Videnskab.dk.

Kritik: Argumentationen halter

Det nye studie går tværfagligt til spørgsmålet om, hvordan Danmark kan leve op til sit moralske ansvar og tilbagebetale den historiske klimagæld, fordi det både inddrager økonomiske, sociologiske og moralfilosofiske overvejelser. Det bifalder Thomas Søbirk Petersen.

Til gengæld er han skeptisk over forskernes hovedargument om, at Danmark ikke er et grønt foregangsland, men derimod en forgældet klimasynder, fordi vi ikke lever op til vores moralske ansvar.

»Hele deres argumentation bygger på, at Danmark bliver sammenlignet med andre lande. De kritiserer, at vi ikke lever op til de etiske principper i Paris-aftalen, men alligevel promoverer os selv som et grønt foregangsland,« påpeger Thomas Søbirk Petersen.

»Men det kan jo godt være, at Danmark stadig gør det bedre og trods alt tager mere ansvar end andre lande og i den forstand er et foregangsland. Men forskerne sammenligner ikke den danske indsats med andre landes,« uddyber han.

Fortællingen om Danmark er en forsvarsmekanisme

Til det siger Joachim Peter Tilsted, at formålet med studiet ikke er at sidestille Danmark med andre lande i forhold til den grønne omstilling. Formålet er at holde den danske indsats op mod ordlyden om moralsk ansvar i Klimaloven og Paris-aftalen.

»Når politikere udelukkende omtaler Danmark som et grønt foregangsland, er det en begrænset fortælling, som fungerer som en forsvarsmekanisme. Så taler vi nemlig ikke om, at vi ikke lever op til vores ansvar og langt fra har tilbagebetalt vores klimagæld,« siger han og fortsætter:

»Vi skal have plads til begge nuancer. Danmark skal både sætte ambitiøse mål og samtidig erkende, at vi skylder mere, end vi nogensinde kan betale tilbage, og derfor skal gøre alt, hvad vi kan.«

Videnskab.dk har tidligere skrevet artiklen ‘Tre grund til, at Danmark ikke er et grønt foregangsland’ baseret på et tidligere studie af blandt andre Joachim Peter Tilsted og Anders Bjørn.