Forskere: Afghanistan har ikke en chance mod klimaforandringerne

Afghanistan har mange udfordringer. Klimaforandringer er ikke en af dem, man hører mest om.

Men i det konfliktfyldte land, hvor omkring 75 procent af befolkningen lever af landbrug, er gennemsnitstemperaturen steget med cirka 1,8 grader siden 1950’erne, estimerer et studie fra 2017.

Til sammenligning er den globale gennemsnitstemperatur ‘kun’ steget cirka 1 grad siden slutningen af 1800-tallet.

Jorden i Afghanistan er blevet tørrere, og om vinteren sner det mindre i bjergene. I stedet falder nedbøren som voldsomme regnskyl, der om foråret oversvømmer markerne, hvorefter al vandet hurtigt skyller væk igen. Høster slår fejl, og et stigende antal familier sulter.

»Det er en meget deprimerende situation. Bønderne har ingen chance mod klimaforandringerne,« fortæller Asadullah Jawid, som forsker i klimaforandringernes konsekvenser for afghansk landbrug og er lektor på Det Amerikanske Universitet i Kabul.

»De fleste er ekstremt fattige både på viden og penge, og de ved ikke, hvordan de skal reagere. For dem handler det om at sulte eller ikke sulte,« tilføjer forskeren, som i øjeblikket opholder sig i Tyskland.

\ Læs mere

Hvorfor bliver der ved med at være krig i Afghanistan?

Taliban ser klimaforandringer som Guds værk

Afghanistan, som er helt afhængig af landbrug, har længe været blandt de lande i verden, der er allermest sårbare, når klimaet forandrer sig.

Den forhenværende afghanske regering, internationale aktører og NGO’er har ifølge Asadullah Jawid haft fokus på sikkerhed, men har ikke givet støtte til infrastruktur og klimatilpasning.

Siden den fundamentalistiske, islamistiske bevægelse Taliban tog magten over landet i august 2021, er fremtiden for de mange millioner afghanske bønder blevet endnu mere dyster.

»Talibanerne er anti-videnskabelige og tror, at klimaforandringerne er Guds værk. Forestil dig et forskningsministerium, der består af otte religiøse mænd uden uddannelse. Klimatilpasning er meget langt nede på listen over ting, de synes, er vigtige,« siger han.

Forskning lukkes ned

Taliban har drevet Asadullah Jawid og mange andre forskere, der har den nødvendige viden til at kunne opbygge et klimaberedskab, på flugt.

»Mit universitet er lukket ned og er nu blevet en Taliban-base. Da det amerikanske universitets værdier ikke er i overensstemmelse med Talibans regler, er chancerne for, at universitetet kan fortsætte sit virke, tæt på nul,« fortæller Asadullah Jawid.

Samme melding kommer fra Mohammad Assem Mayar, der er lektor og forsker i vandforvaltning ved Kabul Polyteknisk Universitet i Afghanistan, men i øjeblikket opholder sig på Stuttgart Universitet i Tyskland.

»Det har store konsekvenser for forskning i klimatilpasning, at Taliban har overtaget magten. Meget af det arbejde, der er sat i gang af den forhenværende regering, vil blive stoppet. Mange forskere, som arbejder med den slags projekter, har allerede forladt landet,« siger Mohammad Assem Mayar.

»Jeg er i kontakt med afghanske kolleger, som monitorerer tørke og forsyner den afghanske regering med data. De siger, at deres kontorer nu er lukkede. Mange af de projekter, der var i gang, blev iværksat af USA og andre lande, som nu har forladt Afghanistan,« tilføjer han.

Medlemmer af universitetsmiljøet føler sig truet, fordi universitetet har været et prominent symbol på USA’s tilstedeværelse i Afghanistan. Jeg har ikke planer om at vende tilbage - faktisk er risikoen så høj, at jeg ikke kan vende tilbage

Asadullah Jawid fra The American University, Kabul

Langsigtet planlægning findes ikke

Allerede før de udenlandske styrker trak sig ud, og Taliban overtog magten, var der alt for lidt fokus på at finde langsigtede løsninger på de klimatiske udfordringer i Afghanistan, fortæller Asadullah Jawid.

I 2019 publicerede han og en kollega et studie baseret på interviews med 1.434 bønder fra 14 afghanske distrikter.

Studiet, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Economic Analysis and Policy, konkluderer, at den forhenværende afghanske regering og internationale NGO’er har været nogenlunde effektive til at hjælpe landmændene med akutte udfordringer relateret til klimaforandringer.

Nogle bønder fik for eksempel rådgivning og blev forsynet med nye typer afgrøder, der bedre kan tåle det varmere klima, for eksempel bestemte typer hvede og mandeltræer. Eller de fik hjælp til at vande og gøde mere effektivt.

Men der er ikke iværksat langtidsholdbare løsninger, som kan gøre landbruget modstandsdygtigt over for længere tørkeperioder, voldsommere oversvømmelser og mere ekstreme vejrforhold, konkluderer studiet også.

Afghanistan har for eksempel hårdt brug for bedre infrastruktur, dæmninger og velfungerende vandforsyning.

Derudover er der intet sikkerhedsnet til at gribe de bønder, som mister alt i ekstrem tørke eller oversvømmelse.

»I rige lande, men også i andre u-lande, subsidierer regeringerne landbrug, som rammes af klimarelaterede katastrofer. I Afghanistan er der ikke den slags programmer,« siger Menusch Khadjavi, der er seniorforsker ved Kiel Institute for The World Economy i Tyskland, lektor i økonomi på Free University Amsterdam i Holland og medforfatter på studiet.

»De afghanske bønder har heller ingen private forsikringer, for det findes ikke, og der er ingen programmer, som hjælper dem med at blive omskolet og skifte job. Mange migrerer til de større byer, men der er arbejdsløsheden også høj,« tilføjer han.

Nationaløkonomien er afhængig af landbrug

Ikke kun de enkelte familier bliver påvirket, når høsten slår fejl på grund af tørke eller oversvømmelse. Den afghanske nationaløkonomi er også afhængig af landbruget, påpeger Menusch Khadjavi.

»Når man ser bort fra økonomisk bistand fra udlandet, er den afghanske indenrigsøkonomi fuldstændig baseret på landbrug. Der er virkelig brug for en langsigtet plan for sektoren,« siger han og fortsætter:

»Men lige nu er landet i en komplet kaotisk situation uden en fungerende regering. Et stabilt politisk system er nødvendigt for at lægge en langsigtet plan.«

\ Læs mere

Hvorfor fejlede den militære supermagt i Afghanistan?

Store dele af Centralasien er påvirket

For nyligt skrev vi på Videnskab.dk, at Talibans magtovertagelse har bremset et projekt, hvor forskere fra Danmarks Tekniske Universitet skal samarbejde med afghanske forskere om at overvåge vandforsyningen i fjerntliggende afghanske provinser.

Overvågningen er ekstremt vigtig, for vandforsyningen bliver mere og mere ustabil, i takt med at der falder mindre sne, samtidig med at gletsjerne, der forsyner de afghanske floder med vand, smelter hurtigere og hurtigere.

Udviklingen kan få konsekvenser, ikke kun for Afghanistan, men for store dele af Centralasien, bemærkede den danske klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Mange omkringliggende lande bliver forsynet med vand fra floder, der udløber fra Afghanistan,« sagde Martin Stendel, som har bidraget med flere studier til den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPPC, til Videnskab.dk.

»Hele den centralasiatiske region er i forvejen meget tør. Hvis der kommer mindre vand fra de afghanske floder, kan det føre til endnu mere vandmangel,« tilføjede han.

Solceller gav mere opium

Mohammad Assem Mayar har arbejdet sammen med amerikanske forskere om at modellere oversvømmelsesrisikoen i Afghanistan. Han bemærker også, at det er altafgørende at overvåge, hvordan situationen udvikler sig, for at få de rigtige data til modellerne og finde de rigtige løsninger.

»Når nedbøren kommer som voldsomme regnskyl i stedet for sne, løber vandet væk på et par uger. I Afghanistan er der ikke nok reservoirs til at lagre regnvandet, så det betyder, at der er mindre og mindre vand til de tørre sæsoner,« siger Mohammad Assem Mayar.

Afghanske landmænd forsøger at tilpasse sig med forskellige metoder, fortæller han.

I Helmand-provinsen, som blandt andet er kendt for at dyrke valmuer til opium, er bønder for eksempel begyndt at bruge solceller til at forsyne pumper, der trækker vand op fra undergrunden, med energi.

Systemet fungerer så godt, at Afghanistans opiumproduktion blev fordoblet til 9.000 ton i 2017, skriver BBC.

Mere afghansk opium, som blandt andet bliver brugt til at forsyne det globale, illegale narkotikamarked med heroin, gør ikke verden til et bedre sted. Men det er ikke den eneste årsag til, at systemet med de solcelledrevne pumper er en dårlig løsning på sigt.

»Metoden, som er kopieret fra Iran, bliver mere og mere udbredt. Men det er ikke en bæredygtig løsning, for grundvandsressourcerne i Afghanistan er begrænsede. På et tidspunkt slipper grundvandet op,« siger Mohammad Assem Mayar.

Bæredygtige og langtidsholdbare løsninger, der kan gøre landbruget modstandsdygtigt over for klimaforandringer, varierer fra land til land og fra provins til provins. Derfor er det nødvendigt at have lokalkendskab for at kunne lave optimal klimatilpasning. Det kan du læse om i en kommende artikel på Videnskab.dk.

\ Læs mere

Slående ligheder mellem tilbagetrækningen fra Afghanistan og Saigons fald

\ Læs mere

Nyt atlas fra IPCC bryder klimaet ned i byggeklodser: Klimaforandringer berører hver en krog af kloden

\ Læs mere

»Det vilde vesten«: Klimaaflad er alt for billigt ifølge ny rapport