Nye knoglerester styrker tese bag neandertalernes død

I de senere år er forskere kommet med forskellige forklaringer på, hvorfor moderne mennesker overlevede, og neandertalerne uddøde for omkring 40.000 år siden.

Nu understøtter en helt ny undersøgelse fra Globe Institute på Københavns Universitet en af hovedteserne.

Et nyfunden fransk neandertaler-tand har nemlig helt exceptionelt været en tur forbi Københavns Universitet, hvor det har vist sig, at DNA’et adskiller sig fra andre slægter af sene neandertalere.

Den genetiske diversitet understøtter en velkendt teori om, at neandertalerne uddøde, fordi de var asociale.

»Det er noget, vi har talt om i et stykke tid. Men vi havde brug for flere beviser for at finde ud af, hvor sandsynlig hypotesen er om, at de er uddøde på grund af deres isolerede livsstil,« siger postdoc Tharsika Vimala fra Globe Institute, Københavns Universitet.

Hun er den danske forsker, der har analyseret neandertaler-genomet i sin ph.d.-afhandling.

Forskerne har sammenlignet det nyfundne genom med genomer fra neandertalere, der tidligere er fundet.

Konklusionen er, at neandertalere, der har boet sammen, har haft ringe genetisk diversitet, mens der er højere genetisk diversitet mellem dem, der ikke har boet sammen. Ergo:

»De har været i små grupper i mange generationer. Vi ved, at langvarig indavl kan være kritisk for en befolkning, da højere genetisk variation forbedrer muligheden for genetisk tilpasning. Vi ved også, at det er fordelagtigt for en befolkning at mødes og interagere med andre befolkninger,« lyder det fra lektor Martin Sikora fra Globe Institute, sidsteforfatter til studiet, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Cell Genomics.

Stor overraskelse

Den tand, der har fundet vej til de danske forskere, er fundet i Mandrin-grotten, der ligger i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig.

Grotten er berømt for sin store mængde af stenredskaber og ni tandstykker fra minimum syv forskellige individer fordelt i forskellige jordlag.

Et af de mest berømte fund er en tand, der blev fundet i 2022, og som viste sig at stamme fra et moderne menneskebarn.

Tanden lå mellem to jordlag, der begge indeholdt rester fra neandertalere. Altså en indikation om, at det moderne menneske levede side om side med neandertalere.

Neandertaler-tanden, der har været forbi København, er en af de andre tænder, der er fundet i Mandrin-grotten. Det er den, der nu har vist sig at tilhøre en gruppe af sene neandertalere, man ikke før har kendt til.

»Det var en kæmpe overraskelse,« lyder det fra Tharsika Vimala fra Globe Institute.

Langt de fleste fund af neandertaler-rester har man nemlig ikke DNA fra. Det ældste DNA, man har, er fra tre tidlige neandertalere, der levede for 120.000 år siden. Man har kun en håndfuld genomer fra sene neandertalere, som alle viser, at de genetisk minder om hinanden.

Med fundet af den nye sene neandertaler, der er under 50.000 år gammel, har man altså fundet DNA, der viser, at der også var genetisk isolerede slægter til stede i det vestlige Europa, meget tættere på den tid hvor neandertalerne uddøde, nemlig for 40.000 år siden.

»Så nu ved vi mere om den sidste periode i deres eksistens i Europa,« forklarer Tharsika Vimala.

Første gang i Danmark

Fundet af den sene neandertaler er i sig selv interessant, lyder det fra postdoc Laurits Skov ved Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

Han har indtil for nyligt været tilknyttet Berkeley University, USA, hvor han har været med til at udvikle en metode til at spore netop neandertaler-fragmenter i moderne menneske-DNA.

Han har intet haft med det nye studie at gøre, men mener, at det er spændende af flere grunde.

»Vi får indblik i en anden gruppe af sene neandertalere end dem, vi normalt kigger på. Det er fedt,« understreger han.

Men der er også en anden fjer i hatten til de danske forskere på Globe Institute.

»Det er det første neandertaler-genom, som er sekventeret uden for Leipzig. Det monopol har de danske forskere brudt,« lyder det fra Laurits Skov med henvisning til, at det berømte Max Planck Institut for Evolutionær Antropologi i Leipzig, Tyskland, hidtil har stået for udtrækningen og analysen af neandertaler-genomer – og har vundet Nobelprisen for det i 2022.

»Vi har ikke set neandertaler-genomer publiceret andre steder fra - før nu. Det var ret vildt at få lov til,« lyder det fra danske Tharsika Vimala fra Sektion for Geogenetik, Globe Institute, som også regnes for et af de bedste laboratorier i verden til at analysere fortidig DNA.

Klarede sig godt

Laurits Skov mener, at det danske studie er »godt videnskabeligt arbejde«, og at alt er gjort, præcis som det skal gøres.

Men han mener ikke, at de danske analyser beviser, hvorfor neandertalerne uddøde. Han bekræfter derimod, at studiets fund er konsistente med teorien om, at neandertalergrupper levede meget isoleret.

»Men det var der også andre, der gjorde. Vi har eksempler på 45.000 år gamle mennesker i Sibirien, som heller ikke ser ud til at bidrage særligt meget genetisk, og som uddør. Det fænomen er sket hele tiden. Derfor kan man ikke koble det med sikkerhed til, at det er derfor, neandertalerne uddør,« siger han.

I hvert fald er det lykkedes neandertalere at give deres DNA videre til os moderne mennesker. Der er nemlig to procent neandertaler-DNA i moderne menneskers DNA. Så selvom neandertalerne levede isoleret, så var de i stand til at blande sig med andre grupper.

»Faktisk var neandertalerne ret succesfulde. De eksisterede trods alt i 350.000 år,« lyder det fra Laurits Skov.