Lygtemænd er et gammelt begreb fra folketroen. Man mente, at små, blå flammer, som bevæger sig over mosen, var døde, ikke-døbte børn.
De svævede over landskabet, ifølge Store Norske Leksikon.
Varianter af dette fænomen findes i mange kulturer ifølge et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Lygtemænd er blålige flammer, som ses over kirkegårde og moseområder. Det var angiveligt mere udbredt i Storbritannien, hvor det er kendt som 'will-o’-the-wisp'.
Kært barn, mange navne. Fænomenet kaldes også irlys, elverlys, vejrlys eller ignis fatuus. Det sidste er latin og betyder 'fjollet lys'.
Overnaturligt fænomen er helt reelt
Men hvis man skal tro det nye studie, er dette overnaturlige fænomen helt reelt, og studiet beskriver, hvad der måske i virkeligheden sker.
»Jeg synes, det er en god forklaring,« siger Audun Buene efter at have set studiet. Han er lektor i kemi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.
Audun Buene har ikke deltaget i den nye forskning. Han peger på en række ubesvarede spørgsmål, men det vender vi tilbage til.
Der er flere teorier om, hvordan flammerne opstår, men hvordan kan flammer antændes ude i en fugtig mose?
Hvordan bliver gassen antændt?
Der er så tilpas mange vidner til fænomenet, at en del forskere tager det alvorligt ifølge studiet.
Flere af teorierne om, hvad lyset kan være, hænger sammen med brændbar gas – hovedsageligt metan. Metan er både brændbart og kommer fra moser og vådområder.
Gassen bobler op, når bakterierne nedbryder dyr og planter i mosen. Metan er også en meget vigtig drivhusgas, som du kan læse mere om i denne artikel: Udledning af potent drivhusgas er steget voldsomt.
Men hvordan bliver metangassen antændt? Det nye studie undersøger, hvordan elektricitet kan spille en rolle.
Forskerne har en hypotese om, at en statisk ladning bliver ophobet mellem bittesmå bobler af gas i vandet.
Mikrolyn mellem boblerne
For at teste denne teori har forskerne lavet masser af bittesmå bobler i en tank. Når boblerne stiger op gennem væsken, ophobes forskellige ladninger på boblernes overflade.
»De viser små mikrolyn mellem partikler med forskellig ladning,« siger Audun Buene.
Partiklerne i denne sammenhæng er de bittesmå bobler.
Fænomenet hænger sammen med boblernes krumning og overgangen mellem gas og væske. Når forskellige bobler med henholdsvis positiv og negativ ladning kommer tæt på hinanden, sker der en udladning.
»Som en gnist i en lighter«
I teorien har disse mikrolyn nok energi til at antænde gassen og få metanen fra moserne til at brænde med en 'kølig flamme'.
Det er en kemisk reaktion med relativt lav temperatur, som danner en karakteristisk blå flamme. Audun Buene mener, at det er en troværdig forklaring.
»Dette er en måde at starte en kemisk reaktion på. Det er omtrent som at lave en gnist i en lighter.«
Denne gnist antænder gassen i lighteren. Men forskerne støder dog stadig på en del forklaringsproblemer.
Antændes gas over mosen?
Audun Buene påpeger, at forskerne viser, hvordan gassen måske bliver antændt i bittesmå bobler i væske, men lygtemands-fænomenet sker i en blanding af luft og metan over mosen.
Han peger på, at der kan være en forskel på, om fænomenet sker mellem metanbobler i en væske og mellem metanbobler i luft, så det er en mulig usikkerhed.
Samtidig kan antændelsen ske på flere måder. Audun Buene spekulerer i, om disse bittesmå bobler måske også kan befinde sig inde i små vanddråber, som hænger i luften, og skabe udladninger inde i dråberne og på denne måde få gassen over mosen til at antændes.
Hænger sammen med livets byggesten?
Audun Buene fremhæver også, at fænomenet er meget interessant fra et kemisk perspektiv – ud over den mere kuriøse kobling til en mose-spøgelseshistorie.
De små mikrolyn er en måde at få kemiske reaktioner til at ske, uden at levende organismer er involveret. Fænomenet kan altså have fundet sted, før der fandtes mikroorganismer på Jorden.
Forskergruppen har tidligere vist, hvordan ladninger mellem bittesmå vanddråber også kan skabe små lyn, der bliver udladt med tilstrækkelig energi til at fremkalde kemiske ændringer i gassen, der omgiver de små vanddråber.
Forskerne kobler det med dannelsen af organiske forbindelser – som er nødvendige for at skabe liv, som vi kender det på Jorden ifølge dette studie i tidsskriftet Science Advances.
De kalder det en mulig mekanisme, der kan forklare, hvordan livets byggesten blev dannet på Jorden for flere milliarder år siden – længe før der fandtes mikroorganismer.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
