Nobelprismodtager: Nutidens forskning bevæger sig i en farlig retning

Hvis videnskaben skal rykke fremad, skal forskerne have frie tøjler til at kunne kaste sig over grundforskning.

Sådan lyder det fra den franske nobelprismodtager og kvantefysiker Serge Haroche, som mener, at nutidens samfund prioriterer den frie og nysgerrige videnskab alt for lidt.

»Balancen er væltet, så vi fokuserer for lidt på grundforskning, og det mener jeg er farligt. Vi er nødt til at beskytte grundforskningen, hvis vi skal have nye, videnskabelige gennembrud i fremtiden,« siger Serge Haroche, som er professor og leder af afdelingen for kvantefysik ved det franske universitet Collège de France.

Han er en af hovedtalerne ved Euroscience Open Forum (ESOF) – Europas største tværvidenskabelige konference – som foregår i København i den kommende uge.

Beskyt grundforskningen

I et interview med Videnskab.dk fortæller Serge Haroche, at han i sin tale på konferencen vil lægge særligt vægt på, hvor vigtig grundforskningen er for vores samfund.

Grundforskning er den gren af forskningen, som sigter mod at forstå og få ny erkendelse om helt grundlæggende forhold – for eksempel hvordan atomer er opbygget, eller hvordan cellerne i vores krop er opbygget. Målet er altså at blive klogere, uden at det nødvendigvis behøver at føre til nye opfindelser eller løsninger på bestemte problemer.

Det står i modsætning til anvendt forskning - eller strategisk forskning - som går mere målrettet efter at finde praktiske løsninger på bestemte problemer.

»VI er nødt til at beskytte grundforskningen mod den udvikling, som foregår i samfundet i øjeblikket. Der bliver lagt mere og mere vægt på den anvendte forskning, som er målrettet mod samfundets behov, og det bliver sværere og sværere for unge mennesker at komme til at lave grundforskning.«

»Men vi kan ikke kun satse på den anvendte forskning, for det er per definition sådan med videnskaben, at ingen kan vide, hvor fremtidens store opdagelser og gennembrud vil blive fundet,« siger Serge Haroche, som vandt nobelprisen i 2012.

Alle gennembrud kommer fra grundforskning

Serge Haroche påpeger, at masser af de videnskabelige fremskridt, som vi omgiver os med i hverdagen – for eksempel medicin, computere og anden teknologi – kun er kommet til verden, fordi fortiden forskere har lavet det grundvidenskabelige benarbejde.

»Historisk set er alle de store teknologiske fremskridt kommet fra grundforskning, som ikke oprindeligt blev udviklet til formålet – udviklingen skete bare, fordi forskere var nysgerrige over for naturen.«

»På den måde opdagede de nye fænomener, og disse nye fænomener fandt man senere ud af at udnytte til noget brugbart. Men det brugbare var ikke oprindeligt i tankerne hos de forskere, som gjorde opdagelsen,« mener Serge Haroche.

Men i en verden med økonomisk krise, klimaforandringer og alle mulige andre problemer, vil nogle måske mene, at det er frås at bruge millioner af dollar på grundforskning, som kun er drevet af nysgerrighed. Er det ikke muligt at lave store videnskabelige gennembrud ved at fokusere sin forskning mod at løse de udfordringer, som verden står over for?

»Jeg forstår selvfølgelig godt, at samfundet har behov og udfordringer foran sig, men man er nødt til at forstå, at svaret på de udfordringer i høj grad kommer fra grundforskning. Derfor er vi nødt til at beskytte grundforskningen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal droppe den anvendte og målrettede forskning – det er en del af videnskaben, men jeg frygter, at vi har mistet balancen og fokuserer for meget på anvendelser af forskningen.«

»Der er mange historiske eksempler på, at folk har forsøgt at målrette forskning mod en bestemt anvendelse, uden at det har været succesfuldt. I 1970’erne forsøgte USA for eksempel at udvikle en bevilling til forskning, som havde til formål at bekæmpe kræft. Den forskning har ikke været en succes – den har slået fejl. Selvfølgelig er der sket mange store fremskridt i forhold til at bekæmpe kræft, men de fremskridt er opstået på grund af viden, som grundforskningen har leveret.«

»Og sådan tror jeg, at det er inden for mange forskellige forskningsfelter,« siger Serge Haroche.

God forskning tager tid

Serge Haroche påpeger, at det i høj grad er politikerne, som skal lære at forstå og acceptere, at videnskabelige fremskridt ikke bliver til på en enkelt dag, men ofte kræver årtiers benarbejde.

»Det helt store problem er, at der findes to tidsskalaer. Der er videnskabens tidsskala, som er en langtidsskala, og så er der politikernes tidsskala. Politikerne vil gerne reagere meget hurtigt, fordi de er nødt til at tænke på, at de har en kort valgperiode.«

»Vi er nødt til at finde en måde at få de to skalaer til at arbejde sammen,« siger Serge Haroche.

Erfaringer gjorde lyspartikel-forskning mulig

Serge Haroches egen forskning er da også et godt eksempel på, hvordan mange års benarbejde - og videnskab, som er drevet af nysgerrighed over for verdens allermindste bestanddele - kan føre til gennembrud.

Da han i 2012 vandt nobelprisen i fysik skete det ifølge Nobelkomiteen for hans »banebrydende eksperimentelle metoder, som gør det muligt at måle og manipulere med kvantesystemer.«

Det, som Haroche mere præcist havde været i stand til at indfange og måle på var lyspartikler – såkaldte fotoner. Men da han begyndte sin karriere var det slet ikke fotoner, han var optaget af, fortæller Serge Haroche.

»Det var slet ikke noget, jeg besluttede dengang for 30-40 år siden, at jeg ville bevæge mig i denne her retning. Det var noget, som skete, efterhånden som min forskning udviklede sig, og jeg fik flere og flere værktøjer, som gjorde det muligt,« siger Serge Haroche.

Noget særligt at holde tale i København

I sin tale på ESOF-konferencen i København vil Serge Haroche netop bruge sin egen forskning som et eksempel på, hvordan grundforskning kan føre til nye, banebrydende opdagelser.

»Jeg har endnu ikke helt færdiggjort min tale, men jeg vil forsøge at genkalde mig min egen forskningskarriere og beskrive, hvordan min egen forskning har udviklet sig for at forklare, at forskning tager lang tid.«

»Det er et langtidsprojekt, som strækker sig over årtier, og som handler om at have det rigtige miljø og de rigtige mennesker omkring sig,« fortæller Serge Haroche.

Gennem tiden har den franske nobelprismodtager holdt taler på mange egne af kloden, men han understreger, at det som kvantefysiker er helt specielt, at skulle holde en tale i København. Her har mange af kvantefysikkens grundlæggere – med Niels Bohr i spidsen – nemlig haft deres gang.

»Det er helt særligt for mig at skulle tale om kvantefysik i København, fordi det er et af de steder, hvor kvantefysikken blev født,« siger Serge Haroche, som holder sin tale på mandag klokken 15 i Carlsberg Byen i Valby ved København.