Sydøstasiens højeste bjerg Mount Kinabalu udspyer ikke lava.
Bjerget - der er beliggende på Borneo i Det Sydkinesiske Hav - ligger ganske vist i et vulkanområde, men alligevel er det ikke en vulkan.
Bjerget er snarere en knytnæve af vulkanske smeltemasser, som brød gennem klippegrunden for cirka seks millioner år siden. Smeltemasserne størknede, før de nåede overfladen.
Den omkringliggende sandsten blev slidt væk, så nu er der kun lavaproppen tilbage, som rager over 4.000 meter i vejret.
Noahs ark i laboratoriet
Mount Kinabalu er alligevel en vulkan i en anden forstand - en biologisk vulkan.
Der findes ikke mange steder på Jorden, hvor så mange egenartede livsformer er samlet på så lille et område. Hvorfor er det sådan?
En international gruppe af forskere ville gerne finde svaret. I 2012 drog de ud på en ekspedition til bjerget for at indsamle og undersøge knap 2.000 store og små arters genetiske materiale.
\ Fakta
En niche er i økologien en arts plads i naturens store sammenhæng. Nichen er ikke kun den fysiske plads, men også artens funktion og betydning i det økologiske system. Begrebet blev første gang anvendt i 1917 af den amerikanske økolog J. Grinnell om den 'plads', en art i et dyresamfund udnytter, hvad angår føde, skjul og i det hele taget artens tilpasning til omgivelserne. Den britiske økolog C. Elton (1900-91) gjorde i 1927 begrebet klarere, idet han slog fast, at en niche er en beskrivelse af den måde, arten fungerer på i naturen, altså artens status i det økologiske samfund. I dag omfatter begrebet niche alle de egenskaber hos arten, der betinger dens eksistens. Populært kan man sige, at nichen er artens 'erhverv', mens habitatet er dens 'adresse'. Kilde: Den Store Danske
Til sidst havde de et helt lille Noahs Ark i laboratoriet. Alt lige fra svampe fra jordbunden til planter og snegle, orme, insekter, edderkopper og hvirveldyr fik deres kromosomer kortlagt.
Bred analyse sikrer forskerne mod tilfældige fejl
Ifølge Hugo de Boer fra Naturhistorisk Museum ved Oslo Universitet, der har arbejdet med genanalyserne, er undersøgelsen speciel, fordi den spænder så vidt.
Når forskerne går så bredt ud, sikrer de sig mod, at tilfældige fejl fordrejer resultaterne.
Disse fejl kan for eksempel skyldes, at visse arter for ganske nylig er blevet udryddet.
Hvis forskerne ikke har kendskab til den udryddede art, kan det foranledige dem til at tro, at den nærmeste slægtning er meget ældre, og at arten har udviklet sig tidligere, forklarer de Boer.
Seks millioner år 'unge' livsformer
Det er vigtigt at undgå sådanne fejl. Målet for forskerne var nemlig at finde ud af, hvor hurtigt livet havde udviklet sig på toppen af bjerget.
Hvor hurtigt voksede de nye grene på livets stamtræ?
(Foto: Bernard DUPONT via Flickr)
Forskerne fandt flere svar. Først og fremmest at livsformerne stort set var lige så unge som bjerget selv. Seks millioner år er ikke en høj alder - hverken for liv eller lavapropper.
Arterne kom langvejsfra
Det andet fund var, at livet var kommet til bjerget på to måder: Enten ved at flyve dertil eller ved at klatre op fra lavlandet.
Svampesporer og plantefrø tog oftest luftruten. De havde været længe undervejs - helt fra andre bjergtoppe på den anden side af havet.
Så landede de på Mount Kinabalu. De slog sig ned i den samme højde, som de kom fra - over 2.000 meter - ifølge studiet udgivet i tidsskriftet Nature.
Visse af slægterne havde udviklet sig længe før, Mount Kinabalu skød ryg. Andre var - ifølge de Boer - lige så unge som bjerget selv.
Uanset hvad var disse langvejsfarende vant til højder. Det stod anderledes til med indvandrerne fra dalene i naboområderne.
De lokale bjergbestigere
De kom krybende fra regnskoven i lavlandet og skød nye grene på evolutionens store træ.
(Figur: Arnfinn Christensen, forskning.no, efter en original fra Nature)
De lokale arter udviklede sig, ifølge de Boer, oftest lokalt.
Sådan førte bjerget meter for meter evolutionen opad. Men så stoppede det.
Det kendte er bedst
Bjergbestigerne ville ikke helt til tops. De standsede ved 1.700 meter. Hvorfor?
Af samme grund som svampesporerne og plantefrøene helst ville højere op: Det man kender, er altid bedst.
Livet er nemlig også meget konservativt. Livet trives bedst i den niche, det har fundet sig til rette i (se faktaboks). Dette fænomen kaldes 'niche-konservatisme'.
De, som før trivedes i højderne, slog sig ned i højderne. De, som krabbede sig op fra bunden, holdt sig stort set til den samme vegetation som før.
Tropiske øer i luften
I undersøgelsen udgivet i Nature, fastslår forskerne, at Mount Kinabalu er en evolutionær vugge.
På den måde ligner bjerget andre bjergtinder i Tibet, Andes og Afrika.
De rager som øer med egenartede livsformer op gennem lufthavet og op over det omkringliggende lavland.
Ikke helt ulig en anden slags bjergtinde, som rager op fra havbunden og bryder havoverfladen.
Miljøændring skaber evolution
Ligesom Galápagosøerne, der også er unge, hvis man måler på geologiens lange tidslinje. Også her kom livsformerne langvejsfra og udviklede sig hurtigt til egenartede slægter.
Hvis nye livsformer kommer til et nyt og ubefolket område, som er anderledes, kan evolutionen forekomme hurtigt.
Evolution er altid et svar på en miljøændring, bekræfter Petter Bøckman universitetslektor ved Naturhistorisk Museum, som dog ikke har deltaget i dette studie.
Så Kinabalus røde kæmpe-igler og Galápagosøernes kæmpeskildpadde er begge resultater af de samme livskræfter.
Livskræfter, som helst vælger det kendte, men ikke nøler ved at krydse et hav, bestige et bjerg eller fuldstændigt forandre sig for at overleve.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
