Fra sit skjul blandt præriens forvitrede buske trækker Christina Hansen sin kikkert frem og sætter den op foran øjnene. I kikkerten kan hun se det lille pelsede rovdyr komme frem fra sin bo under jorden og snuse nysgerrigt til spanden. Christina Hansen noterer omhyggeligt reaktionen ned på sin medbragte notesblok. Herefter sætter hun kikkerten foran øjnene igen og fortsætter med arbejdet.
Sådan så de fleste af dagene ud for en dansk specialestuderende, der har brugt en stor del af sin speciale-tid på en prærie i det nordøstlige Colorado. Her har hun kigget på personlighed blandt forskellige individer af ræven Vulpes velox.
Rævenes forskellige personligheder skal bruges til at føre bevis for, at konserveringsarbejde med truede dyrearter bør inddrage adfærdsbiologi i deres arbejde.
»Personlighed hos dyr har en klar effekt på deres evne til at overleve og finde føde i en verden, der er under konstant forandring fra mennesker. Ved at vide mere om de individuelle dyrs personlighed, kan vi skabe et klarere billede af mulighederne for konserveringsarbejdet,« fortæller cand. scient. Christina Hansen, der har brugt sit speciale ved Københavns Universitets Biologisk Institut på at studere rævenes adfærd.
Mennesker stiller krav til dyrenes personlighed
I dag er fragmentering af dyrs levesteder en stor trussel for mange arter, og her er det nødvendigt at vide, hvordan de individuelle dyr personligt reagerer.
»Man kan forestille sig, at nogle personligheder er bedre tilpasset til at håndtere, at deres hjem bliver gjort mindre. Modige individer i en art er måske bedre rustet til at gå ud og udforske omgivelserne og kan måske på den måde finde et mere egnet sted at bo.«
\ Fakta
Studier på rotter og mus har vist, at jo mere tilbøjelige et dyr er til at agere udfarende, des bedre kan det klare sig i områder med stor tæthed af artfæller. Modsat klarer dyr sig bedre, hvis de er sky i et område med lav tæthed af artsfæller.
»På den anden side er eventyrlystne dyr mere disponeret for at komme galt af sted, og i givne situationer er det måske bedre bare at blive, hvor man nu en gang er. Det er de overvejelser, man kan gøre sig, hvis man kender til dyrenes personlighed,« fortæller Christina Hansen.
Gav ræve orange spand
Specifikt har Christina Hansen siddet med en kikkert og studeret rævenes adfærd, når de blev præsenteret for en ukendt genstand – i dette tilfælde en orange spand, der blev placeret foran indgangen til deres hule.
Her noterede hun over 25 forskellige reaktioner på den orange spand som eksempelvis nysgerrighed, frygt eller ligegyldighed. Observationerne blev efterfølgende lagret i en computer, som fandt sammenhænge mellem reaktionerne ved hjælp af et databehandlingsprogram.
»Databehandlingsprogrammet samlede de individuelle adfærdsudtryk i puljer af karaktertræk, som udtrykte eksempelvis modighed eller aktivitet. Dermed kunne rævenes individuelle personlighed placeres i forhold til hinandens langs en modig/sky-akse og en aktiv/ikke aktiv-akse,« forklarer Christina Hansen.
Resultatet fra forsøget med den orange spand blev sammenholdt med et adfærdsstudie af rævenes reaktion på at blive fanget og håndteret, i forbindelse med at de skulle have et radiohalsbånd på. Sammenligningen viste, at de modige ræve både var mere modige omkring den orange spand og omkring håndteringssituationen. Derfor kunne Christina Hansen konkludere, at der var tale om et decideret personlighedstræk, og ikke bare en vilkårlig reaktion på en orange spand. Med den viden i hånden kunne hun begynde at teoretisere over betydningen.
»I teorien er de modige ræve mere tilbøjelige til at sprede sig i området, og derved udbrede bestanden. Men de har også en større tendens til omkomme tidligt i livet. Derfor afhænger en arts succes af, at der både er modige og forsigtige individer i bestanden, så de kan tilpasse sig alle mulige udfald af et menneskeskabt omskifteligt miljø,« siger Christina Hansen.
Skal overføres til leoparder
Mulighederne i personlighedsstudier gælder ikke kun for ræve i Colorado. Christina Hansens næste projekt er en ph.d. afhandling i Sydafrika, hvor hun vil kigge på leoparders personlighed og på den baggrund lave en management-plan for leoparder og deres kontakt med mennesker.
»I takt med at vi gør leopardernes territorium mindre, komme der flere og flere kontakter mellem dem og os. Mange af de kontakter er reelle konflikter, og det skal vi lære at undgå ved at kende til leopardernes personlighed,« fortæller Christina Hansen.
I øjeblikket er Christina i Danmark, efter hun har arbejdet i en nationalpark i Sydafrika i et halvt år. Hun tager tilbage igen, når bevillingen til et ph.d-stipendiat falder endeligt på plads.
Professor byder ideen velkommen
Tidligere var dyrenes personlighed et perifert og ugleset forskningsområde i videnskabelige kredse. De seneste 20 år er der dog kommet større interesse for anvendelsesmulighederne i studierne.
Christina Hansens tilgang til dyrepersonlighed ligger derfor i god tråd med tidens trend inden for området.
»Man er begyndt at bruge viden om dyrs personlighed i forskellige nytænkende sammenhænge. Både inden for husdyrbrug, men også personlighedsstudier på forskellige aber-arter er langt fremme. Idéen om at bruge dyrenes personlighed i konserveringsarbejde er bestemt ikke så mærkelig endda,« fortæller professor ved Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet, Björn Forkman, der selv forsker i dyreadfærd.
