Mens middelalderens riddere havde travlt med at jagte den Hellige Gral og redde nødlidende jomfruer ned fra høje borgtårne, var en anden befolkningsgruppe i gang med mere praktiske gøremål, nemlig munkene og nonnerne i landets klostre.
Allerede i 1100-tallet var man begyndt at etablere vandmøller i Danmarks vandløb, som blev brugt til at male korn og forarbejde uld, og det tog fart i de følgende århundreder. Især i 1400 og 1500-tallet blev mange solide vandmøllekonstruktioner bygget, som findes den dag i dag.
Munkene og nonnerne kombinerede på den måde bøn om syndernes forladelse med praktiske gøremål. Imidlertid gjorde de sig samtidig skyldige i miljøsynder, der den dag i dag efterlader aftryk i vandløbenes dyreliv.
I forbindelse med bygningen af vandmøller blev åerne nemlig opdæmmede, og dæmningerne blev i realiteten spærringer, som forhindrede vandløbenes fisk i at passere. Især for vandrefisk som ørred og laks var konsekvenserne store, og fisk ovenfor spærringerne var forhindrede i at trække ud i havet og vende tilbage til deres fødevandløb for at gyde.
Vi har fundet ud af, at dette har haft afgørende indflydelse på den genetiske sammensætning af ørrederne i to jyske søer, og at bestandene kan få problemer med at tilpasse sig fremtidige miljøændringer.
Ørreder i de midtjyske søer
I flere af Midtjyllands søer, blandt andet Hald Sø og Mossø, lever der ørreder, der bliver blanke som havørreder, men tilbringer hele deres liv i ferskvand, såkaldte søørreder.
Hald Sø og Mossø er begge en del af Gudenå-systemet, men begge søer har været opdæmmede siden i hvert fald 1400-1500 og måske så langt tilbage som 1200-tallet på grund af vandmøller. Non Mølle, 'nonnernes mølle', blev etableret af Asmild Kloster ved Viborg og isolerer Hald Sø fra den nedre del af Gudenåen.
Ry Mølle blev etableret af munkene fra Øm Kloster og afspærrer Mossø fra resten af systemet.
Genetiske analyser
Vi - en gruppe forskere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, University of Washington, USA og DTU Aqua - ville gerne afklare, om ørrederne i de to søer er 'naturlige' søørreder, eller om de i realiteten er havørreder, der ikke længere har mulighed for at trække ud i havet.
Vi undersøgte derfor søørredernes oprindelse ved hjælp af DNA-analyser af ørreder fra de to søer og havørreder fra den nedre del af Gudenåen.
Vi brugte microsatellit-DNA markører - en slags genetiske fingeraftryk - og ved hjælp af en række statistiske analyser beregnede vi, hvornår søørrederne splittede ud fra havørrederne.
Søørrederne er indespærrede havørreder
Hvis søernes ørreder er 'naturlige' søørreder, ville vi forvente, at bestandene splittede ud fra havørreder for tusinder af år siden, måske så langt tilbage som slutningen af sidste istid for 11.000 år siden. Er de imidlertid et resultat af middelalderens spærringer, ville vi forvente, at de splittede ud fra havørreder indenfor de sidste få hundrede år.
Resultaterne var meget klare. Analyserne viste, at ørrederne fra de to søer splittede ud fra Gudenåens havørreder for mellem 600 og 800 år siden, og det passer præcis med klostrenes etablering af vandmøller.
Søørrederne er altså med andre ord rester af en historisk sammenhængende bestand af havørreder, som nu er indespærrede i søerne.
Sværere at tilpasse sig miljøændringer
Hvad er konsekvenserne af denne indespærring? Vores analyser viser, at bestandene er så tilpas store, at indavl ikke er et akut problem. Derimod vil de på sigt miste genetisk variation, som vil gøre det sværere for dem at tilpasse sig miljøændringer, som f.eks. fremtidige klimaændringer.
Mere præcist har vi for Hald Sø-ørrederne beregnet, at de på nuværende tidspunkt har cirka 50% af den evolutionære tilpasningsdygtighed tilbage, de havde før vandmøllen i udløbet blev bygget. Så på den ene side har de stadig mulighed for at tilpasse sig, men jo længere tid der går, des mindre vil tilpasningsevnen også blive.
Endelig skal man bemærke, at Hald Sø og Mossø er store søer med forholdsvis store bestande af ørreder. I andre søer og vandløb, hvor mindre ørredbestande har været indespærrede i et lignende tidsrum, vil tabet af genetisk variation være endnu større og fremtidsudsigterne tilsvarende mere dystre.
Munkene skænkede det næppe mange tanker, at de ved at bygge vandmøller også blokerede vandveje, umuliggjorde fiskenes vandringer og påvirkede deres evolutionære tilpasningsevne. Resultaterne illustrerer imidlertid, at naturen i Danmark har været påvirket af menneskers aktiviteter gennem adskillige århundreder, og at man ofte må inddrage historiske betragtninger for at forstå fordelingen af den biologiske mangfoldighed.
Forskningen er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers.
