De sidste mammutter på Jorden var så ødelagte af genetiske sygdomme, at de mistede lugtesansen, blev asociale og fik en skinnende hårpragt. Sådan lyder resultaterne af et nyt studie, der har undersøgt den lodne elefants DNA for mutationer. Det skriver bbc.com.
Studierne peger på, at mammutten uddøde, fordi dens DNA blev fyldt med fejl, efter at den blev isoleret på Wrangel Island i det arktiske ocean for omkring 4.000 år siden.
Rebekah Rogers fra University of California i USA, som står bag forskningen, fortæller at mammutternes genomer »faldt fra hinanden, før de uddøde,« i det hun kalder »det første tilfælde af genetisk nedsmeltning i en enkelt art.«
»Der var kun det her ene tilflugtssted tilbage for mammutterne, efter alle uddøde på fastlandet,« siger hun til bbc.com.
LÆS OGSÅ: Forskere: Mammutten kan være tilbage om to år
DNA'et fra de isolerede mammutter er i studiet blevet sammenlignet med DNA fra mammutter, der levede på fastlandet omkring 40.000 år tidligere – en tid, hvor mammutter befandt sig i langt større antal, spredt over Sibirien og Nordamerika.
»De matematiske teorier, som er blevet udviklet, siger, at de burde akkumulere dårlige mutationer, fordi den naturlige selektion ville blive meget ineffektiv,« siger Rebekah Rogers til bbc.com.
Forskningen viste da også, at der var en langt større mængde af de ufordelagtige mutationer i DNA'et hos mammutterne på Wrangel Island.
»Vi fandt, at de dårlige mutationer akkumulerede lige inden artens uddøen,« siger hun til bbc.com.
LÆS OGSÅ: Mennesket frikendt for massemord på mammutter
Viden om mammuttens sidste dage kan ifølge forskerne hjælpe nulevende arter, der befinder sig på kanten af uddøen – såsom pandabjørnen, bjerggorillaen og den indiske elefant.
Lærestregen fra mammutterne er, at når først antallet af en art falder under et bestemt niveau, står bestandens genetiske helbred måske ikke til at redde.
Genetiske tests kunne være en metode til at undersøge den genetiske diversitet hos arter og forudsige deres chancer for overlevelse. Det vil hjælpe med at sikre, at antallet ikke bliver for lavt.
»Når du har disse små bestande i en længere periode, kan der ske den samme genetiske nedsmeltning, som vi så hos mammutten,« siger Rebekah Rogers til bbc.com.
»Så hvis du kan forhindre organismerne i overhovedet at blive truet, vil det gøre mere for at hjælpe med at forhindre den genetiske nedsmeltning, end hvis man sammenligner det med at have en lille bestand, som man vil hjælpe med at vokse i antal, fordi de allerede vil bære på signaturerne efter den genetiske nedsmeltning,« slutter hun.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet PLOS Genetics.
LÆS OGSÅ: Indavl hos bjerggorillaer har ingen konsekvenser
ams
