Forurening findes i mange former. Lydforurening er en af dem: Vi mennesker støjer utroligt meget. Det er nemt at glemme på landjorden, hvor man ikke skal mere end et par kilometer væk fra støjen, før den forsvinder.
I havet er det en anden sag, her rejser lyd længere og hurtigere, end den gør i luften. Den dårlige sigtbarhed under vand betyder også, at mange organismer hovedsageligt beror på lyd for at navigere.
Og slemt står det til med lydforureningen i havet, lyder konklusionen i et stort, nyt metastudie, som netop er udgivet i tidsskriftet Science.
En uheldig kombination af klimaforandringer og overfiskning sammen med en stigning i menneskelig aktivitet medført, at lydbilledet i havene har ændret sig drastisk.
»Havene er blevet substantielt mere støjende siden den industrielle revolution. Shipping, ressourceudforskning og udviklingen af infrastruktur har øget antrofonien (lyde skabt af menneskelig aktivitet), hvorimod biofonien (lyde med biologisk ophav) er blevet reduceret af jagt, fiskeri og nedbrydning af habitater,« lyder det i studiet.
Støj gør omfattende skade
Blandt andet fremgår det af studiet, at havpattedyr som hvaler og delfiner har sværere ved at kommunikere, socialisere og navigere, fordi de bliver overdøvet af ting som skibsstøj, sonar og seismiske undersøgelser.
I andre tilfælde betyder det også, at støjen kan drive havdyr fra jagtområder og levesteder, som det er set med visse pingviner.
Fælles for mange dyr, på tværs af arter, er også, at støjen kan skade deres højelse, viser studiet.
Men hvor visse dyr kan lære at undgå områder med meget larm, som skibsruter, er det sværere for hvirvelløse dyr som krabber og zooplankton, der ikke er særligt mobile og ikke kan slippe væk.
Forskerne konkluderer på baggrund af resultaterne, at der er behov for, at beslutningstagere som regeringer og organisationer skal være mere ambitiøse i forhold til at regulere støj i havene.
En stor del af studiet går derfor på at foreslå initiativer, hvorved støjen kan mindskes, fra teknologiske initiativer som mindre støjende skibsmotor, til bindende internationale traktater samt regulation skibsruter og sejlhastighed.
Godt med opmærksomheden
For at få et uafhængigt perspektiv på studiet har Videnskab.dk talt med seniorforsker på Aarhus Universitet Jakob Tougaard, der forsker i undervandsstøj og sidder i flere ekspertpaneler på området, og som ikke er involveret i studiet.
Jakob Tougaard er hurtig til at påpege, at han ikke har nået at nærlæse hele studiet, siden det kom ud i nat, men at han har gjort sig nogle tanker.
Mens han ikke ser noget synderligt overraskende eller nyt i studiets konklusion omkring undervandsstøj, sætter han pris på, at det er blevet lavet.
»Det er vigtigt at få opmærksomhed på det og fastholde opmærksomheden,« fortæller Jakob Tougaard.
Han har dog forbehold ved studiets ros til olieindustriens og FN’s International Maritime Organizations (den organisation under FN, som tager sig af internationale forhold på søfartsområdet) initiativer til at gøre henholdsvis olieefterforskningen og skibene mindre støjende.
»Her synes jeg faktisk, de tegner for pænt et billede. Det er ting, man har vidst i 20-30 år, og her er organisationer simpelthen for langsomme,« siger Jakob Tougaard og påpeger, at man i stedet bør kigge på havvindmøller som et bedre eksempel på, hvordan en branche imødekommer naturens behov.
»Det er meget dyrt, men man gør det (i havvindmøllebranche, red.), fordi man tager det alvorligt. Her synes jeg, at olieindustrien og skibsfarten slipper for billigt.«
\ Læs mere
Skibet sejler allerede
I forhold til studiets efterspørgsel om mere kontrol fra beslutningstagerne, fortæller Jakob Tougaard, at man i hvert fald i EU og flere andre steder allerede er opmærksom på problemerne ved undervandsstøj og aktivt arbejder på at undersøge og regulere det.
»Undervandsstøj er et selvstændigt punkt i EU’s havstrategidirektiv, som kræver, at medlemslandene skal have god miljøtilstand i havområderne.«
Jakob Tougaard så derfor gerne, at forskerne i stedet forsøgte at besvare spørgsmål som minimumsgrænserne for undervandsstøj, hvilket han selv og hans kolleger arbejder med i EU’s arbejdsgruppe på undervandsstøj, TG Noise.
Det vil gøre det lettere at føre retningslinjerne ud i livet, mener han.
»Studiet bringer os ikke så meget videre i forhold til at kvantificere påvirkningen. Det opsummerer, at der findes en masse studier, som påviser, at støj har en effekt,« fortæller han.
»Men derfra og så til at sige noget om det spørgsmål, vi sidder med i TG Noise: ‘Hvor meget støj er for meget’? Dét er vanskeligt.«
