Marsvin i de danske farvande er plaget af støj fra skibstrafikken.
Det viser ny dansk forskning, hvor forskere har haft mikrofoner monteret på de små hvaler.
Op til 80 procent af dagen er marsvinene udsat for trafikstøj, og når støjen af og til bliver kraftig, flygter marsvinene ned mod havets bund og stopper med at spise.
Det kan sammen med andre stressfaktorer blive en stor belastning for Danmarks eneste ynglende hvalart.
»Vi har længe haft et åbent spørgsmål om, hvorvidt støj fra skibstrafik påvirker marsvinene, og nu kan vi for første gang vise, at det gør den,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Peter Teglberg Madsen fra Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet.
Det nye studie, der har postdoc Danuta Wisniewska fra Aarhus Universitet som førsteforfatter, er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
\ Historien kort
- Marsvin spiser ikke, når larmen fra skibe bliver meget kraftig.
- Bestanden af danske marsvin er ikke i fare, men den kan komme det i fremtiden.
- Danmark er et af verdens bedste lande at studere hvaler i.
Bekræfter en frygt
Studiet giver forskere nye og helt unikke detaljer omkring marsvinenes liv, og hvordan skibstrafik påvirker dem.
Det fortæller lektor Magnus Wahlberg, der forsker i marsvin ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
»Det er et meget spændende studie, som med nogle helt nye måleteknikker bekræfter noget, vi har frygtet,« siger Magnus Wahlberg, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
Vil ikke male fanden på væggen
Magnus Wahlberg slår dog også fast, at han ikke vil male fanden på væggen, for når det kommer til marsvinebestandens velbefindende, er bifangst, hvor marsvin bliver fanget og drukner i fiskenet, stadig den altoverskyggende største trussel.
Støj fra skibstrafik er i den sammenhæng mindre synlig, og derfor er den langsigtede effekt af skibsstøj på marsvin også ukendt.
Indtil videre vil forskeren dog gerne se mere data, som kan afgøre, hvor meget marsvinene bliver påvirket.
»Det er ikke sikkert, at de har brug for hjælp, men vi skal have flere undersøgelser, før vi kan afgøre problemets omfang,« siger Magnus Wahlberg.

Satte mikrofoner på syv hvaler
I det nye studie har forskerne monteret måleinstrumenter på syv marsvin i de indre danske farvande.
Måleinstrumenterne sad fast på dyrene med sugekopper i op til 24 timer, og i den periode indhentede de data om blandt andet marsvinenes dykkedybde og svømmehastighed. Måleinstrumenterne inkluderede også en mikrofon, som optog både marsvinenes egne kliklyde, når de søgte efter føde, men også støj fra skibstrafik.
Målingerne viste, at de syv marsvin var omgivet af støj fra skibstrafik i mellem 20 og 80 procent af den tid, som forskerne har optagelser fra.
Værst så det ud i Storebælt.
Støj fik marsvinene til at stoppe med at spise
Forskerne kunne også se, at når støjen blev kraftig, dykkede marsvinene ned på bunden af havet og stoppede med at lave kliklyde, som de bruger til ekkolokalisering. De stoppede med andre ord med at lede efter føde.
Denne tid modsvarede dog kun omkring én procent af den samlede tid, som forskerne har data fra.
»Det lyder jo ikke af meget, og måske betyder det ikke noget, men vi ved ret beset ikke, hvordan dyrene ville opføre sig, hvis der slet ikke var noget menneskeskabt støj omkring dem. Vi mangler en basislinje,« siger Peter Teglberg Madsen.
\ Om marsvin:
Bestanden af marsvin i Danmark har det overordnet set godt, selvom de lever i et af de mest trafikerede farvande. Bestanden i de indre danske farvande er på omkring 42.000 individer.
Marsvin er den mindste af alle tandhvalerne og bliver kun lidt over halvanden meter lange. De vejer mellem 40 og 70 kilo. Marsvin kan dykke ned til 200 meter og opholde sig under vand i op til 5 minutter. De bliver op til 24 år gamle, selvom de fleste marsvin kun lever i 10 til 15 år.
Kræver flere undersøgelser af støjs effekt på marsvin
Fordi marsvinene ser ud til at blive påvirket af støjen fra skibstrafik, og der kun kommer mere skibstrafik i de danske farvande i fremtiden, mener Peter Teglberg Madsen, at det er vigtigt at få undersøgt, hvordan det potentielt kan komme til at påvirke bestanden.
Derfor ser han gerne, at der bliver lavet undersøgelser af, om skibsstøj også har en indvirkning på mere end bare marsvinenes jagt på mad.
\ Læs mere
Det kan dreje sig om eksempelvis marsvinenes energibudget og fødselsrater.
»Hvis antallet af nyfødte marsvin også bliver påvirket, fordi marsvinene måske spiser mindre eller bruger mere energi på at flygte fra skibslarm, påvirker det bestanden, og så begynder det at blive alvorligt,« forudser Peter Teglberg Madsen.
Støj er kun én af flere stressfaktorer
Forskeren uddyber også, at støj fra skibstrafik kun er én af flere forskellige stressfaktorer, som marsvin bliver udsat for.
De andre er eksempelvis fiskeri, giftstoffer i havene og konstruktion af havvindmøller.
»Samlet set kan det vise sig, at det har en indvirkning på marsvinene, og så kan vi ikke bare ignorere støjen fra skibstrafik, selvom den umiddelbart ser ud til kun at have en mindre påvirkning på dyrene,« siger Peter Teglberg Madsen.
\ Læs mere
Danmark er det perfekte sted at studere hvaler
Magnus Wahlberg er enig i, at der skal laves mere forskning i skibstrafikkens påvirkning af hvalerne.
Det gælder ikke kun for marsvinenes skyld, men også for de mange andre hvaler, som lever rundt om i verden, og som, til forskel fra marsvinene, kan være udrydningstruede.
I den sammenhæng mener forskeren, at Danmark er det ideelle sted af lave den type undersøgelser, da vi både har en stor bestand af marsvin og meget skibstrafik.
»Danmark vil være det perfekte sted af lave den slags studier, og det vil kunne bidrage til den tiltagende debat omkring menneskeskabt støjs betydning for dyr i havet. Det gælder ikke bare hvaler, men også fisk,« siger Magnus Wahlberg.
\ Læs mere
\ Fiskere hjælper forskere med at sætte måleudstyr på hvaler
Forskergruppen med seniorforsker Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet i spidsen har gennem mange år haft et tæt samarbejde med danske bundgarnsfiskere.
Af og til forvilder marsvin sig ind i bundgarn, og et opkald til forskerne og en hurtig udrykning betyder, at forskerholdet er i stand til at dukke op inden for få timer.
Her løfter de marsvinet ombord på fiskerbåden, hvor de vurderer dyrets køn, størrelse og helbred, før de udstyrer deres nye samarbejdspartner med en flydende elektronikpakke, som de meget simpelt monterer med sugekopper.
Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.
Frisættelse af marsvin, efter elektronikpakken er monteret. (Video: Florian Graner/ YouTube)
Elektronikpakkerne optager dyrenes egne lyde, støj fra skibe og tillader, at forskerne kan se, hvornår marsvinene spiser, og hvor dybt de befinder sig i havet.
De mange data gør det for første gang muligt at se, hvordan skibsstøj påvirker marsvinenes færden og fødesøgning.